Når døren til folkeskolen for sidste gang bliver lukket bag 15-20 procent af en ungdomsårgang, så bliver den ifølge Statistisk Tiårsoversigt for 2013 samtidig lukket i for mere uddannelse.
Det er der langt fra noget nyt i, konstaterer Preben Etwil, der er kontorchef i Danmarks Statistik. Sådan har det set ud de seneste 10 år. Forskellen er, at jobmarkedet ser helt anderledes ud nu end for eksempelvis 10 år siden: De ufaglærte job, de unge uden anden uddannelse end folkeskolen kunne gå ud og tage, er i høj grad forsvundet de senere år under krisen.
”Der er forsvundet 180.000 job under krisen, og der er rigtig mange af de job, som er ufaglærte job, og det rammer så de ufaglærte uforholdsmæssigt hårdt – det rammer derfor også de unge, der ikke har nogen uddannelse efter folkeskolen. Der er ubalance mellem, hvor mange unge, der kommer op i aldersgruppen mellem 17 og 28 år uden uddannelse i forhold til, hvor mange ufaglærte arbejdspladser der er,” siger Preben Etwil.
Udsigtsløs position uden uddannelse
Selv om Preben Etwil helst holder sig til tallene i statistikken, så kommer han alligevel med en klar anbefaling til de unge, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen.
”Man skiller sig først af med de ufaglærte ude i virksomhederne. De er lettest at squeeze ud, og derfor skal der uddannelse til. De unge er i en udsigtsløs position, hvis de ikke får en uddannelse. Det er nødvendigt, at vi får en bedre uddannet ungdomsgruppe,” understreger kontorchefen.
Nogle har måske svært ved at gennemføre
Han vil ikke gøre sig til dommer over, hvorfor gruppen på 15-20 procent ikke tager nogen uddannelse efter folkeskolen, fordi det ikke kan ses ud af tallene.
”Regeringen har en ambition om, at 95 procent af de unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, men jeg har talt med forskellige fagskolelærere på erhvervsskolerne, og de vender det hvide ud af øjnene, når de hører det. Det tror de ikke på, for der er nogle, som har meget svært ved at få en uddannelse – og det er en mulig forklaring på, hvorfor nogle ikke fortsætter i uddannelsessystemet,” siger Preben Etwil og fortsætter:
”Men igen er der ingen statistik på, hvorfor de ikke fortsætter med en uddannelse. Jeg tror dog, at man er nødt til at ændre uddannelsessystemet for at imødekomme denne gruppe.”
Færre får en erhvervsfaglig uddannelse
Det, som statistikken viser, er samtidig, at andelen af dem, der får en erhvervsfaglig uddannelse er faldende. I 2006 havde omkring 35 procent af de unge en erhvervsfaglig grunduddannelse, og den andel var faldet til et godt stykke under 30 procent i 2012. Det betyder ifølge Preben Etwil, at vi i Danmark fremover får færre smede, it-teknikere og andre former for håndværkere, hvilket er en udfordring for samfundet.
Han indrømmer, at det samtidig er et kæmpe dilemma for nogle unge at skulle fortsætte med en uddannelse, fordi de kan se, at der ikke er mange job at få, når de står og er færdige med deres uddannelse. Guleroden er pludselig væk, og så kan det ifølge kontorchefen være ekstra svært at holde gejsten, når de sure timer under en uddannelse indtræffer. Det gælder også for mange nyuddannede akademikere, som har brugt mange år på en videregående uddannelse. Men uanset uddannelsesvalg, så mener Preben Etwil med statistikken i hånden, at det stadig er langt bedre at stå med en uddannelse end slet ingen i forhold til ens fremtidige chancer på jobmarkedet.
