KarriereØvrigt

Forældre på arbejde

Hvad vil du forsømme: Børnene eller karrieren?

I oktober satte DR fokus på landets lave fødselstal i programmet ’Knald for Danmark’. Meningen var at italesætte et samfundsproblem, der bunder i, at vi kun får 1,7 barn per par. Det tal er ganske enkelt for lavt, og danskerne skal ifølge eksperterne op på 2,1 barn per par for at opretholde befolkningens størrelse.

Spørgsmålet er så, om det er muligt at finde plads til mere end to børn i et moderne arbejdsliv, og hvordan arbejdspladserne forholder sig til forældre som medarbejdergruppe. Ifølge Karen Albertsen, som er arbejdsmiljøforsker hos Team Arbejdsliv, er virksomhederne ikke altid gode til at hjælpe børnefamilierne med de udfordringer, de har.

”Jeg ser heldigvis mange steder, hvor arbejdsgivere udviser fleksibilitet i forhold til de medarbejdere, de har med at gøre. Men jeg kunne godt ønske mig et arbejdsmarked, der var mere mangfoldigt, og hvor der var plads til, at folk ikke blot skal præstere på topniveau hele tiden – fx når de har små børn eller er ramt af sygdom,” siger hun.

Arbejdsmiljøforskeren forklarer, at det især er svært for højtuddannede at få lov at gå ned i tid, og hun mener, der skal være en større lydhørhed overfor den enkelte medarbejder og dennes vilkår.

”Mulighed for deltid burde være mere udbredt for flere grupper. Det gælder også forældre til små børn, men når man har vidensarbejde, kan det dog være svært at opretholde deltidsarbejde i praksis, når man så nemt kan tage arbejdet med hjem,” forklarer hun.

Brancher uden børn

Karen Albertsen understreger, at jo mere fleksibilitet og grænseløshed, der er i et job, jo mere skal arbejdsgiveren tilpasse sig den enkelte medarbejder. Der skal kort sagt være grænser for tilgængeligheden og en forståelse for forskellige livssituationer.

”De fleste virksomheder vil gerne have en blandet gruppe af medarbejdere, hvor nogle selvfølgelig har børn. Men der er nogle typer stillinger, hvor jobbet er svært at forene med et familieliv. Det kan fx være design- eller reklamebranchen samt nogle ministerier, hvor der er en forventning om, at man er på mange timer og kan levere på alle tidspunkter af døgnet,” siger hun.

Karen Albertsen uddyber, at det ikke kun handler om arbejdsgivernes vilje til at tilpasse sig, men at der er nogle vilkår og en konkurrence i nogle brancher, som gør, at presset på produktivitet og effektivitet er højt. ”Men det kan naturligvis ikke være nogen undskyldning for et nedslidende arbejdsmiljø,” tilføjer hun.

Måske er forældre mere effektive

Arbejdsmiljøforskeren mener ikke, man bør lave særlige vilkår for forældre, men generelt arbejde henimod fleksible ansættelsesforhold for alle med særlige behov. Desuden er forældre ofte realistiske omkring deres jobsøgning, og hun tror, at mange holder sig fra at søge visse typer jobs, mens de har små børn.

Hun mener dog, at virksomheder og organisationer går glip af værdifuld viden og input ved at skabe højproduktive miljøer, hvor der ikke er plads til afvigelser fra idealet om mønsterarbejderen.

”Der er noget at hente ved at have forskellige stemmer, kompetencer og evner på arbejdspladsen. Vi ekskluderer rent faktisk mange grupper fra arbejdsmarkedet generelt – og især fra visse typer job og brancher,” forklarer hun.

Karen Albertsen uddyber, at kravene til at være højproduktiv er øget markant gennem årene, og når folk konstant skal præstere på topniveau, falder de ofte enten fra, søger væk eller går ned med stress.

”Selvom der endnu ikke er noget forskning, der peger på, at forældre er bedre medarbejdere end andre, så er min erfaring dog, at mødre og fædre typisk er mere effektive, da de har begrænset tid til rådighed,” slutter hun.

Læs også