Man kan vække de fleste jobsøgende midt om natten og få en udførlig beskrivelse af deres gode og dårlige sider. De fleste har også en liste med tillægsord som for eksempel positiv, konstruktiv, åben og engageret, som står i deres CV eller ansøgning – og hurtigt kan ændres, så de bedst matcher de ord, der bliver brugt i jobannoncen for drømmejobbet.
Men hvad gør du, når den forhåbentlig kommende arbejdsgiver ikke beder dig fortælle om dine gode og dårlige sider, eller vil have dig til at karakterisere dig selv ved hjælp af listen med tillægsord – men simpelthen beder dig fortælle om dig selv.
I nogle tilfælde opstår en form for panik, hvor jobansøgeren slår over i den mest neutrale måde at besvare spørgsmålet på; nemlig ved at give en kort gennemgang af civilstatus, bopæl og fritidsinteresser.
Jonas Thing, rådgiver i Dansk Journalistforbund, råder til, at du undgår en gengivelse af de faktuelle oplysninger, som desuden skal fremgå af dit CV. At fortælle om dig selv blandt vidt fremmede mennesker er ikke hverdagskost, men selvom det kan virke fristende at videregive de mest neutrale oplysninger, skal du undgå floskler og fluffy tillægsord:
”Hvis du vil illustrere over for andre, hvem du er, kan du på forhånd øve dig i at hæfte ord på dig selv og tænke over, hvor du står stærkest og hvor du kunne blive endnu bedre. Det kan være det nemmeste at tænke i ord; men drop tillægsordene, når du sidder til jobsamtalen.”
Show it, don’t tell it
Jonas Thing råder til, at du forbereder historier, der kan vise, hvem du er og hvad du er god til:
”Det er ikke nok at sige, at du for eksempel er udadvendt. Her gælder det journalistiske princip show it, don’t tell it i høj grad. Du og jeg kan kalde os udadvendte, men det er gratis, og det batter ikke. Det, der batter er, hvis du kan fortælle om en episode, hvor du talte foran 100 mennesker.”
Når du bruger historiefortælling, får du fortalt en masse om dig selv. Samtidig er det mere naturligt for dig og virker sikkert derfor også bedre på dine lyttere, end hvis du prøver at beskrive dig selv med tillægsord. Du kan koble dine historier op på faglige og personlige kompetencer, som du skal bruge i det job, du søger. Et eksempel på en historie kunne være: ”Jeg har altid været meget selvstændig. Dette bragte mig alene til Alperne, hvor jeg arbejdede og stod på ski i nogle år. På grund af vores fælles interesse for skiløb, mødte jeg min kæreste, som jeg nu har to piger med.”
Historier kan bryde isen
Historiefortælling er ikke kun et effektivt redskab til at forklare og fremhæve dine karaktertræk og gode sider, men kan også bruges til at pynte på de mindre gode. Hvis du bliver spurgt om, hvad dine svage sider er, eller hvor du har dine udfordringer, er det ifølge Jonas Thing vigtigt, at du har forberedt historier, som kan vende negativt til positivt:
”Hvis du er uforberedt på at tale om det, der er svært, virker du nervøs – og det, de er på jagt efter, er en kandidat, der kan give dem ro i maven. Alle har udfordringer, men det virker positivt, hvis du kan fortælle om noget, du har haft svært ved før, og derefter forklare, hvorfor det ikke bliver et problem i din nye stilling."
Jonas Thing understreger, at man ikke skal være bange for at tale om sig selv til jobsamtalen; en pudsig fritidsinteresse er en fantastisk isbryder og det kan være en fordel at tease for den i cv’et, for så ved man, at det sandsynligvis bliver bragt op:
”Det er min erfaring, at det typisk er dér, jobsamtalen starter. Det er en mindre alvorlig og derfor oplagt måde at bryde isen på, at spørge ind til, hvorfor det lige er frøer, du har valgt at bruge din fritid på.”
For de raffinerede kan der ligge en udfordring i elegant at lede videre fra fritidsinteresse til faglighed.
