Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler


It-virksomheden BEC skal bruge 90 nye it-medarbejdere. Her kan du se de konkrete it-profiler, BEC er på udkig efter.

Kim Stensdal
ComputerWorld


It-virksomheden BEC vil udvide medarbejderstaben betragteligt i den kommende tid.

BEC skal nemlig bruge 90 nye it-medarbejdere i henholdsvis Roskilde og Herning.

Det drejer sig om blandt andet it-udviklere, it-arkitekter og specialister med faglig indsigt fra pengeinstitutter, oplyser BEC i en mail til Computerworld.

Samtidig skal BEC også bruge nye Java- og Cobol-udviklere inden sommer.

BEC, der leverer it-løsninger til en lang række danske pengeinstitutter, vil oprette alle de 90 nye stillinger her i 2017.

I første omgang har BEC allerede sat gang i rekrutteringen af 20 nyuddannede kandidater med fokus på it-udvikling og business intelligence.

Læs også: Nordjysk tech-firma skal fordoble medarbejderstaben efter kæmpeordre

Det skal man arbejde med

Herefter kommer 70 nye stillinger i de kommende måneder - altså udover de almindelige genbesættelser af eksisterende stillinger i BEC.

BEC forklarer om de arbejdsopgaver, de 90 nye medarbejdere skal hjælpe med at løse:

"De nye medarbejdere skal i 2017 eksempelvis arbejde med at udbygge BEC's standard-bankplatform og tilføre nye systemplatforme inden for blandt andet BPM (business process management) og CEM (customer experience management)."

Derudover drejer det sig også om "et nyt system til håndtering af ejendomsfinansiering og Nykredit Bank, som i forvejen bruger en række BEC-systemer, men nu migrerer til BEC's fuldstændige bankplatform."

"Dertil kommer komplekse compliance-projekter som følge af nye lovkrav til blandt andet investeringsrådgivning, persondata, kapitalberegninger og hvidvaskovervågning," skriver BEC til Computerworld.

BEC har allerede 400 udviklere

BEC oplyser, at de nye stillinger vil blive besat løbende med udgangspunkt i kommende jobopslag, ligesom virksomheden også godt øje med uopfordrede ansøgninger.

Lotte Brøndtoft, der er HR-direktør i BEC, forventer, at virksomheden vil kunne skaffe de 90 nye medarbejdere, selvom der er hård kamp om netop it-udviklere og it-arkitekter, som BEC blandt andet er på udkig efter.

"Vi hører tit, at det er svært at skaffe kvalificeret it-arbejdskraft, og vi kan da også godt mærke, at de dygtigste kandidater har mange muligheder," udtaler hun og tilføjer, at "mange kandidater har hørt, at BEC gør meget for faglig og personlig udvikling, og at 9 ud af 10 er tilfredse med deres job hos os."

Læs også: Den danske it-branche vokser: Så mange danskere er beskæftiget i it-branchen

De 90 nye medarbejdere i BEC skal ansættes, efter at virksomheden netop er netop vokset ud af sine ni bygninger i hovedsædet på Havsteensvej i Roskilde og fra 1. april har fundet yderligere lokaler i byen.

BEC har allerede i dag omkring 400 udviklere fordelt på 50 teams. Virksomheden har samlet set 700 medarbejdere.

Udvidelsen af medarbejderstaben i BEC sker efter, at virksomheden for få dage siden meddelte, at hollandske Keylane køber BEC-datterselskabet Schantz.

Det betyder, at de 160 medarbejdere i BEC-datterselskabet nu får en ny arbejdsgiver.

Publiceret 2017-04-24


Seneste artikler

kvinde til jobsamtale
Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen
En undersøgelse viser, at de tre stærkeste indtryk du skal efterlade efter en jobsamtale er, at du er motiveret, velforberedt og nærværende. Se her, hvordan du gør netop det.
Indrykket 6. august på Informationsteknologi
6 tips til videointerviewet
6 tips til videointerviewet
Skal du til videointerview? Stress ikke. Forbered dig med vores guide til et godt videointerview, og vær bare dig selv.
Indrykket 23. juli på Informationsteknologi
Du kommer til at droppe dit faste job: I fremtiden kommer vi (næsten) alle til at arbejde freelance
Interview: The gig economy er over os - og det vil påvirke vores arbejdsmarked og vores samfund. Det har vi talt med Joe Griston fra Freelancer.com om.
Indrykket 9. juli på Informationsteknologi
sattelit
Dansk rumfirma tørster efter arbejdskraft: Forbereder verdens første serieproduktion af nanosatellitter
Det danske rumfirma GomSpace sætter nu for alvor gang i produktionen, og derfor står selskabet og mangler 50 nye medarbejdere, der alle skal ansættes i én ansættelsesrunde.
Indrykket 25. juni på Informationsteknologi
Historien om Simon
”Jeg er bare glad for i dag, at jeg lagde mit CV lige dér”
Når du lægger dit CV hos Jobindex, bliver det set af ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter, som også forholder sig til detaljer i dit CV – hvis din profil rammer inden for behovet. Simon (e-Commerce Manager) er blevet kontaktet direkte af Jobindex på grund af CV’et, hvilket endte med jobskifte. Læs hans historie her.
Indrykket 11. juni på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.