Distanceledelse fylder mere og mere for danske ledere i dag – en undersøgelse fra Lederne viser, at knap hver tredje leder har medarbejdere eller ledere under sig, der fysisk er placeret et andet sted i landet eller i et helt andet land.
Det betyder helt indlysende, at meget af kommunikationen mellem lederne og medarbejderne foregår ved hjælp af mail, telefon, Skype og sociale medier – og at den ofte også foregår uden for ”almindelig arbejdstid.”
Den form for ledelse har sine udfordringer, ifølge professor dr.merc., Henrik Holt Larsen, fra Copenhagen Business School, som kommenterer på Ledernes undersøgelse, der er foretaget blandt 3.000 ledere.
Ifølge Henrik Holt Larsen viser undersøgelsen, at der bliver stillet store krav til lederne på følgende områder i distanceledelse:
- Skabe en teamkultur på tværs af lokaliteter.
- Have tillid til, at medarbejderne løser deres arbejdsopgaver selvstændigt.
- Definere klare mål, arbejdsopgaver og ansvarsområder.
- Opbygge tillid til én selv som leder.
- Sikre præcise retningslinjer, uddelegering af arbejdsopgaver, entydig kommunikation, afrapportering, dokumentation og kontrol.
- Mindske risiko for konflikter og detailstyring.
”Nogle af disse udfordringer er især store, hvis man er leder for personer i et andet land. Det gælder især vanskelighederne ved at kommunikere, så det ikke bliver misforstået; at definere klare mål samt skabe en teamkultur på tværs af lokaliteter,” lyder det fra Henrik Holt Larsen hos Lederne.
Du kan også bruge disse metoder
Ledernes undersøgelse viser nogle af de metoder, lederne med distanceansvar bruger for at tackle de iboende udfordringer i distanceledelse – metoder du formentlig også kan gøre god brug af:
- Cirka en fjerdedel af lederne bruger mere tid på MUS-samtaler.
- De afholder fysiske møder. Hvis distancemedarbejderne/-lederne arbejder her i landet, bliver der afholdt møder typisk mindst én gang om måneden eller som minimum hvert kvartal.
- Møderne bruges især til uformel dialog, drøftelse af faglige emner, information, kompetenceudvikling m.v.
- Den virtuelle kontakt sker forholdsvis hyppigt. En tredjedel af lederne har således kontakt flere gange dagligt med medarbejdere og ledere, der arbejder på distancen.
- Det vigtigste kommunikationsmiddel er telefon, efterfulgt af fysiske møder, video (herunder Skype) samt e-mail. Brugen af SMS og sociale medier er meget begrænset.
- Hver femte leder med ansvar for medarbejdere eller ledere på distancen har deltaget i kompetenceudvikling med det formål at håndtere distanceledelse.
Ledernes undersøgelse ”Distanceledelse” fra september 2015 er udarbejdet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.
Vær mentalt til stede
I en artikel på ing.dk – Ingeniørens website – ”Distanceledelse kræver virtuel fingerspidsfornemmelse” fremgår det, at disciplinen distanceledelse kan være svær:
”Det, der kan ske fra distancen for mange ledere, er, at de i for høj grad kommer til at koordinere en opgave i stedet for decideret at lede og tage sig af de bløde værdier. Så kommer det til at handle om at opsætte mål, rammer og deadlines i stedet for de bløde kompetencer som støtte, sparring, feedback og anerkendelse. Det er sværere at pleje de ting med en virtuel kontakt,” siger Rikke Lindekilde, der er virksomhedsrådgiver fra Center for Ledelse.
Flemming Poulfelt, der er professor i ledelse og strategi ved CBS, er enig:
”Man skal altid være opmærksom på, at er man ikke fysisk til stede, skal man udvise noget interesse for de her medarbejdere og vise, at man mentalt faktisk er til stede. Så må man som chef ringe og maile til dem, så man har en fornemmelse af, hvad der foregår,” siger han på ing.dk.
