Øvrigt

Se listen: I disse virk­som­he­der vil danske it-folk helst arbejde

Se hele listen over de mest attraktive virksomheder i Danmark for it-folk.

Det er stadig Google, der er Danmarks mest eftertragtede arbejdsplads.

Præcis som sidste år.

På anden- og tredjepladsen har Microsoft og Lego skiftet plads, mens IBM fastholder sin fjerdeplads.

Højdespringerne på listen er HP, Atea og Vestas. mens der i den modsatte ende af skalaen er knap så stor begejstring for Accenture og Danske bank, der er faldet henholdsvis 11 og 13 pladser på listen over drømmearbejdspladsen i forhold til sidste år.

Sådan ser konklusionen ud i årets udgave af Universums Student Survey 2015, som kortlægger de virksomheder, som it-studerende helst vil arbejde hos på baggrund af svar fra 14.526 studerende fra 10 forskellige universiteter.

Udenlandske firmaer i top

Det kan desuden overraske positivt, at danske Bang & Olufsen på trods af mange udfordringer igen i år er den syvende mest attraktive arbejdsgiver blandt it-studerende.

Blandt de it-studerende er det nemlig kun fem ud af de ti mest foretrukne arbejdsgivervirksomheder, der har en dansk baggrund.

Kvinder og mænd er ligeledes ganske enige, om hvem de vil arbejde for.

For begge køn gør det sig gældende, at top-fire består af Google, Microsoft, Lego og IBM.

Kigger man på brancher er telekommunikation og netværk mindst attraktive blandt de studerende, mens teknologi og hardware-kategorien topper som den mest efterspurgte.

Se listen: I disse virksomheder vil danske it-folk helst arbejde
Her vil de it-studerende helst arbejde.

Universum Student Survey 2015 er baseret på besvarelser fra i alt 14.526 studerende på 10 danske universiteter. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2014 - marts 2015.

Kilde: Universum.


Det er dog ikke kun arbejde, der står øverst på dagsordenen, når den kommende arbejdsplads skal vælges.

Karrieremæssigt har it-studerende således et mål om balance mellem arbejde og fritid, ligesom drømmen er at arbejde med entreprenante eller innovative løsninger og at blive udfordret intellektuelt eller konkurrencemæssigt.

Mindre vigtigt er det at blive ekspert eller arbejde selvstændigt.

Se listen: I disse virksomheder vil danske it-folk helst arbejde Der er et krav om balance mellem arbejde og fritid blandt de studerende.

Kilde: Universum