”Virksomhederne skal roses for at gøre mere for at fastholde deres sygemeldte medarbejdere end tidligere; men når det gælder integration af folk, der har svært ved at få et job, så kniber det.”
Sådan svarer socialrådgiver Gunvor Auken på spørgsmålet om, hvordan det står til med virksomhedernes sociale ansvar anno 2012. Gunvor Auken har i DR 2-programmet Deadline den 19. februar og senest i en klumme i dagbladet Information den 5. marts, kritiseret danske arbejdspladser for ikke at tage nok ansvar for inklusion af mennesker, der ikke fra dag ét opfylder alle krav.
Gunvor Auken var i 1990’erne som socialrådgiver i 3F med til at introducere og afklare begrebet virksomhedens sociale ansvar. Centralt i definitionen står virksomhedernes ansvar for at arbejdsfastholde sygemeldte og gradvist indkøre dem, som har brug for en særlig håndsrækning og forståelse fra ledere og kolleger.
Oprindeligt inkluderede begrebet det rummelige arbejdsmarked især ældre medarbejdere, handicappede, politiske flygtninge og etniske minoriteter; i dag er det ifølge Gunvor Auken ligeledes væsentligt at sætte fokus på de cirka 50.000 unge, der står uden arbejde. Sker det ikke, kan adskillige i denne gruppe blive fastlåst på overførselsindkomst og i værste fald være potentielle førtidspensionister:
”Mennesker er ikke en dybfrostvare, der kan lægges på is og efter optøning være lige så friske, som da de blev frosset ned,” siger Gunvor Auken og tilføjer:
”Demografisk er det også helt galt at holde de unge ude af arbejdsmarkedet, når alle frygter mangel på arbejdskraft om få år.”
Virksomhedens frivillige ansvar
I Deadline erklærede Gunvor Auken begrebet virksomhedens sociale ansvar for kuldsejlet og påpegede den urimelige ubalance i, at pligter og krav udelukkende rettes mod mennesker på overførselsindkomst:
”Det er vigtigt, at der bliver stillet helt anderledes krav til arbejdsgiverne – virksomhedens sociale ansvar er jo et tomt begreb, noget frivilligt, det rummer ingen krav. Krav går alene på de ledige og de socialt forslåede.”
Gunvor Auken er i sin klumme i Information den 5. marts ikke imponeret af den danske flexicurity-model, når det gælder det sociale ansvar. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside står der om modellen:
”Det fleksible arbejdsmarked har lempelige regler for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.” […] ”Sikkerheden består i, at lønmodtagerne enten er sikret dagpenge eller kontanthjælp i tilfælde af ledighed.”
Gunvor Auken skriver om den danske flexicurity-model, at den på paradoksal vis har vænnet arbejdsgiverne til, at det er staten, der har ansvaret:
”Flexicurity-modellen har vænnet arbejdsgivere til en arbejdspladskultur uden socialt ansvar. Det tager staten sig af. I 1990’erne var virksomhedens sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen men på frivillig basis, og siden krisen er snakken forstummet.”
Jobcentre skal kridte skoene
Gunvor Auken gør opmærksom på, at det i mange andre lande er arbejdsgiverne, der har ansvaret for medarbejdernes sociale forsikringsordninger – og for eksempel skal en vis procentdel af medarbejderstaben have nedsat arbejdsevne.
Gunvor Auken efterlyser, at man også i Danmark begynder at udvikle socialøkonomiske virksomheder, hvor alle mennesker får mulighed for at have et selvforsørget og almindeligt liv under vilkår, de kan leve op til.
Udover opfordringen til virksomhederne om at tage et større ansvar i forhold til inklusion af landets ledige, understreger Gunvor Auken, at jobcentrene skal blive langt dygtigere til at samarbejde med arbejdspladserne:
”Inklusion er rigtigt svært, men skal det lade sig gøre, er det afgørende, at jobcentrene er dygtige til at kommunikere med arbejdspladserne og andre aktører. De skal lære arbejdspladserne at kende og sørge for at skabe personlige relationer og tillidsforhold; og de skal være der, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen.”
