Forestil dig, at du sidder i en båd, der bliver kastet ned ad en flod, mens bølger og skumsprøjt slår ind fra højre og venstre.
For nogle kan det lyde skræmmende, for andre kan det lyde spændende.
Og for de fleste unge danskere er det en situation, som de gør klogt i at forberede sig på at blive udsat for.
I hvert fald på et metaforisk plan.
Det mener Claus Skytte, der er en dansk forfatter og ekspert i deleøkonomi og innovation.
Han har netop udgivet bogen Kunstige Kolleger om det arbejdsmarked, der om få år venter os, når robotterne gør deres indtog.
"Da vores forældre startede deres arbejdsliv, der kan man med en metafor sige, at de tog en lille robåd og sejlede ud på søen."
"Men når den næste generation kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver det en omgang hidsig river-rafting, hvor forandringer rammer dem fra alle sider," siger han til Computerworld.
Rummer samme mulighed som cloud-computing
Det arbejdsmarked, Claus Skytte beskriver, er et arbejdsmarked, hvor der er en stor risiko for at blive kastet af, men som til gengæld også rummer store muligheder, hvis du er i stand til at ride med på teknologibølgen.
Claus Skytte sammenligner de nye muligheder med dem, der dukkede op i 00'erne, da Cloud-computing tog fart med lanceringen af Amazon Web Services (AWS).
"Cloud computing skabte fundamentet for, at unge mennesker over hele verden fik adgang til at opbygge virksomheder i stor skala hjemme fra deres kollegieværelser."
"På samme måde kommer robotter og 3D-printing til at betyde, at unge mennesker nu pludselig vil være i stand til selv at bygge og producere fysiske produkter," siger han.
Fysisk-produktion er blevet forsømt
Gennem de seneste år har der været stor fokus på at bygge digitale produkter, men til gengæld er den håndværksmæssige tradition, der er forbundet med at bygge fysiske produkter, blevet forsømt, mener Claus Skytte.
Det er sket efter en periode, hvor outsourcing og automatisering har betydet, at unge mennesker ikke længere i samme grad kommer i kontakt med produktionsmiljøer og værksteder.
Men eksplosionen inden for robotteknologi og 3D-printere betyder ifølge Claus Skytte ikke alene, at vi nu kan genoplive håndværket.
Det betyder også, at vi som enkeltpersoner i langt højere grad kan tage ejerskab over produktionsprocessen.
For hvor industrimaskinerne før i tiden stod gemt af vejen bag tykke mure i produktionshaller, bliver store dele af produktionsapparatet nu gjort personligt på samme måde, som computeren blev det i 80'eren.
"Tilbage i 1960'erne krævede det, at du fik et job i en virksomhed for at få adgang til industrimaskiner."
"I dag kan du selv købe maskinerne med hjem. Robotter af den type som eksempelvis danske Universal Robots producerer koster i dag mellem 80.000 til 100.000 kroner, og hvis udviklingen følger Moores-lov vil prisen i løbet af få år lande nede på 10.000 til 20.000 krone," siger han.
Uddannelsessystemet skal følge med
Hvis vi ønsker at en fremtid, hvor robotterne bliver vores kolleger i stedet for vores afløsere, kræver det dog, at uddannelsessystemet tilpasser sig det ændrede arbejdsmarked, mener Claus Skytte.
En del af løsningen er, at undervisningen får et mere kreativt fokus.
"I bund og grund handler det om, at undervisningen ikke længere skal handle om, at skoleeleverne skal finde svar på spørgsmål. I stedet skal vi uddanne folk til at finde frem til spørgsmål, som maskinerne kan svare på. Eleverne skal lære at eksperimentere, stille dumme spørgsmål og begå fejl og lære af dem, " lyder det fra Claus Skytte.
Men hvis vi skal være lidt mere konkrete: Da jeg gik i folkeskolen, blev vi sat til at bladre i den bog, der hed: "Hvad kan jeg blive-bogen." Hvad er det for nogle job, som skoleeleverne i dag kan blive uddannet til?
"Den bog bliver helt overflødig i fremtiden", forklarer han og henviser til World Economic Forum rapport 'The Future of Jobs', hvor det anslås at 65 procent af alle de børn der i dag starter i skole vil ende med at få job, der endnu ikke findes.
"I mange år har det været sådan, at børn starter med at blive sendt i vuggestue og børnehave, hvor de leger de ekstremt meget og har det sjovt. Bagefter bliver de sendt i skole, hvor bliver sat foran et bord og røverkeder sig i 13 år, og når de er færdige med skolen, sender vi dem ud på et kontor, hvor de kan fortsætte med at røvkede sig."
"Men den går ikke i fremtiden. For vi kan ganske enkelt ikke regne ud, hvad der præcist kommer til at ske, fordi udviklingen kommer til at gå så hurtigt. Derfor skal børn i dag trænes til at være åbne over for nye input og nye situationer," siger Claus Skytte.
