Nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at andelen af indvandrere og efterkommere mellem 16 og 19 år, der stikker næsen i bøgerne eller udfører praktiske forsøg på ungdomsuddannelserne, er faldende. Ifølge Berlingske var andelen af indvandrere i skoleåret 2010-2011 på 46 procent – mod 49 procent året før. Andelen af efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse er faldet til 55,9 procent fra 57 procent. Resten er ifølge avisen i gang med et grundskoleforløb eller en videregående uddannelse – eller er slet ikke i gang med en uddannelse. En ny plan, som minister for børn og undervisning, Christine Anotorini (S) og minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) står bag, skal motivere de 13-20-årige med anden etnisk baggrund end dansk til at tage en ungdomsuddannelse, og hjælpen skal foregå i deres nærmiljø – i udsatte boligområder.
”En stor del af vores etniske medborgere er samlet i de udsatte boligområder, og vi ved, at deres mobilitet er lav. Derfor skal vi hjælpe dem dér, hvor de bor,” siger Carsten Hansen og understreger, at uddannelse er adgangsbilletten til et godt liv.
”Det er vejen ud af kriminalitet og overførselsindkomst. Derfor er det også vigtigt, at de unge tager en uddannelse, og at forældrene bakker op. Også i familier, som ikke har en tradition for at tage en uddannelse,” siger han til Berlingske.
Indsatsen koncentreres i første omgang omkring Haraldsgadekvarteret, der består af Mjølnerparken og Aldersrogade, på Ydre Nørrebro i København med cirka 10.000 beboere fra 30 nationaliteter.
Stor udfordring
Den 30. december 2011 skrev Christine Antorini et indlæg i Aarhus Stiftstidende med overskriften ”Vi har brug for langt flere med uddannelse”. Hun skriver blandt andet:
”Lige nu rammer den økonomiske krise dybt. Men en af de meget opløftende nyheder er, at krisen har været med til at motivere mange flere unge til at begynde i gymnasiet, på en erhvervsuddannelse og på en videregående uddannelse.”
Blandt Folketingets partier er der ifølge Christine Antorini et fælles mål om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og man er godt på vej. Derfor har regeringen ifølge ministeren øget målet, så 60 procent af de unge skal have gennemført en videregående uddannelse i 2020.
”Men det forudsætter også, at vi i fællesskab udvikler alle uddannelserne, så de unge møder uddannelser af høj kvalitet, så alle uanset baggrund gennemfører. Her har vi en særlig opgave i at ændre uddannelsernes indhold, så de også er et godt tilbud til unge, der ikke har forældre, der kan hjælpe dem – det vil sige unge fra de såkaldte uddannelsesfremmede hjem, hvor frafaldet er stort. Vi har stadig en udfordring i at udvikle undervisningsformer, så drengene ikke falder fra i så stor stil, som vi ser nu. Den opløftende nyhed er, at unge med anden etnisk baggrund og især pigerne klarer sig bedre gennem uddannelserne,” lyder det fra Christine Antorini i indlægget.
Samtidig viser den nyeste statistik altså, at andelen af indvandrere og efterkommere er faldende på ungdomsuddannelserne. Tilbage i 2003 blev en indsats kaldet ”Brug For Alle Unge” sat i gang af det daværende integrationsministerium under VK-regeringen. På hjemmesiden Brugforalleunge.dk kan man læse, at undersøgelser fra blandt andet Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen viser, at op mod dobbelt så mange unge med etnisk minoritetsbaggrund som danske unge falder fra en ungdomsuddannelse, og det gælder både for indvandrere og efterkommere af indvandrere.
”Det højeste frafald ses på erhvervsfaglige uddannelser, hvor 60 procent af de unge med etnisk minoritetsbaggrund falder fra. Kun få af dem påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. Det er selvfølgelig ærgerlige tal; både i forhold til de unges egne muligheder og arbejdsmarkedets forventninger og behov,” lyder det på hjemmesiden.
Ifølge Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører i Lejerbo, der administrerer en række almene boliger i Haraldsgadekvarteret, er kvarteret, hvor man vil sætte ind, relativt roligt lige nu – og han mener ifølge Berlingske, at det ”på mange måder er rigtigt at sætte ind med mere uddannelse til de unge.”
”Men jeg er ikke sikker på, at det giver alle unge på Nørrebro et bedre liv at tage en uddannelse. Det er typisk sådan, at enten vil de unge være advokat eller invalidepensionist, men man kunne også få dem til at vælge noget midtimellem. Man kan også gå i lære som tømrer eller snedker,” siger Steffen Boel Jørgensen.
