Disse it-virksomheder vil nyuddannede danske it-folk helst arbejde for



Nyuddannede it-folk med en solid baggrund er en eftertragtet vare i det danske erhvervsliv. Her kan du se, hvad de kommende it-folk lægger vægt på, når der skal vælges arbejdsplads. Det går blandt andet ud over etablerede firmaer som SAP, Dell og HP.

Nicolai Devantier
Computer World


Store, kendte it-virksomheder som Dell, Ericsson, HP og SAP har i den grad tabt pusten, når det kommer til at tiltrække medarbejdere.

Det kan man læse i Universums årlige Student Survey 2016-udgave, som kortlægger danske it-studerendes drømmearbejdsgivere og ønsker til karrieren.

Hele undersøgelsen omfatter 15.500 studerende på 10 danske universiteter, hvoraf er 870 it-studerende.

Når det handler om de mest attraktive jobmuligheder, så er valget til gengæld ganske klart.

De mest eftertragtede er...

Øverst i pyramiden ligger Google, Microsoft og så danske Lego, som fremtidens arbejdspladser.

Hele 59 procent af alle deltagere i undersøgelsen har stemt på Google som et sted, de gerne vil arbejde.

Det skyldes, at virksomheden angiveligt kan tilbyde meget af det, der scorer højt hos de it-studerende, hvilket er innovation, et kreativt og dynamisk miljø og en masse spændende produkter.

En anden it-mastodont, der er eftertragtet blandt de nyuddannede, er Microsoft. Her er argumenterne, at firmaet er i en spændende omstillingsproces mod mere cloud, nye teknologier og en forholdsvis ny topchef.

Rosinen i pølseenden i top tre er klodsfabrikanten Lego, der som bekendt har hjemmebanefordelen på sin side. De studerende i undersøgelsen kender firmaet og har en positiv indstilling til virksomheden, som smitter af på lysten til at arbejde i Lego.

Nye i toppen af listen i forhold til tidligere udgaver er Blizzard og Apple, som stryger lige ind på fjerde- og femtepladsen.

Apple kender de fleste vel, mens Blizzard er selskabet bag de populære spil som World Of Warcraft, Guitar Hero og Call of Duty.

"Mange it-studerende kender de to virksomheders produkter og forbinder de to virksomheder med noget positivt. Apple og Blizzard er gode eksempler på virksomheder, som direkte kan overføre deres product brand til deres employer brand," siger Jesper Dansholm, direktør for Universum i Danmark.

Store kendte it-virksomheder er uønskede

Dell, Ericsson, HP og SAP er alle faldet 17 til 18 pladser på top-50 listen over de virksomheder, it-studerende på danske universiteter helst vil arbejde for.

"De nævnte virksomheder har i høj grad deres employer brand bygget op på deres generelle image. Men desværre for dem er det ikke længere så prestigefyldt at være leverandør af pc'er, netværksløsninger og hardware generelt. Derfor falder deres attraktion over for de studerende," siger Jesper Dansholm.

Det skal også tages med i regnestykket, at der er fyret en del folk i eksempelvis SAP, der sidste år gennemførte en større fyringsrunde, som også ramte det danske SAP-kontor

En anden forklaring på den manglende lyst skal findes i, at de fire nævnte virksomheder ses som tunge internationale organisationer fremfor innovative og kreative udviklingsmiljøer.

Forsvaret vinder frem

En af højdespringerne er Forsvaret, der er hoppet ni pladser frem til en samlet 11. plads.

Det forklares dels med, at Forsvaret har sat fart i en række projekter såsom indkøb af nye fly og effektivisering af Forsvarets indkøb, som er med til at gøre Forsvaret til et mere spændende sted at være.

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste åbner nyt hackerakademi: Sådan søger du ind.

Andre danske eksempler på eftertragtede arbejdspladser er Vestas, der hopper syv pladser op til nummer 10 og Grundfos, der hopper 14 pladser frem i feltet.

Hele Universums danske ranglister er tilgængelige her.

Publiceret 2016-07-11


Seneste artikler

Lars Ole Dybdahl
Rigspolitiet opruster massivt på antallet af it-medarbejdere: “Vi er i gang med en massiv it-transformation af hele politiet”
Interview: Rigspolitiets it-chef søger hele 10 nye it-medarbejdere. Der skal ryddes ud i gamle systemer og oprustes på både sikkerheden og udviklingen af politiet systemer.

Indrykket 15. oktober på Informationsteknologi
programmering
Sådan ser programmering ud om 10 år: Er du klar til det store skifte?
En række teknologier og tendenser peger i retning af, at det bliver langt lettere at programmere i fremtiden, end det er i dag. Her er, hvad vi kan forvente.
Indrykket 1. oktober på Informationsteknologi
Hypet Silicon Valley-selskab på medarbejderjagt i Danmark
Hypet Silicon Valley-selskab på medarbejderjagt i Danmark: Vil ændre danskernes transport-vaner
Lime har for nylig hentet mere end to milliarder kroner i ny kapital og er et af de mest omtalte selskaber i Silicon Valley. Nu er Lime på jagt efter ansatte i København. "Vi vil forandre måden københavnerne pendler på," lyder det i jobopslaget.
Indrykket 17. september på Informationsteknologi
Stine Schulz
It-iværksætteren Stine Schulz henter 14 millioner kroner i venturekapital: Spil er vejen frem
En investorgruppe har investeret 14 millioner kroner i den danske e-læringsvirksomhed Learningbank.
Indrykket 9. september på Informationsteknologi
internationalt kontormiljø
Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner
Om kort tid slår et nyt it-koncept dørene op for en fabrik, der med tiden skal komme til at rumme et kæmpe it-iværksætter-miljø med mere end 300 it-iværksættere. Her har du ideen bag det nye 'Rainmaking Loft.'
Indrykket 20. august på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.