Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




DSE Messe Lyngby - Danmarks største job- og karrieremesse


DSE messe 2018

Den 10. og 11. april afholdes DSE Messe Lyngby endnu engang på DTU i Lyngby. Messen er en enestående mulighed for at komme og møde virksomheder ansigt til ansigt. Her er der mulighed for at finde ud af hvad virksomhederne laver, hvorfor de har interesse for dig og hvad du skal skrive i din ansøgning for at få et job hos dem.


Messen byder på muligheden for at få de kontakter, der giver dig adgang til et job, studiejob, praktikplads eller studieprojekt. Begge dage vil virksomhedsrepræsentanter fra alle deltagende virksomheder være til stede for at fortælle om deres arbejdsplads og hvilke kompetencer der lægges vægt på hos dem.

Vil du gerne have hjælp til at skrive dit CV? Kom og bliv vejledt af professionelle karriererådgivere og få taget et godt billede i fotostanden på messen.

For at få mest muligt ud af messen er det en god idé at forberede dig på hvad du vil opnå før du kommer. Handler det om et job, et projekt eller måske kontakter for fremtiden? Find ud af hvilke virksomheder, der interesserer dig, og undersøg hvad de laver, så du kan være målrettet under messen og fokusere dine samtaler med virksomhederne på hvad der er vigtigt for dig.

Kig i messekataloget for at finde ud af hvilke virksomheder der deltager, hvad de laver, og hvor du kan finde dem på messen. Messekataloget kan findes online på studerende.dk

Gå ikke glip af en fantastisk mulighed for at komme i kontakt med over 150 virksomheder og foreninger, der deltager på DSE messen Lyngby.

Dørene er åbne fra 10-16, det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Hold dig opdateret på facebook-begivenheden HER

Vi håber på at se dig.
De Studerendes Erhvervskontakt

Publiceret 2019-03-25




Læs også

1 til 24 af 835 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
1 til 24 af 835 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.