Drømmejob:
Lektor ved Arkitektskolen Aarhus: Thomas Dickson
Han er antimyten om den utilgængelige forsker eller utilnærmelige feinschmecker designer/arkitekt. Thomas Dickson fremstår hverken arrogant, selvhøjtidelige eller elitær, men - til trods for sit imponerende CV og ejerskab af et vaskeægte drømmejob - som en rolig og velartikuleret herre, iklædt en lettere forvasket Steen & Stoffer T-shirt. Drømmejob hos LEGOUddannelsen på arkitektskolen trak ud pga. en række "svinkeærinder" som han selv betegner det: orlov flere gange, en tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen og et studieår i USA hvor han studerede bildesign. 8 år tog det ham, at færdiggøre et studie som var normeret til 6 år. Da Thomas endelig blev færdig med arkitektskolen, som 32 årig, i starten af 90'erne, var jobmulighederne meget dårlige - især indenfor den kreative branche. Han gik fra tegnestue til tegnestue, men de var knapt nok interesserede i at se hans mappe. I stedet fik han noget freelancearbejde, så han besluttede sig for at blive selvstændig og tog forskellige designopgaver, undervisning og journalistiske opgaver. En af opgaverne var, at kortlægge international designforskning for Aarhus Designskole. Det gav løn i 8 - 10 måneder, penge at rejse for mm. Resultatet blev så omfattende, at der var nok til at udgive en hel bog; en bog om design - helt uden billeder.
Kort efter var der en af Thomas' bekendte, som var ansat hos LEGO, der ringede til ham med et tilbud om, at være med til at starte en forskningsafdeling hos giganten i Billund. Jobbeskrivelsen var, kort fortalt, at finde ud af hvordan børn og børnefamilier opfatter verden, og hvilke trends der var indenfor leg, legetøj og læring. I alt ansatte LEGO 8 - 9 mennesker med vidt forskellig baggrund i teknologi, marketing, design, sociologi og kommunikation der sammen udarbejdede store scenarier som visualiserede fremtidens (lege)verden indenfor et perspektiv på 5 - 10 år. Arbejdet var vildt spændende, erindrer Thomas. Desværre gik LEGO en økonomisk hård tid i møde og nedlagde en lang række arbejdspladser og udgiftsposter, herunder forskningsafdelingen.
Al design er kommunikation
For tiden er Thomas projektansat som ekstern forskningslektor i design ved Arkitektskolen i Aarhus, frem til marts 2009. Han skriver bøger, artikler mm. og bruger meget tid på, at holde sig ajour med de forskellige strømninger indenfor branchen. Han bor primært i København, men jobbet betyder at der skal pendles en del, så han har også anskaffet sig en lille lejlighed i Århus. "Det er kommunikation jeg finder mest spændende" konkluderer Thomas på de mange interessante aspekter af sit felt. Når man skaber og designer noget nyt - hvad enten det er et hus eller en tryksag - så er det i virkeligheden en form for kommunikation.
Et virkelig dårligt design, efter Thomas' mening, er et design der ikke sætter sig i brugerens sted, men kun repræsenterer designerens egen (egoistiske) visuelle idé. Typisk noget der ser enormt flot ud, men er lige så brugerfjendsk som det er smukt: "Nogle af de værste websites man overhovedet kan finde på nettet, er hjemmesider for arkitektfirmaer" fastslår Thomas. "De er simpelthen så elendige! Der er ofte en alenlang flashintro efterfulgt af en lang række flotte billeder, uden nogen som helst forklaring på noget som helst. De folk har simpelthen lavet en blære-mappe for sig selv. Det er virkelig et problem for en branche der lever af at lave noget for andre mennesker!
Netop Thomas' sjældne kombination af øje for det visuelle, med det verbale talent, kvalificerer ham til en slags translatør i brydningsfeltet mellem kunst og erhvervsliv. Dermed sikrer han sig gode odds på arbejdsmarkedet.
"Inden i alle danskere bor der en lille PH lampe"Faktum er, at mange designere kommunikerer meget svagt sprogligt, mener Thomas, og vurderer at det er årsagen til, at de - og hele design faget som sådan - aldrig rigtig kommer til tops i erhvervslivet. De verbalt svage designeres visioner strander på, at de ikke magter enkle discipliner som at lave en velkomponeret forretningsplan, en god Power Point eller bare en ordentlig og forståelig præsentation af deres idé. Og så nytter det ikke så meget, at de er super dygtige.
"Der er også det aspekt, at dansk design har en tendens til at være snusfornuftigt. Vi er gode til at lave de praktiske hverdagsløsninger, men når noget skal være stort og grandiost, har vi vanskeligere ved det. Som modeskaberen Mads Nørgaard sagde: "Inden i alle danskere bor der en lille PH lampe". PH gik meget videnskabeligt til værks, da han designede sin lampe; han beregnede lys og skygge, for at skabe det optimale lys, men han lavede den ikke, for at den skulle se godt ud. Det er lige nøjagtig Mads Nørgaards pointe. Se bare på nogle af de mest succesrige designere herhjemme: Munthe plus Simonsen, Bruuns Bazaar, Baum und Pferdgarten, de har slet ikke de samme store armbevægelser, som man ser i udlandet. Hvis der, undtagelsesvis, dukker en sprælsk, dansk designer op, der er skør på den der parisiske måde, så ender det tit med, at vedkommende søger til udlandet, eksempelvis som Erik Mortensen gjorde."
