Hvis du går og overvejer at tage noget efteruddannelse inden for social- og sundhedsområdet, så er Karen Stæhrs første råd, at du søger helt specifikt efter det emne, der har din interesse – for eksempel ”demens” og ”efteruddannelse”. Karen Stæhr er sektorformand i FOA, og hun råder samtidig til, at du taler med din leder, din lokale fagforening eller din tillidsrepræsentant, fordi de kan have gode erfaringer, og ofte har den lokale fagforening, ifølge hende, et helt kursuskatalog med uddannelsestilbud.
Her guider hun dig til et godt overblik over dine uddannelsesmuligheder:
- AMU – Arbejdsmarkedsuddannelserne. Her er der hundredevis af muligheder, og du kan i øvrigt strikke kurserne sammen som længere forløb. AMU-uddannelserne er næsten udgiftsneutrale for arbejdsgiverne, og man kan som medarbejder tage kurset i stedet for at gå på arbejde. Mange tror, at AMU-uddannelserne handler om at tage et truckcertifikat, og det kan man selvfølgelig også, men der er også mange muligheder inden for social- og sundhedsområdet. ”Vi får positive tilbagemeldinger fra vores medlemmer, når de har været på AMU,” lyder det fra Karen Stæhr. Uddannelserne har forskellig varighed.
- I nogle regioner (Region Syd og Region Sjælland) er der længere efteruddannelses-forløb inden for psykiatrien. Uddannelserne er anerkendt over hele landet, og det mener Karen Stæhr er rigtig godt, så man kan flytte sig fra landsdel til landsdel med sine kompetencer.
- Akademiuddannelsen i sundhedspraksis – blandt andet i velfærdsteknologi. Her bærer man sin praksis med ind i teorien, og kan på den måde få et skræddersyet forløb. Uddannelsen varer i to år, og man kan tage den ved siden af sit arbejde.
- Derudover er der som regel også lokalt på arbejdspladserne mulighed for efteruddannelse, som bliver tilrettelagt af regionens HR-afdeling.
Få merit på sygeplejerskeuddannelsen
Karen Stæhr nævner også muligheden for at uddanne sig til sygeplejerske, selv om man ikke kan tale om efteruddannelse i det tilfælde, fordi du der starter på en helt ny fuldtidsuddannelse.
”Vi har ikke noget problem med, at folk uddanner sig ud af FOA, og derfor har vi også arbejdet på, at social- og sundhedsassistenter kan få merit. De kan få merit et halvt år på uddannelsen til sygeplejerske,” siger hun.
Ifølge Karen Stæhr er der rigtig mange inden for social- og sundhedsområdet, der gerne vil efteruddanne sig. Dog mener hun, at man skal være forberedt på at kæmpe for at få efteruddannelse, fordi det ikke altid er så let at overbevise sin arbejdsgiver om, at det er en god idé.
”Det er mærkeligt, at jo kortere uddannelse man har, jo sværere er det at få del i arbejdspladsens uddannelsestimer. Jeg mener ikke, at man selv må ud og betale for efteruddannelse, hvis arbejdsgiveren ikke vil, fordi det er en arbejdsgivers forpligtelse at sikre, at medarbejderen har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer og kan imødekomme de mange nye krav, der bliver stillet til dem,” siger Karen Stæhr.
Hun mener, at de konstante omorganiseringer, som social- og sundhedspersonalet oplever, kræver efteruddannelse. For eksempel har hverdagsrehabilitering indenfor ældreområdet ændret tilgangen til opgaverne hos den ældre borger, der er visiteret til enten praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Nu skal social- og sundhedspersonalet motivere og træne den ældre til at klare flere ting selv, og det er ifølge Karen Stæhr en helt anden måde at arbejde på, og hun mener derfor, det kræver nogle andre redskaber.
