Øvrigt

Her kan du lære mere som kos­me­to­log

Ofte vil du som kosmetolog kunne specialisere dig inden for de retninger, du har interesse for - for eksempel inden for permanent makeup eller negle. Hold også øje med efteruddannelse udbudt af distributørerne af for eksempel makeup eller voks. De holder ofte kurser i lige præcis deres brands.

Bettina Kirkebjerg
Underviser & kosmetolog

<div class="portraettext"

Mer' tekst

Hvis du trænger til efteruddannelse inden for dit fag, kan det, ifølge Bettina Kirkebjerg, faktisk være lidt af en udfordring at finde frem til.

Hun har undervist på Cidescos Kosmetologskolen og Den Alternative Kosmetologskole - og afholder nu kurser på Allure Education.

"Vores efteruddannelser inden for faget består mere af specialisering inden for vores fagområder, for eksempel inden for negle, permanent makeup eller som makeup artist, eller det kan være helt nye områder for en kosmetolog," siger Bettina Kirkebjerg, der også råder til, at man som kosmetolog holder øje med de tilbud, som distributørerne har.

"De forskellige brands har ofte efteruddannelse for eksempel inden for præcis deres make-up eller i forhold til, hvordan man bruger deres maskiner," tilføjer hun.

Hold øje hos AMU

Hos Dansk Frisør & Kosmetikerforbund råder man til, at man kigger på de forskellige AMU-kurser for at finde frem til den rette efteruddannelse, og Bettina Kirkebjerg anbefaler, at man kigger nærmere på Dansk Kosmetolog Forenings hjemmeside under kurser.

Her kan man for eksempel finde et kursus i lymfedrænage, hvor det fremgår, at halsbehandlingen er den vigtigste af alle behandlingssystemerne i lymfedrænagen.

"Det er her, vi åbner for lymfens tilbageløb til blodkredsløbet. Her har vi rigtig mange lymfekirtler med betydning for immunforsvaret og dertil hørende ubalancer og gener i halsregionen og ørerne. Behandling af halsen har også virkning i resten af kroppen," lyder det på Dansk Kosmetolog Forenings hjemmeside, hvor man også tilbyder et salgskursus, der er skræddersyet til behandlere, som mangler basal salgstræning.

To veje til samme job

Almene salgskurser er også noget af det, som man kan finde på AMU-kurserne - og du kan blandt andet se mere på www.finduddannelse.dk

På Uddannelsesguiden - www.ug.dk - fremgår det, at uddannelsen til kosmetolog, som i øvrigt varer 1½ år på fuld tid - ikke umiddelbart giver adgang til videreuddannelse inden for det etablerede uddannelsessystem. Her står, at man i stedet for kan tage kosmetikeruddannelsen, som er en erhvervsuddannelse - og i modsætning til uddannelsen til kosmetolog ikke foregår på en privat skole. Under kosmetikeruddannelsen på ug.dk henviser man til Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund eller Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg, hvis man vil videreuddanne sig.

Ifølge Bettina Kirkebjerg er det som nævnt lidt af en jungle at finde ud af, hvilke tilbud der er inden for området:

"Jeg ved, at man arbejder på at gøre det mere overskueligt fra Dansk Kosmetolog Forening og Dansk Frisør og Kosmetikerforbunds side med hensyn til uddannelserne generelt, og det hilser jeg velkommen. Det ville være godt at kunne få et stempel, lige som fodterapeuterne blandt andet har det, som viser, at man er statsautoriseret kosmetolog eller kosmetiker - det er noget, der betyder noget for kunderne," siger hun.

Kosmetikere og kosmetologer laver det samme, men har forskellige uddannelser bag sig. På ug.dk fremgår det, at jobmulighederne er gode inden for faget generelt.

Læs også