Der er mangel på plejefamilier i Danmark. Flere udsatte børn og unge har brug for den ro og tryghed, som kun en familie kan give, og problemet er særligt stort i de større byer.
Samtidig kan du – udover at gøre en uvurderlig forskel for et barn – også gøre en karriere ud af at hjælpe andre.
Klaus Wilmann er chef ved Center for Familiepleje ved Københavns Kommune. Han fortæller, at en plejefamilie typisk tjener mellem 15-30.000 kroner per barn om måneden, og derudover får et skattefrit tillæg til logi.
"Du kan godt anskue det at være plejefamilie som et job, men vi lægger meget vægt på, at det er en livsstil. Og honoraret matcher nok ikke helt det, som familierne lægger i arbejdet," siger han.
Centerchefen forklarer, at arbejdet med barnet nogle gange kan fungere som et alternativ til lønarbejde for den ene part i familien, og dermed supplere ægtefællens indtægt. Han understreger dog, at alle i husstanden bliver involveret i omsorgen.
"Det berører hele familien. Det er et kald og en livsstil. Plejebørn kan medføre begrænsninger i dit sociale liv, og der bliver mindre tid til venner, biograf- og teaterture. Nogle plejebørn kræver meget ro, og man skal ofte være indstillet på at tilbringe mere tid hjemme end tidligere," forklarer han.
Hårdt, men berigende
Jeanette Grøn er en af de, der har dedikeret sit arbejdsliv til et plejebarn. Hun har selv tre voksne børn og en mand, der arbejder på fuld tid som kriminalassistent – og derudover kommer så den lille tilflytter på halvandet år.
"Dagligdagen med plejebørn kan være udfordrende. Men den har beriget os med at kunne gøre noget for et barn, der har brug for et fast fundament i livet med kærlighed og nærvær. Jeg nyder mit arbejdsliv med vores lille plejebarn og kan slet ikke forstå, at vi har sådan et lille menneskes skæbne i vores hænder. At blive plejemor er det bedste, jeg har gjort," fortæller hun.
Også Liv Blejbach føler stort indhold i sin hverdag som plejemor. Hun går i øjeblikket hjemme, men studerer sideløbende psykologi ved Aarhus Universitet.
"Man skal helt sikkert være klar over, at det at få et nyt medlem i familien har enorme konsekvenser for hele familiens struktur og hverdag. Det påvirker alt og alle, og ens netværk bliver stærkt afprøvet ... Man skal være indstillet på, at det at være plejefamilie er hårdt, og man gør det ikke for pengene men for at hjælpe et barn hen imod et liv med bedre og mere stabile vilkår," fortæller hun.
Jeanette og Liv står dog ikke helt alene med udfordringerne, og kommunerne bestræber sig på at støtte og hjælpe familierne.
"Vi har et meget omfattende kursusprogram og udbyder kurser hver weekend hele året. Derudover har vi konsulenter, der følger op på problemerne, så vi forebygger sammenbrud, og det er vigtigt, at vi er meget tætte på familierne," forklarer Klaus Wilmann fra Center for Familiepleje.
Mange savner en familie
Der er flere grunde til, at vi mangler plejefamilier i Danmark. Klaus Wilmann forklarer, at der over de sidste år er sket et skift, så kommunerne i dag foretrækker at anbringe børn hos familier i stedet for institutioner.
Det øger efterspørgslen, og derudover er meget af den eksisterende stand ved at nå pensionsalderen. Der er derfor brug for et generationsskifte, og samtidig er der opstået en flaskehals hos Socialtilsynet, som i 2014 overtog ansvaret for at godkende nye plejefamilier fra kommunerne.
Klaus Wilmann fortæller, at ændringen blev gennemført, da Folketinget ønskede mere ensartede kvalitetskrav til landets plejefamilier. Kommunerne har dog stadig stor interesse i at finde egnede familier til børn med behov for omsorg, og de rekrutterer aktivt på flere platforme.
"Kommunerne gør meget for at generere interesse for at blive plejefamilie. De trykker plakater, postkort, laver websites, Facebookgrupper og markedspladser, hvor kommunens borgere bliver indbudt til at høre mere om mulighederne," siger han.
Centerchefen forklarer, at det er de store byer, der har sværest ved at skaffe nok familier.
"Det er her, der bor færrest familier, som har valgt den levevej. Og 80 procent af dem, vi bruger i København, bor uden for kommunen," siger han.
Ifølge Klaus Wilmann kan det hænge sammen med, at få i Københavnsområdet har plads til ekstra børn i hjemmet. Men han håber stadig, at også storbyens familier vil overveje at hjælpe børn og unge, der har behov for det. Og på den måde skabe sig et meningsfyldt arbejdsliv.
