Én fjer og 43 ord

Hvis et ord bliver brugt, så findes det, lige meget om det står i Retskrivningsordbogen eller ej. På samme måde findes en historie, hvis den bliver fortalt eller nedskrevet, lige meget om der er kød på den eller ej. Det har informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn måttet sande, efter en sand lavine af historier om 43 ord har rullet gennem medierne. De 43 ord stammer fra en liste, som Jørgen Nørby Jensen lavede, fordi en journalist henvendte sig med ønsket om en liste over gammeldags og sjældne ord.

Det blev til en snak om, at nogle af disse ord måske med tiden vil forsvinde fra sproget og dermed også fra Retskrivningsordbogen – i medierne blev det til fem høns og 43 ’truede’, ’døende’ ord, samt en større afstemning og tilhørende redningsaktion for at bevare de mest populære ord. Jørgen Nørby Jensen er overrasket over den megen omtale i pressen:

”Al den opmærksomhed er kommet bag på os. Den meget omtalte liste var bare et bud på nogle ord, der med tiden kan ryge ud af sproget. På længere sigt kan de forsvinde helt fra sproget – og dermed også Retskrivningsordbogen, for ord overlever som regel længere i ordbogen end i virkeligheden. Men listen har aldrig været ment som en liste over ord, der er på vej ud af Retskrivningsordbogen.”

Ifølge Jørgen Nørby Jensen er der ingen grund til at frygte, at de 43 ord ryger ud af Retskrivningsordbogen lige foreløbigt. Han ser derfor den store presseomtale som en storm i et glas vand. Dog kan han se pointen i den storstilede redningsaktion, som Politiken.dk tog initiativ til, for at bevare det mest populære af de 43 ord. 8.800 læsere deltog i afstemningen, og ordet ’Kålhøgen’ vandt. Politiken.dk har hermed forpligtet sig til, igennem de næste 12 måneder, at benytte ordet Kålhøgen så meget som muligt, således at det ikke forsvinder fra det danske sprog. Og det er lige det, der skal til, siger Jørgen Nørby Jensen:

”Jeg kan ikke bestemme, om et ord skal blive i sproget – det forholder sig så simpelt, at hvis det bliver brugt, så bliver det der også.”

For de gamle, som faldt…
Jørgen Nørby Jensen er redaktør på Retskrivningsordbogen 2012, og han er sammen med sine kolleger i gang med at gennemgå ordforrådet fra A-Å. Bogen bliver opdateret ca. hver 10. år, men det er første gang siden 1986, at alle ord bliver gået igennem.

I opdateringsarbejdet bruger redaktionsgruppen blandt andet Infomedia – pressens artikeldatabase – og ordsamlinger, for at få overblik over, hvilke ord der stadig er i brug. Udover redaktionen medvirker et fagråd, samt et repræsentantskab med 45 repræsentanter.

Retskrivningsordbogen skal indeholde rigssprogets almindelige ordforråd, og i takt med at gamle ord slettes, optages nye. Nyordsmaterialet er enormt og næsten umuligt at overskue – derfor har Dansk Sprognævns Jakob Halskov udviklet en såkaldt ordtrawler, der frasorterer allerede eksisterende ord og bøjningsformer. Ordtrawleren filtrerer ord fra for eksempel Infomedia, og efter sorteringen er kun de nye sproglige fænomener tilbage. Til dette arbejde bruger ordtrawleren en teknik, der hedder ny-ords-signaler, hvor eksempelvis ordet ’såkaldte’ bliver opfanget. Efter ’såkaldte’ vil der nemlig ofte stå et ord, som ikke er en etableret del af sproget endnu.

Herefter skal de nye ord overvåges igennem længere tid for at se, om der er tale om vedvarende ord eller såkaldte komet-ord. Komet-ord kan for eksempel være ord, der opstår i forbindelse med en forbigående begivenhed. Jakob Halskov fortalte den 12. april 2011 til P1, at et eksempel på et komet-ord kan være ’mælkeskandale’ – et ord, der blev brugt i forbindelse med en katastrofal sag fra Kina, hvor der var puttet giftstof i mælkeproteinpulver. Da sagen var ebbet ud i pressen, forsvandt ordet ’mælkeskandale’ tilsvarende fra sproget. Ordtrawleren er en kæmpe hjælp for ordbogsredaktørerne, fordi den kan give et hurtigt overblik over de digitale medier – og den er vigtig i arbejdet, dels fordi mange kilder kun eksisterer digitalt, men også fordi det er på sociale medier, som for eksempel Facebook, at mange nye ord opstår.

Indtil videre skal ordtrawleren kun fungere som et supplement. Avisudklip helt tilbage fra 1955, samt overvågning af radio og tv, er stadig vigtige hjælpemidler for ordbogsredaktørerne.