Det er aldrig for sent

28-årige Lasse Mærsk dumpede eksamen i matematik i gymnasiet, og generelt befandt hans karakterer sig i bunden af skalaen, for han vidste, at han ikke skulle bruge dem til noget: Han ville i militæret. Efter militæret arbejdede han på en tankstation, indtil en kammerats far en dag spurgte, om han ikke skulle bruge sit talent til noget. Uden at have set hans eksamensbevis.

Af Ulla Oppermann Blankholm, Blankholm Kommunikation

”Hvis jeg kan komme igennem HD, kan andre også,” lyder det overbevisende fra 28-årige Lasse Mærsk, der kraftigt signalerer, at han ved, hvad han snakker om.

For ham var gymnasiet mest af alt en fest, hvor den maksimale fraværsprocent på 10, altid blev udnyttet til fulde. Det var egentlig ikke, fordi han ikke havde evnerne, men hans strategi var klar: Han skulle i militæret, hvor gennemsnittet ikke betød noget, og så var der ingen grund til at arbejde intenst på et flot karakterblad. Efter to år i militæret begyndte han at arbejde på en tankstation, mens han i fritiden dyrkede sin store passion for musik.

”En dag spurgte min kammerats far mig, om jeg ikke ville bruge mit talent til noget. Han kendte mig rigtig godt, fordi jeg tit havde spist, sovet og festet sammen med hans søn i deres hus. Han spurgte heldigvis, uden at han kendte mine karakterer,” fortæller Lasse Mærsk, der takkede ja til en jobsamtale på farens revisionskontor.

Han fandt sit bedste tøj frem. På det tidspunkt var det langt fra lig med skjorte og jakkesæt, men derimod med jeans og sneakers - han havde svært ved at skjule sin hang til technomusik, snowboard og skateboard. Han blev ansat på revisionskontoret som elev og sad i starten med bogføring, som han tog sig af meget mekanisk. Efter kun en måned besluttede hans kammerat sig også for at starte som elev i virksomheden, og efter et stykke tid fik de begge to at vide, at de skulle starte på en HD, hvis de ville fortsætte i virksomheden.

Overhaler gamle gymnasievenner
Inden studiestarten var han nødt til at gennemføre et gymnasialt suppleringskursus i matematik på B-niveau, fordi det var et adgangskrav til HD-studiet. Men derudover opfyldte han kravet om en gymnasial uddannelse – og der blev ikke kigget på karaktererne.

Revisionsvirksomheden Ankjær-Jensen betalte for uddannelsen og bøgerne undervejs, og ved siden af studierne arbejdede Lasse Mærsk fuld tid og havde derfor sin løn derfra.

”Jeg følte lidt, at jeg var bagud i forhold til mange af dem, jeg gik i gymnasiet med, men nu synes jeg, at jeg overhaler dem, hvis man både tager studietid og praktisk erfaring med. Der har jeg nu syv et halvt år med både praktik og tid på skolebænken, hvor de kun har opholdt sig fuld tid på et studie,” siger Lasse Mærsk, der kan mærke, at det er en stor styrke både på studiet og på jobbet.

Han ville i gymnasietiden på ingen måde kunne have forudset, at han ville have færdiggjort en HD på nuværende tidspunkt og desuden være i gang med en cand.merc.aud., der skal give ham titlen som revisor.

”HD er et hårdt studie, men det er til at overskue. Jeg var ekstremt doven i gymnasiet, så hvis jeg kan komme igennem kan andre også,” understreger han igen.

Lasse Mærsk ved, at HD-studiet også går under den knap så flatterende titel ”Skilsmissestudiet”, fordi man stort set bruger al sin tid på at studere og arbejde. Han mistede da også selv en kæreste gennem tre et halvt år under sin studietid. Nogle dage – især i den travle forårsperiode på revisionskontoret – arbejdede han ni-ti timer – og læste derudover tre-fire timer. Men han vænnede sig langsomt til ikke at have så meget fri, og så blev fagene nemmere.

”Jeg vil dog råde til, at man tager lidt fri, så man ikke kun studerer, når man tager sin HD. Så bliver det for surt. Man kommer igennem rigtig meget ved blot at komme til timerne, og så lade være med at læse bøgerne fra ende til anden. Lærerne tjener penge pr. side, de skriver, så ofte er der en del gentagelser i studiebøgerne,” siger Lasse Mærsk, der derfor mener, at det kan betale sig at skabe overblik over, hvad der er nødvendigt at læse, og hvad der bare er fyld. Han har stadigvæk sin stærke passion for musik, er dj i sin fritid, tager ud på wakeboard og snowboard og skater for sjov. Denne dag på revisionskontoret sidder han med hvide sneakers – med grønne snørebånd – og har et par chinos på.

”Jeg er nok den værste af os herinde. Jeg nægter at gå i jakkesæt hver dag. Jeg går i almindelige bukser, der helst ikke skal være for store, sneakers – og som regel en skjorte. Men når jeg tager ud til kunder, så er jeg pæn i tøjet med jakkesæt,” siger Lasse Mærsk, der indrømmer, at han et par gange om ugen får en påtale for sit tøj.

Han mener, at han får en del længere snor, fordi han stadig er i kammeratens fars revisionsfirma, som tæller omkring 15 medarbejdere.