| Danmarks mindste årgang har 25 års fødselsdag. Uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske ligger højt på top-ti listen over denne eftertragtede generations valg af uddannelse. |
Rundt om på de danske hospitaler, skoler og daginstitutioner kigger man i disse år langt efter ansøgere til tomme stillinger. Der er mangel på personale indenfor centrale professioner i velfærdsdanmark som fx folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fx mangler der i dag 2.400 sygeplejersker og 2.300 lærere – og i de kommende år bliver manglen kun større, fordi mange offentligt ansatte skal på pension.
Faktum er, at færre og færre unge går i gang med en af de mellemlange velfærdsuddannelser. Tendensen er senest bekræftet af de faldende ansøgertal fra i år, der har betydet mange tomme pladser rundt om på uddannelserne til netop lærer og sygeplejerske.
Vælger ikke andre veje
Problemet med at tiltrække elever skyldes imidlertid ikke, at de unge generelt vælger andre veje. Tværtimod kan man se en tendens til, at flere begynder på en videregående uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse (se artiklen ”Flere unge tager en lang uddannelse”).
Nej, den faldende søgning skyldes først og fremmest, at der er så få unge i de nuværende generationer af studerende. Samtidig er det markante frafald på de mellemlange uddannelser med til at begrænse, hvor mange der bliver uddannet.
Velfærdsfag på unges top ti
Selve interessen for de mellemlange uddannelser er slet ikke så ringe endda. I hvert fald ikke hos de unge fra de små generationer, der kan vælge og vrage uddannelse som aldrig før. Her er de mellemlange videregående uddannelser faktisk slet ikke så upopulære endda sammenlignet med andre uddannelser.
Stiller man eksempelvis skarpt på, hvad Danmarks allermindste mindste generation siden anden verdenskrig - årgang 1983 - har valgt at uddanne sig til, optræder tre centrale ”velfærdsfag” højt på en liste over de ti mest valgte uddannelser, nemlig folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske.
Det viser en beregning, FTF har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Tallene er fra 2006 – de senest tilgængelige over uddannelsesvalg.
På en top ti-liste over årgang-83’ernes uddannelsesvalg ligger folkeskolelærer på en fjerdeplads med en andel af de unge på 2,5 procent. Pædagoguddannelsen har samme andel. Sygeplejerskeuddannelsen ligger på en syvendeplads med en andel på 1,9 procent.
Top ti-listen er et øjebliksbillede fra 2006, hvor de senest tilgængelige tal er fra. På dette tidspunkt var de unge 23 år. Tal for de mellemlange videregående uddannelser (MVU) vil højst sandsynlig være steget lidt siden – og vil fortsat stige – da en del studerende på netop MVU’er påbegynder deres studie sent. Det kan bringe velfærdsuddannelserne endnu højere op på hitlisten.
FTF: Regeringen har et ansvar
Selv om det giver et vist håb, at de hårdt trængte fag optræder på top-ti listen, er det store problem stadig det overordnede fald i søgningen til uddannelserne indenfor velfærdsfagene, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
”Tallene viser, at selv den mindste årgang, der kan vælge og vrage uddannelse, har en interesse for de mellemlange velfærdsuddannelser. Det er godt, og det skal vi bygge videre på, så vi får flere uddannet”.
”Men søgningen til velfærdsuddannelserne er stadig alt for lille, hvis vi skal dække den mangel, der allerede er, og som der er udsigt til vil vokse. Dækker vi ikke manglen, vil velfærdskæden hoppe af, så ventelisterne vil stige, og det vil blive sværere at få passet sit barn. Og den slags rammer hele samfundet, der jo allerede mangler arbejdskraft”.
”Der skal gøres en indsats for at tiltrække og holde på flere, både på uddannelserne og på arbejdspladserne i kommunerne og regionerne især. Det vil vi gerne være med til at sørge for – i samarbejde med Danske Regioner, KL og professionshøjskolerne. Men regeringen skal være klar på, at den også har et stort ansvar for at sikre rammerne og ikke mindst den politiske og økonomiske prioritering af uddannelserne, så flere bliver tiltrukket og afslutter en uddannelse af høj kvalitet. På de sidste par finanslove har regeringens ambitionsniveau været alt for lavt” siger Bente Sorgenfrey.
