Banedanmark finder elever på en helt ny måde


Banedanmark finder elever på en helt ny måde

Ni elevpladser i administrationen og en enkelt i økonomiafdelingen skulle besættes i Banedanmark, hvor man på traditionel vis slog stillingen op og modtog et hav af ansøgninger. Derfra stoppede den normale procedure: Denne gang kaldte man 80 af ansøgerne ind til et fælles arrangement for at få et bedre indtryk af ansøgerne.

Af Ulla Oppermann Blankholm, Blankholm Kommunikation

500 håbefulde ansøgninger landede der hos Banedanmark, da de slog ni elevpladser op i deres administration og en enkelt i økonomiafdelingen – 300 ansøgninger til stillingerne i administrationen og 200 til den ene stilling i økonomiafdelingen. I stedet for benhårdt at snævre feltet af ansøgere ind og invitere et fåtal af dem til samtale, besluttede Banedanmark at lave et arrangement og invitere 80 af ansøgerne. Her fik ansøgerne mulighed for at få mere at vide om virksomheden og møde nogle af de nuværende elever, der er mellem 20 og 30 af i Banedanmark.

Ud over at ansøgerne kunne få mere at vide om Banedanmark, gav det også Banedanmark mulighed for at fortælle lidt om sig selv og svare på spørgsmål fra ansøgerne – emner som man ofte ville kredse om i en del af første jobsamtale.

Ud over at opsuge mere viden, skulle ansøgerne også svare på en quiz med spørgsmål som: ”Hvad er navnet på den nye trafikminister?” og ”Hvor mange ansatte er der i Banedanmark?” – og så havde man mulighed for at tilføje lidt om, hvorfor Banedanmark lige præcis skulle vælge den ansøger til en rigtig jobsamtale.

Kan se et større antal ansøgere an

Kristian Beltner, der er sektionschef for HR, personalejura og rekruttering, mener at det giver et indtryk af, hvor meget ansøgeren i forvejen ved om Banedanmark – og om de har fulgt med i de oplæg, der har været under arrangementet – det siger noget om det personlige engagement.

”Det personlige indtryk er vigtigt i en ansættelsesproces. På den her måde får vi mulighed for at se et større antal ansøgere an, end hvis vi kun kaldte dem ind enkeltvis til en samtale, som er lidt mere formel. Det gør det lettere at se, hvordan ansøgeren agerer til dagligt og ikke kun ved særlige lejligheder,” siger Kristian Beltner til HK Stats blad.

Efter arrangementet blev 25 ansøgere inviteret til en ”rigtig” jobsamtale, og Eva Jensen, der er elevansvarlig i Banedanmark – og selv begyndte som elev i 2011 – råder i HK Stats blad ansøgerne til noget helt enkelt:

”Vær ikke bange for at vise, hvem du er, for det er dig som person, vi ansætter – og vis dit kendskab til Banedanmark. Det lyder lidt kedeligt og klassisk, men det er det bedste, du kan gøre,” siger hun.

Start i god tid

Da det ikke er helt nemt at finde en elevplads, så råder mange til, at man starter med at søge en elevplads så tidligt som overhovedet muligt – allerede mens du går på skolen.

På Uddannelsesguiden – ug.dk – fremgår det for eksempel:

”Du skal selv finde en praktikplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet. Det kan være vanskeligt, da der er mange om pladserne, men du kan eventuelt få hjælp af skolen. Der er adgangsbegrænsning til skolepraktik på kontoruddannelsen. Det betyder, at skolepraktik på uddannelsen først og fremmest er en mulighed, hvis man undervejs i sin uddannelse mister sin praktikplads uden selv at være skyld i det.”

Ifølge Uddannelsesguiden blev der i 2012 indgået 1.134 uddannelsesaftaler i specialet administration, 351 i lægesekretær, 1.075 i offentlig administration, 36 i rejseliv, 247 i revision, 366 i spedition og shipping, 378 i økonomi og 30 i kontorservice.

Se desuden Jobindex' oversigt over virksomheder med elevpladser.

Publiceret 2014-05-01


Seneste artikler

Droppede EU-karriere til fordel for Danmark
Droppede EU-karriere til fordel for Danmark
29-årige Christian Jonasson havde egentlig tænkt, at han ville gøre karriere i EU-Kommissionen og samtidig få en tiltrængt luftforandring. Men pludselig fyldte Danmark mere og mere i hans tanker.
Indrykket 1. september på Kontor og økonomi
Lønstigning vidner om krisens endeligt
Den aftalte generelle lønstigning inden for finanssektoren på 5,85 procent over de næste tre år, vidner om, at sektoren nu er på den anden side af finanskrisen.
Indrykket 1. august på Kontor og økonomi
Sådan landede Stig sin første CFO-stilling
Som rådgivende statsautoriseret revisor fik Stig Korfitsen øjnene op for forretningsdelen i virksomheder – og besluttede sig for at gå efter at blive CFO.
Indrykket 1. juli på Kontor og økonomi
Et år i Grønland skulle afløses af nye udfordringer
Journalistuddannelsen, en cand.scient.pol.-titel og en drengerøvsdrøm om at blive politibetjent har banet vejen for en karriere, der lige har budt på et nyt job.
Indrykket 1. juni på Kontor og økonomi
Data Protection Officer - en titel du skal lægge mærke til
På grund af ny lovgivning vil man snart se en helt ny jobtitel på de danske arbejdspladser: Data Protection Officer – DPO.
Indrykket 1. maj på Kontor og økonomi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.