Alder ingen hindring
"Indenfor den design-akademiske verden især, tror jeg at man kommer til at se meget mere opbrud i den nærmeste fremtid" spår Thomas, "Jeg ser det på de studerende i dag, i forhold til da jeg selv var ung. Dengang var det nærmest uhørt, at man forlod det danske studiemiljø til fordel for udlandet. Sådan er det slet ikke mere, og rigtig mange rejser ud, mens de uddanner sig. Jeg tror, vi kommer til at se endnu mere international mobilitet. Folk bliver mere og mere fleksible - også efter deres studietid."
Men det danske uddannelsessystem halter stadig efter i udviklingen, og er meget dårligt til at give folk merit for andre ting end den lige akademiske vej. Man ville knap nok give ham merit for studiet ved journalisthøjskolen, og opholdet i staterne regnede man heller ikke for noget, på trods af at skolen rangerer blandt top 5 skoler i USA. Det hjalp heller ikke på det, at det var bildesign han studerede, som er noget, mange arkitekter ser ned på som en lavstatus, modepræget linje. Dengang var det kun til besvær, at Thomas ville studere udenfor Danmark, men siden er der sket en holdningsændring, og i dag er det et stort plus, især når der tages udenlandske praktikophold.
Karrierens eneste fortrydelse er, at den ikke blev startet noget tidligere. En sen debut udgør dog ikke noget problem i arkitektfaget, hvor mange topper længe efter, at andre går på efterløn og pension. En blomstrende karriere i 70 års alderen er ikke ualmindelig, og fx tegnede Henning Larsen Operahuset i København som 80 årig. Det er generelt anderledes for tøj- og bildesignere; de lever en mere rockstaragtig karriere, der ofte topper i en yngre alder. Forskellen ses også på deres produkter: et hus skal bestå i hundredvis af år, mens en kollektion lever en sæson.
Lær at takle kritik
Hvad er de 3 vigtigste beslutninger, du har truffet i din karriere?
"Først og fremmest min beslutning om, at tage den journalistiske tillægsuddannelse. Dernæst, at blive selvstændig, og endelig at søge over i det private erhvervsliv, efter at have været selvstændig i nogle år. At blive selvstændig, er en meget stor beslutning, hvor det er vigtigt at gøre op med sig selv, på forhånd, om man grundlæggende er individualist eller holdspiller. Jeg er selv en mellemting, der både nyder samværet med andre mennesker, og samtidig værdsætter også at kunne gøre tingene på min egen måde. Det er et af de vigtigste grunde til, at det job jeg har nu, er et drømmejob for mig."
Hvad er dit råd til folk som drømmer om en karriere i arkitekt- og designbranchen?
"At få en god uddannelse og bruge sin studietid rigtigt, nemlig på at skaffe sig et netværk, for i disse fag er netværk alfa og omega. Skal man først til at bygge det op efter sin studietid, sætter det en tilbage. En studietur til udlandet er heller ikke at foragte, men man skal være opmærksom på at vedligeholde sit netværk her hjemme, hvis man har planer om at vende tilbage. Det var lidt et problem for mig, at jeg aldrig rigtig kom til at tilhøre en årgang pga. mine afbrud i studietiden. Så et netværk af medstuderende fik jeg aldrig, og det kostede mig tid og energi i den anden ende.
Jeg tror også at det er vigtigt, at folk i min branche viser interesse for hvad andre har brug for. Arkitekter og designere er ofte meget selvoptagede, og det er et stort problem. Det er et meget personligt arbejde at sidde og skabe noget, så er det svært at takle kritik af resultatet. Mange tager det utroligt personligt. Det er ret barnligt, men de er oppe i det røde felt på 3 sekunder."
Arrogance er præstationsangst
Er der meget arrogance i branchen?
"Det er i hvert fald en arrogance der bygger på usikkerhed. Det der med kun at gå i sort tøj, have krukkede, gastronomiske vaner og den slags; det dækker dybest set over, at man har præstationsangst, fordi man hele tiden er til eksamen: er det sidste man lavede nu også godt nok?
Det er måske heller ikke så mærkeligt, at det kan gøre ondt, at få noget jordet, som man har lagt sit hjerteblod i, men det er vigtigt at kunne adskille tingene, og sige til sig selv "Det er ikke mig der bliver kritiseret, men produktet". Nogle tegnestuechefer er jo notorisk ubehøvlede og hårde overfor deres ansatte, for det er en effektiv måde at afholde dem fra at bede om flere penge i lønningsposen.
Sådan en som Arne Jacobsen tegnede jo langt fra alting selv, men han var skide god til at finde talent, og han betalte ikke en skid. Han var kendt for at være nærig. Hver gang, hans ansatte klagede over deres løn, svarede han, at det i virkeligheden var dem, der skulle betale ham, fordi de lærte så meget. Og det gjorde de selvfølgelig også, men de blev heller ikke så længe. Der var et enormt gennemtræk af ansatte.
Mit råd til folk i den her branche er: vær mindre selvoptagede og nærtagende, og blive bedre til at kigge efter hvad andre har brug for. Det vil også, helt automatisk, udbygge og skabe et meget bedre netværk - og netværk er, som sagt, noget af det allervigtigste."
