John Christensen husker tydeligt, da han satte sin datter til at skrive bogstaver af efter en børnebog, lige da hun var startet i skole. Det er 11 år siden nu. Problemet er pludselig åbenlyst for John Christensen; for hvor på tastaturet finder hun de bogstaver, der er allerflest af i bogen? Hun bliver frustreret og gider ikke.
”Dér begyndte jeg at tænke på de vanskeligheder, jeg selv har været igennem, da jeg skulle lære at læse og skrive, og det skulle hun ikke igennem, hvis jeg kunne være med til at undgå det,” siger John Christensen, der efterfølgende opfandt alfabet-tastaturet fra Chriba, hvor man både kan se de små og store bogstaver på samme tastknap, og hvor vokalerne er røde og konsonanterne blå.
Tastaturet eller andre af John Christensens produkter er ifølge ham allerede i brug på ca. 500 skoler og institutioner over hele landet, og i 2011 modtog han EU’s sprogpris for Alfabettastatur-idéen.
”Alfabet Tastatur idéen gør, at eleverne ikke behøver at sidde oppe med fingeren hele tiden for at spørge læreren om noget. De kan selv finde frem til svaret. Det betyder, at lærerne sparer 30-60 procent i tid, og at eleverne får nemmere ved at lære bogstaverne og senere at læse og skrive,” siger John Christensen.
Svært for voksne at forestille sig
Selv om mange skoler har fået øjnene op for tastaturets effekt, så mener opfinderen stadig, at der er et stykke vej igen, fordi mange voksne ikke tænker over, at det er et problem, at man kun kan se de store bogstaver på et tastatur i dag. Ud over børn og unge, kan ordblinde, tosprogede og børn med ADHD, ifølge John Christensen også have rigtig god gavn af at lære at skrive med alfabet-tastaturet. For eksempel udtaler Susanne Graae fra Margretheskolen om tastaturet:
”Margretheskolen i Maribo er en skole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eksempelvis er der mange elever, der har meget svært ved at ”oversætte” deres egne små bogstaver til computertastaturets store bogstaver. Her er Chriba alfabetet en stor hjælp, for nu ligner bogstaverne på computeren dem, de selv skriver,” siger Susanne Graae.
Fjern de gamle tastaturer
John Christensens store drøm – som vil være med til at ændre læseundervisningen i folkeskolen radikalt – er at man fjerner alle de tastaturer, der findes i folkeskolen i dag og skifter dem ud med alfabet-tastaturer for tre aldersgrupper.
Det er ikke kun, når eleverne sidder med et tastatur foran sig, at læseundervisningen skal baseres på princippet i alfabet-tastaturet, mener John Christensen.
”Man kan bruge plakaten i lærred af tastaturet, så eleverne kan se det, uanset om de sidder med en computer foran sig eller ej. Det er det visuelle billede, der gør en forskel, og jo mere de kan kigge på det, jo bedre.”
Pludselig kørte fingrene over tastaturet
Dengang John Christensens datter havde svært ved at lære bogstaverne, og idéen til alfabet-tastaturet blev skabt i 2002, blev den nybagte opfinder sikker på, at den her idé virkelig var noget værd, og har fået det Design (R) blandt andet EU.
”Jeg købte det sidste ark letrasæt overførings bogstaver som var i boghandlen, så de små bogstaver satte han på tastaturet derhjemme, og næste gang hun skulle skrive teksten af fra en bog, skete der noget helt andet end sidst: Kling, kling, kling, lød det. Hun begyndte bare at skrive, og det var så kraftig en forskel fra første til anden gang, at min første tanke var, at der er noget her, som andre også kan have glæde af,” fortæller John Christensen, der viste datterens dansklærer idéen, og han var meget begejstret med det samme – men havde aldrig selv tænkt den tanke.
Siden har dansklæreren og mange andre i processen fulgt alfabettastaturets rejse, og John Christensen er glad for, at det gennem årene er lykkedes ham at få lærere og undervisere til at se idéen i at bruge tastaturet i deres undervisning.
