30-50 it-jobs i det midtjyske er forblevet ubesatte. Det viser dugfriske tal fra IT-Barometeret 2013 fra it-forum Midtjylland og IT-Branchen.
"Undersøgelsen viser blot det, som vi egentlig vidste i forvejen, at der er mange it-jobs, der ikke kan besættes," siger Bo Sejer Frandsen, direktør, it-forum Midtjylland.
I undersøgelsen har 39 midtjyske virksomheder deltaget, og hele 15 procent af dem har tre eller flere ubesatte it-jobs. Det er primært konsulenter og folk til it-udvikling, der efterspørges.
Men det er ikke, fordi der ikke er nok at vælge imellem. Ifølge tal fra Prosa er der en ledighed blandt deres medlemmer på 5,56 procent i Region Midtjylland. Det svarer til lidt over 120 ledige Prosa-medlemmer i Region Midtjylland.
Du kan få et overblik over regionsledigheden her.
Disse profiler efterspørges
Men på trods af adskillige ledige it-hænder har virksomheder altså stadig problemer med at besætte de opslåede stillinger.
"Det er en lidt mærkelig situation, for vi har jo også nogle ledige it-folk, der ikke kan få jobs. Men dem vi kan se i vores netværk, der ikke kan skaffes, er de tungere profiler som SAP- eller SharePoint-konsulenter," siger Bo Sejer Frandsen og fortsætter:
"Så der er en eller anden form for skævvridning, i forhold til de kompetencer der er til rådighed på markedet blandt de ledige, og dem der bliver efterspurgt blandt virksomhederne."
Direktøren fortæller, at det tit er de blødere it-profiler med brede uddannelser, der har svært ved at få sig et job.
"Nogle uddannelser er simpelthen for tyndbenede til, at man overhovedet kan oparbejde de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet. De har sikkert et højt vidensniveau, men der er mange virksomheder, der har brug for specialiserede it-folk, der mestrer særlige teknologier eller produkter," siger Bo Sejer Frandsen.
Landsdækkende problem
Det er ikke kun det midtjyske område, der mangler den specialiserede it-arbejdskraft. Den danske it-branche som helhed gør også.
IT Barometeret 2013 viser således også, at 26 procent af de danske it-virksomheder har en eller flere it-stillinger, som de ikke kan få besat med de rette kompetencer. Og problemet med manglende it-kompetence ser efter alt at dømme ud til at fortsætte fremover, mener den midtjyske direktør, der pointerer behovet for flere stærke og unge it-profiler.
"Det er et stort problem, at der ikke er nok unge, der vælger de tunge it-uddannelser. Det er noget, som vi i branchen diskuterer løbende, for vi skal have flere unge til at interessere sig for udvikling og datalogi," siger Bo Sejer Frandsen.
Ikke de skarpeste it-unge, der kommer ind i branchen
Da uddannelserne ikke fokuserer på en bestemt teknologi eller produkt bliver virksomhederne selvsagt nødt til at tage et vist ansvar på skuldrene for at hjælpe de nyuddannede unge it-folk videre med erfaring og specialisering.
Men det er dog ikke en mulighed for alle.
"Mange virksomheder er presset meget, særlig de mindre. Det midtjyske it-liv er jo kendetegnet ved et stort hav af mindre virksomheder inden for it, og netop her betyder omsætningskronerne fra dag ét altså noget. Man har simpelthen ikke kapital til at investere et til to år i en medarbejder," siger Bo Sejer Frandsen.
Han mener, det særligt bliver en opgave for de større virksomheder at få hjulpet til med oplæring og specialisering, og så ville det heller ikke gøre noget, hvis uddannelserne var endnu mere målrettet erhvervslivet.
Uddannelserne skal gøres mere 'sexy'
Men som tingene ser ud nu, er der ikke umiddelbart gode udsigter til, at unge højtuddannede og specialiserede it-profiler spyttes ud i en lind strøm.
"Skolerne, universiteterne og branchen har alle en forpligtigelse i forhold til at få ændret situationen. Vi ser igen og igen, at der ikke er de store adgangskrav til it-uddannelserne. Man kommer derimod ind med et snit på tre eller fire. Så ikke nok med at der ikke er mange, der søger uddannelserne. Det er altså heller ikke de skarpeste i en årgang, man får ind i branchen," siger Bo Sejer Frandsen og kommer med en opfordring:
"Vi skal alle sammen hjælpe til. Men jeg kunne godt håbe, at man kunne gøre datalogistudierne mere 'sexy'. De er simpelthen lidt støvede, og der må vi simpelthen få en bedre profilering, så der er flere unge, der vælger den vej."
