Glasset skal være halvt fyldt og ikke halvtomt på de danske skoler. Fokus skal være på de gode historier, det gode liv, overskud og optimisme. Sådan lyder budskabet fra både lektor på DPU, Frans Ørsted Andersen, der er aktuel med bogen ”Positiv psykologi i skolen”, og professor Bjørn E. Holstein, der for nyligt har været med til at lægge sidste hånd på rapporten ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige”.
Rapporten, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen, omfatter alle elever i femte, syvende og niende klasse i et tilfældigt udsnit af landets skoler i 2010. Siden 2008 har Sundhedsstyrelsen haft fokus på at kortlægge den mentale sundhed i befolkningen, med henblik på at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende på dette område.
Pres og Playstation
Ved at undersøge de 11-15-åriges trivsel, har man mulighed for tidligt at sætte ind overfor den mentale mistrivsel, som udover at være årsag til for eksempel depression, også kan føre til risikoadfærd og har en negativ effekt på evnen til at lære. Og der er grund til at handle. Bjørn E. Holstein fortæller, at mange af børnene viser tegn på mistrivsel:
”Det er kommet bag på os, at der er mange af børnene i undersøgelsen, der har stressrelaterede problemer. Typiske eksempler er piger, der føler sig pressede over en oplevet forventning om, at de for eksempel skal være dygtige, sociale, have et arbejde og se godt ud. Der er også en stor gruppe af børn, der bruger enormt meget af deres tid på at være på elektronisk, og vi kan se, at de børn, der er meget på elektronisk, også har flere trivselsproblemer. Disse grupper af børn er ofte kede af det, nervøse, irritable og har søvnproblemer. Står disse problemer på i længere tid, bliver det et møgliv – og det er tilfældet for mange børn.”
Bjørn E. Holstein peger dog på, at computerspil, sociale netværk med videre er en naturlig del af de unges liv, og det er vigtigt for generationen at opnå online kompetencer:
”De unge, der er ekstremt meget på elektronisk og spiller meget computer, har det i gennemsnit værre, end de, der ikke er så meget på. Om de er på, fordi de har det dårligt, eller om de får det dårligt, fordi de er så meget på – det ved vi ikke med sikkerhed. Men der er også meget godt forbundet med at være på elektronisk. De unge lærer at begå sig i cyberspace, både personligt og karrieremæssigt, og de formår at pleje et stort socialt netværk.”
Skolens rolle
Ifølge rapporten fra Sundhedsstyrelsen, betyder skolemiljøet meget for den unges trivsel – og mistrivsel kan nedsætte evnen til at lære. Derfor er det nødvendigt, at skolen gør en aktiv indsats for at hjælpe børnene.
Lektor Frans Ørsted Andersen råder i bogen ”Positiv psykologi i skolen” lærerne til at skabe en positiv atmosfære i klasseværelset, for eksempel ved at give positiv feedback, sikre gode relationer og venskaber i klassen og benytte humor. I en pressemeddelelse på dpu.dk uddyber han, hvorfor det er vigtigt at være bevidst om – og bruge – positiv psykologi i skolen:
”Ikke kun voksne med gang i karrieren mærker det moderne livs udfordringer i form af stress, uro og konstante forandringer med permanent elektronisk tilgængelighed og stigende uoverskuelighed. Det er i høj grad en lige så stor del af børn og unges skoledag. Og det giver mange børn og unge massive problemer.”
Udover de råd, man kan læse sig til i Frans Ørsted Andersens bog, er der også andre initiativer, der kan støtte skolerne i arbejdet med implementeringen af positiv psykologi. Bjørn E. Holstein og Statens Institut for Folkesundhed har i nogle år været i gang med projektet Projekt Optur, som sætter fokus på trivselsfremmende øvelser, der omhandler identitet, selvværd, sociale relationer, konflikthåndtering og kommunikation. I 2010-2011 har samtlige elever på to skoler i Københavns Kommune deltaget i projektet.
