Steffen Petersen har lige afleveret sit erhvervs-ph.d. projekt for Alectia og venter nu på, at han skal op og forsvare den. Han har langt fra været ene erhvervs-ph.d. hos Alectia. Lige nu er der syv erhvervs-ph.d.er i rådgivningsvirksomheden, der for alvor satte skub i at have erhvervs-ph.d.er for fem år siden. Beslutningen dengang blev, at der som regel skal være fire ph.d.er ad gangen hos Alectia.
Lars D. Christoffersen er ansvarlig for Alectias ph.d. program og var selv den første, der skrev en erhvervs-ph.d. hos Alectia – tilbage i 1992.
”Vi er ejet af en fond, der skal bruge sine penge rigtig fornuftigt. Det vil sige, at den gerne vil dygtiggøre danske ingeniører og øge anerkendelsen af dem i Danmark og i udlandet. Så kom den her mulighed, og derfor besluttede vi os for, at vi løbende vil have fire projekter kørende,” siger Lars D. Christoffersen. Alectia lever af viden og af at formidle – og af at kombinere forskellige fag og rådgive kunder.
”Der bliver mere og mere behov for viden, specielt når vi taler bæredygtighed. Det er ikke nok at slå op i kataloger og følge dem, og derfor ser vi det som et helt nødvendigt element, at vi samarbejder med universiteterne. Det er der, den nyeste forskning foregår, og derfor vil vi gerne have erhvervs-ph.d.’er.”
Godt forskningsmiljø
En del af de konkurrencer, som Aletica gennem årene har deltaget i, er vundet gennem betydelige bidrag fra de ph.d. studerende.
Steffen Petersen venter som sagt lige nu på at skulle forsvare sit speciale, og han har ikke fortrudt, at han har valgt en erhvervs-ph.d.
”Det har været spændende i og med, at der blev banket et decideret forskningsmiljø op i virksomheden, så jeg ikke har siddet ene mand med mit projekt. Vi har arbejdet med hvert vores projekt men med forskellige profiler,” siger Steffen Petersen, der har skrevet om ”Integreret design af nyt lavenergi kontorbyggeri”.
Han fortæller, at vi skal spare på energien i byggerierne, men samtidig også skal sørge for, at indeklimakvaliteten er i orden, og det kræver noget ekstra. Steffen Petersen har derfor fundet frem til nogle helt konkrete værktøjer, man kan bruge i den forbindelse – du kan eventuelt læse mere på www.idbuild.dk.
”Der er allerede et par bygninger, hvor værktøjerne er blevet brugt. Så der står rent faktisk et par bygninger, som har et lavt energiforbrug og et godt indeklima. Mine værktøjer var aldrig kommet ud på den måde, hvis jeg havde skrevet en almindelig ph.d.,” siger han.
”Det største resultat er den person, der kommer ud med en erhvervs-ph.d., fordi han eller hun har udviklet sig så meget undervejs – og har lært at tænke på en måde, som vi kan bruge i andre kontekster,” tilføjer Lars D. Christoffersen.
God støtte
Det er ikke kun Alectia, der har fået øjnene op for fordelen ved at have erhvervs-ph.d.er. Også virksomheden Alfa Laval har udvidet sit engagement. I en artikel i Ingeniøren – kan man læse, at Alfa Laval for to år siden fik sin første erhvervs-ph.d. tilknyttet – og at man nu har udvidet til fem.
”Denne form for forskning lader sig simpelthen ikke gøre i de fleste private firmaer. Der er ikke plads til, at en ansat sætter sig over i et hjørne og forsker i tre år,” fortæller Bent Sarup, der er chef for markedsenheden for vegetabilsk olieteknologi i Alfa Leval.
En privat virksomhed modtager ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsen et tilskud til lønnen til erhvervs-ph.d.en på 14.500 kroner om måneden, og universitetet får dækket sine udgifter til vejledning osv. Alfa Laval har desuden søgt fonde hos EU for at få flere erhvervs-ph.d.er.
I 2010 er der afsat 135 millioner kroner (mod 104 mio. i 2009) til nye projekter. Derfor formodes det, at alle kvalificerede projekter i den private sektor vil få støtte. Sidste år blev over halvdelen af alle ansøgninger godkendt.
