Øvrigt

Smart software og nye robotter stjæler vores jobs: Derfor er det godt

Studier tyder på, at millionvis af job forsvinder i løbet af de næste årtier som direkte konsekvens af smart software og robotter, der kan overtage arbejdet. Men er det nu også det fulde billede?

To forskere fra det anerkendte Oxford Universitet i Storbritannien har forudset, at op imod 47 procent af de amerikanske job i de næste to årtier vil overgå til robotter.

Samme forskere har for nyligt kigget på det britiske arbejdsmarked og har her vurderet, at mere end hvert tredje job vil blive klaret af robotter, inden kalenderen runder 2035.

Det gælder hovedsageligt job inden for administrativ support, i transportbranchen, salg, service, byggebranchen og produktion, der vil blive outsourcet til maskinerne, lyder vurderingen fra de to forskere, Carl Frey og Michael Osborne.

Derimod vil arbejdspladser indenfor finansielle services, jura, videnskab, ledelse, uddannelse, kunst og mediefag stadig være besat af mennesker en rum tid endnu ifølge netmediet Motherboard.

Sammenkædet med tendensen om verdens rigdomme klumper sammen på færre og færre hænder, der i stigende grad vil benytte automatiseringer og robotteknologi for at spare på arbejdskraften, tegner der sig altså et billede af, at der kommer færre job i fremtiden.

Der kommer jo nye job til

Men sådan kan man ikke helt gøre billedet op, forklarer professor emeritus Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

"Automatiseringsprocessen er godt i gang og har været det længe, det er således ikke en ny problemstilling. Historisk set arbejder vi jo mindre nu end nogensinde, men automatiseringen er jo også med til at øge produktiviteten og konkurrencen, hvilket gør, at priserne falder," siger han og fortsætter:

"Når priserne falder, stiger vores købekraft, og det øger efterspørgslen, så der eksempelvis kan produceres mere forbrugerelektronik. Og der skal jo også være folk, der udtænker og producerer denne teknologi, så der opstår hele tiden nye brancher og dermed også job," påpeger Flemming Ibsen.

Han vurderer, at der om et årti eller to vil være opstået brancher inden for eksempelvis velfærdsteknologi, og disse nye brancher på mange måder er med til at 'redde' den samlede arbejdsstyrke.

"Obama-administrationen har formået at skabe 200.000 nye job hver måned over en længere periode. Selvfølgelig er der job at få - også i fremtiden - så vi skal passe på ikke at sætte verden i stå af den grund. Spørgsmålet er nok snarere, om teknologien kører så hurtigt, at jobskabelsen kan følge med," funderer han.

Omskoling er nødvendig

Ifølge Flemming Ibsen står Danmark godt rustet mod den udvikling, fordi vi herhjemme har investeret i forskning og uddannelse.

Vi har i øjeblikket flere flagskibe at trække på i form af selskaber som eksempelvis Novo og Lego, der er blandt de verdensledende virksomheder, forklarer han.

Derudover fremhæver Flemming Ibsen, at et andet væsentligt punkt at kigge på i jobafskaffelsen og frembringelsen af de nye arbejdspladser, er allokeringen af job.

Altså, hvor opstår de nye arbejdspladser, når gamle job forsvinder.

"Den gamle industri ligger i høj grad i det, vi kalder Udkantsdanmark, men også her er man godt i gang med at automatisere. Omskoling er her nødvendig, for der er jo også nogen, der skal betjene de computerstyrede maskiner," siger han.

"Når det er sagt, så skal vi naturligvis være bekymrede, for automatiseringen lægger konstant et pres på os og vores arbejdsmarked, så vi skal hele tiden blive dygtigere, klogere og smartere end de andre lande," lyder vurderingen fra professor emeritus Flemming Ibsen.