Guide: Optimer dit online CV


Guide: Optimer dit online CV

Dit online CV er blot støj på nettet, hvis ikke du bruger de rigtige nøgleord, så headhunterne kan finde dig. Jobindex’ SEO-ekspert viser dig her, hvordan du med et skarpt CV lettere bliver spottet og matchet med relevante jobs.

Af Henrik Kryger og Martin Ellermann, Jobindex

Du har sikkert allerede et CV online i forskellige CV-databaser, men er der overhovedet nogen, der ser det? Du skulle jo gerne dukke frem på skærmen, når rekrutteringskonsulenterne søger efter personer, der matcher en given stilling, og SEO-ekspert Ronni Gaarn Rebsdorf og rekrutteringskonsulent Claus Gyldendal Tandrup giver her deres bud på CV-succes.

Du er ikke god til at bage – du er BAGER

Sørg for at bruge din jobtitel. Hvis du er bager, og kun skriver, du er god til at bage, så bliver du ikke fundet i databasen. Har du ledet projekter, så skriv du er projektleder i stedet for, at du er god til at lede projekter.

Du vil udvikle dig, men det er vi ligeglade med

Vær konkret, og skriv præcis, hvad du søger, og drop flosklerne med at skrive, at du gerne vil udvikle dig i jobbet. Det siger ikke noget om, hvad det er, du gerne vil beskæftige dig med. Sæt fokus på dine faglige kompetencer i stedet.

SAP PPM – glemmer du et ’P’, går jobbet til en anden SAP-ekspert

Skriv altid dine faglige kompetencer og navnene på de programmer, du behersker helt ud. Det samme gælder kurser, du har deltaget i, og som kan bruges specifikt i et job. Behersker du SAP eller MoP-modellen, så skriv det.

Det her er ikke en god overskrift

Lav en god overskrift. Når rekrutteringskonsulenterne leder i CV-databasen, så er det vigtigt, at overskriften vækker interesse. Overskriften er nogle gange det eneste, der bliver læst og derfor, skal du altid her skrive din titel. Vælg den vigtigste, der kendetegner dine faglige kvalifikationer og husk at uddybe din erhvervserfaring med de konkrete arbejdsopgaver, du har beskæftiget dig med.

Drop sprogblomsterne

Lad din kreative sprogkunstner blive på hylden, medmindre du søger job som tekstforfatter eller kreativ marketing manager. Formuler dig klart og tydeligt og lad være med at bruge ord, som vi almindeligvis ikke bruger.

Jeg er en sindssygt god tennisspiller

Det er fint nok, at du er sej til curling eller har spillet tennis hele dit liv, men lad være med at gøre for meget ud af dine fritidsinteresser og hobbyer. Det er måske vigtigt for dig at samle sjældne ølkapsler, men så relevant er det ikke for dit fremtidige job.

Hvis din kone er tømrer, så er du tømrer

Selvom du er stolt af din kone, som sikkert er en dygtig og erfaren tømrer eller el-installatør, så pas på med at skrive det i dit CV. For du risikerer, at det er det, der dukker op, når rekrutteringsfolket søger efter kandidater. Skriv kun om dig selv og hold din kone, kæreste, elskerinde eller bedste ven ude af dokumentet.

Held og lykke med optimeringen af dit CV.

Har du ikke et online CV?

Har du ikke allerede et online CV, så tilføj dit CV til Jobindex CV-database og kom et skridt nærmere drømmejobbet. Ved at tilføje dit CV til databasen kan virksomheder og rekrutteringsbureauer finde frem til dig med konkrete jobtilbud, der matcher dine kompetencer. Så kan du blive en af de mindst 2.000 personer, der hvert år ansættes gennem CV-databasen og få jobtilbud fra de over 140 virksomheder, der hver måned benytter databasen.


Se også denne video med rekrutteringskonsulent og CV-databaseekspert Claus Gyldendal Tandrup, der fortæller om, hvordan han søger efter kandidater i databasen.

CV
Publiceret 2014-02-20


Seneste artikler

Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
At gå til jobsamtale er en kunst, men du bliver vurderet på en masse faktorer, som ikke har med dine svar eller kompetencer at gøre. Udover kropssprog består en stor del af udfaldet til din jobsamtale af, hvordan du ser ud.
Indrykket 18. september på Forside
Undgå for alt i verden at virke desperat
Undgå for alt i verden at virke desperat
Selv om du i den grad kan være desperat efter at få et job, fordi din dagpengeperiode er ved at udløbe, eller fordi din chef er uudholdelig, så lad være med at vise det.
Indrykket 11. september på Forside
Fest for Fyrede
Hvorfor hedder det Fest For Fyrede?
Inspirationen kommer fra USA og de såkaldte ”pink slip parties”. Hvordan det endte med Fest For Fyrede og et tilbagevendende arrangement skræddersyet til danske jobsøgende, får du svaret på her.
Indrykket 4. september på Forside
Gør din skarpe ansøgning ekstra værdifuld
For dig der vil have den nyttige basisviden
Indrykket 1. september på Øvrige stillinger
Ordbog over jobtitler, du engang forstod
Stillingsbetegnelser, du engang forstod, har fået nye navne – mange nu på engelsk. Det lyder ofte lidt finere og mere internationalt, men kig med her og se, hvilke job der gemmer sig bag titlerne.
Indrykket 28. august på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.