”Vi vil have, at når de nye forældre kommer ind i vores hus, så skal de føle sig godt tilpas og føle, at det er deres institution.”
Sådan siger leder af Børnehuset Resenlund i Brøndby, Linda Vejlø. Børnehuset har i disse år forøget fokus på læring og social inklusion – både i forhold til børn og forældre. Brøndby Kommune er nemlig sammen med Randers, Holstebro og Gentofte kommuner blevet udvalgt til at være med i forskningsprojektet VIDA - Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud.
Projektet, der har til formål at styrke social inklusion, er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og udviklet af forskere ved Institut for Uddan¬nelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet
De fire deltagende kommuners institutioner for 3-6-årige er blevet inddelt i forskellige grupper: Kontrolgrupper, grupper med fokus på børn og grupper med fokus på både børn og forældre.
Projektet bygger på international forskning, der viser, at en tidlig indsats betaler sig, hvis der skal rykkes ved den negative sociale arv. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse nu og på længere sigt.
Vigtig forældreinddragelse
For Resenlund Børnehus var det en stor udfordring at blive inddraget i et så omfattende forskningsprojekt oven i en i forvejen krævende daglig drift af et stort børnehus. Børnehuset blev udpeget til at være en såkaldt VIDA basis +-gruppe, der skulle inddrage både børn og forældre i de nye aktiviteter:
”Vi var faktisk rigtigt glade for, at vi blev trukket ud som en af de grupper, der skulle inddrage forældrene, for hos os giver det ikke rigtigt nogen mening at arbejde med børnenes udvikling, hvis ikke forældrene er med,” siger Linda Vejlø.
Resenlund Børnehus har dannet familiegrupper, der mødes minimum fire gange årligt. Familierne er blevet inddelt i grupper på tværs af alder og baggrund, så familier, der normalt ikke ses udenfor børnehuset, kan lære hinanden at kende.
Grupperne spiser aftensmad og laver aktiviteter sammen, der typisk relaterer sig til livet i børnehuset – nogle grupper har eksempelvis skåret græskar til Halloween eller lavet fastelavnskostumer sammen.
Når en ny familie kommer til børnehuset første gang, er de allerede del af en gruppe. På en stor træplade udformet som et hus med tag og farvede vinduer, figurerer navnene på forældrene i de forskellige grupper.
Gode råd frem for løftede pegefingre
Udover at danne familiegrupper har børnehuset hyret en familieterapeut, der kommer og holder fire workshops årligt med forældrene. Hver workshop tager fat på et emne, som bliver diskuteret – og der er respekt for alle meninger:
”Der er undersøgelser, der viser, at forældre gerne vil have gode råd, men hvis vi stiller os op og dikterer, hvordan de skal være forældre, og hvad de skal lave med deres børn, kommer vi ingen vegne,” siger Linda Vejlø.
Selvom børnehusets status som en VIDA basis+-gruppe har bragt nye praktiske udfordringer og arbejdsrutiner med sig, handler projektet i høj grad om at ændre den måde, man anskuer hinanden på, fortæller Linda Vejlø:
”VIDA går i bund og grund ud på at gå fra fejlfinding til ressourcesyn. I stedet for at have fokus på, hvad vi ikke kan, skal det handle om, hvilke ressourcer vi har. Det gælder både for medarbejdere, børn og forældre.”
