Når jobbet rykker til Kina, kan det være svært for fabriksarbejderen at genfinde fodfæstet på et uvenligt arbejdsmarked. Mange står uden arbejde og uden udsigt til at få ét. Det er mændene, der bliver hårdest ramt, og der er i forvejen en voksende gruppe mænd i Danmark, der står uden job og uddannelse. Ligestillingsminister Manu Sareen (R) vil have de udsatte mænd på dagsordenen, når Danmark til nytår får EU-formandskabet. En idé er at få ledige mænd inden for håndværk og industri til at prøve kræfter med kvindedominerede pleje- og omsorgsfag som for eksempel sosu-assistent eller pædagog. Sareen sagde den 4. november til Politiken:
”Vi begynder at få en masse drenge og mænd, der falder fra på alle mulige måder. De falder fra på uddannelsesstederne, og deres arbejdspladser bliver outsourcet. Noget, man kan gøre, er jo at omskole mænd til kvindefag som sosu-assistenter, sygeplejersker og børnehavepædagoger, og det er helt klart noget af det, vi skal i gang med.”
Fra værksted til plejehjem
Det kan umiddelbart virke som en nærmest umulig mission at få håndværkere og fabriksarbejdere til at skifte værksted og mandejargon ud med plejehjem og kvindedominans. Ikke desto mindre er der allerede eksempler på, at det kan lade sig gøre.
Skolen Sosu Sjælland søgte for to år siden penge fra regionen til et fremstød, der skulle få flere mænd til at blive sosu-assistenter. Der bliver mangel på hænder i fremtiden, og en lige fordeling af kønnene vil gavne både ansatte, syge og ældre, lød begrundelsen. Skolen fik bevilget pengene og startede sammen med Jobcenter Odsherred et kursusforløb for ledige mænd. Omkring 30 mænd har indtil videre været på kurserne, hvor de i 11 uger har fået mulighed for at snuse til branchen for pleje og omsorg.
Ud af 30 deltagere er halvdelen i dag beskæftiget eller aktiveret inden for omsorg, mens en god håndfuld er ved at uddanne sig til sosu-assistenter. Inge Petersen fra Jobcenter Odsherred fortæller til Politiken, at hun og hendes kolleger fremhævede det socialpædagogiske arbejde, da de skulle overbevise mændene om, at kurserne var noget for dem:
”Det er en type arbejde, mændene lettere kan se sig selv i, og der er ikke den personlige pleje. Der er det springende punkt. De synes, det er grænseoverskridende,” lyder det fra Inge Petersen.
Glæde erstatter 33.000 huller
For Manu Sareen er det ikke udelukkende mænd, der skal ændre holdning – og branche. Tankerne om at puffe ledige mænd over i kvindedominerede fag går hånd i hånd med overvejelserne om, hvordan man får flere piger til at blive ingeniører og dermed nedbringer den fremtidige mangel på arbejdskraft i dén branche:
”Det her gælder ikke kun omskoling af ledige mænd her og nu. Vi skal have både piger og drenge til at tænke mindre kønsstereotypt, når de vælger uddannelse som unge. Vi kommer for eksempel til at mangle ingeniører, så det er vigtigt at få pigerne ind dér.”
At holdningsbearbejdelsen ikke er helt umulig, er den 54-årige tidligere fabriksarbejder Steen Hartvigsen et levende bevis på. Han fulgte kurserne på Odsherred Jobcenter og er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper, hvor han i øjeblikket er i praktik på Fårevejle Plejecenter. Han udtaler til Politiken:
”Da jeg arbejdede på fabrikken, tænkte jeg nogle gange, hvad jeg egentlig tog med mig hjem fra arbejde? Intet. Jeg vidste, at jeg havde lavet 33.000 huller i nogle bøtter, men det kan man jo ikke bruge til noget. Her er det anderledes. Når jeg går hjem, er jeg glad.”
