Vi forstår ikke hinanden. Faggrupper, afdelinger og teams taler ofte forskellige sprog, og din kollega i nabosektionen kan være lige så meget modspiller som medspiller.
Måske har du selv oplevet frustrationer, når fagligheder tørner sammen. Det kan være, at IT-afdelingen ikke vil prioritere dit problem, at ingeniørerne ikke forstå din kreative vision, eller at salgsteamet spænder ben for din produktidé.
Eva Thoft er arbejdsmiljøkonsulent hos organisationen Team Arbejdsliv. Hun forklarer, at medarbejdere ofte glemmer, hvad der binder dem sammen.
”Organisationer er komplekse, og mange afdelinger får deres egen logik og glemmer deres fælles mission og kerneopgave,” siger hun.
Et klassisk eksempel er den manglende kommunikation, der kan være mellem IT-afdelingen og resten af firmaet. Og ifølge Eva Thoft er det vigtigt, at parterne finder sammen og bliver enige om prioriteringer, behov og løsninger.
”Medarbejdere og afdelinger har ikke altid forståelse for hinandens opgaver. Hvis fx IT ikke har forståelse for det produkt, som virksomheden fremstiller, så kan det være svært at kommunikere og samarbejde med de andre afdelinger om at udvikle ordentlige og brugbare IT-systemer,” forklarer hun.
Eva Thoft understreger dog, at det er lige så vigtigt, at de andre faggrupper forstår IT-folkene. Og det kræver, at du sætter dig lidt ind i deres betingelser for at løse opgaverne. Det vil sige, hvad kan de, hvad har de fået at vide, og hvilke ressourcer og redskaber har de til rådighed.
Bryd grænserne ned
Arbejdsmiljøkonsulenten så gerne, at virksomhedens forskellige afdelinger havde en tættere dialog og oftere besøgte hinanden for at få bedre forståelse for de udfordringer andre sidder med. Hun mener, at det kan være svært at få – og bibeholde – respekten for andres arbejde og faglighed, da det fælles formål på arbejdspladsen er blevet komplekst og diffust.
”I et fragmenteret miljø vil ethvert menneske og enhver afdeling forsøge at finde sin egen mening. For når der ikke er et overordnet perspektiv, skaber man sit eget. Det kunne fx være, at vi skal holde vores budgetter i afdelingen, og man bliver ligeglad med, hvordan andre afdelinger klarer sig. Man mister helhedsfølelsen og tænker kun på sig selv,” fortæller hun.
Den professionelle egoisme bunder dog ikke kun i den enkelte medarbejders eller afdelings manglende indsigt i andre områder. Ledelsen er selv med til at skabe dette miljø ved konstant at måle og vurdere hver enheds eller individs performance. Eva Thoft mener derfor, at det er naturligt, at mange medarbejdere holder fokus på egen afdeling.
”Hvis hver afdeling bliver målt isoleret på deres egne resultater, kan det være svært at afgive opgaver til andre afdelinger, selvom de måske bedre kunne løses dér,” siger hun.
Hun uddyber, at man i en sådan kultur jo heller ikke ønsker opgaver, der er vanskelige, eller som belaster budgettet. Så de enkelte enheder passer deres eget og tænker ikke på arbejdspladsen som helhed.
Chefens ansvar
Eva Thoft kalder det en stor ledelsesopgave at skabe fælles forståelse blandt virksomhedens afdelinger og faggrupper. Hun mener, at ledelsen skal huske, at hele organisationen er vigtig, og de bør derfor ikke fremhæve visse afdelinger eller medarbejdere som vigtigere end andre.
”Medarbejderne har en fælles opgave, de skal løse. Der er måske nogle, der er tættere på opgaven, men der er ikke nogen, der er uundværlige. Alle er nødvendige, alle har krav på respekt, og ledelsen skal sørge for, at alle kan samarbejde, og at der ikke er en kultur med A- og B-medarbejdere,” siger hun.
Ifølge konsulenten er fx alle ansatte på en skole vigtige for at løse opgaven med,at børnene lærer og modtager kundskaber. Lærerne er som faggruppe ikke alene om denne opgave. Og ingen kan undværes.
Virksomhedens kunder er jo også ligeglade med afdelingskampe og -fnidder. De ønsker blot opgaven løst, og cheferne skal derfor skabe gode rammer for samarbejde på tværs. Eva Thoft understreger, at det altid vil være en ledelsesopgave, da det kræver alt for meget af den enkelte, hvis han eller hun selv skal tage initiativ til det.
”Det hjælper at kommunikere med det overordnede formål for øje, så man tager beslutninger ud fra det og ikke ud fra sin egen afdelings eller faggruppes behov. Det kan dog være rigtig svært i praksis,” slutter hun.
