3 tips fra eksperten


Henrik Kryger har skrevet tusindvis af jobannoncer i Jobindex-regi. Han ved, hvordan du skriver den gode jobannonce. Vi har lokket Henrik til at komme med de bedste 3 tips til den gode jobannonce.

Tip # 1

Vær konkret, og skil dit job ud fra mængden

Alle synes de har et spændende job med faglige udfordringer i en dynamisk og uformel virksomhed. Er der fx 20 jobannoncer på jobindex.dk, der ligner din på en prik? Vær konkret, og stil dig selv spørgsmålet: hvad er det, der gør lige præcis dette job spændende? Hvorfor skulle din drømmekandidat søge jobbet?

Tip # 2

Fortæl om jobbet I stedet for at fokusere på dine krav

Det er opgaverne, udfordringerne og hverdagen på arbejdspladsen, som motiverer ansøgerne mest, når de søger et job. Men ofte bliver der brugt mere krudt på at skrive hvilken kandidat ”du” ønsker, fremfor at beskrive ”hvad” det er, personen skal lave i jobbet.

Bed fx din mand/kone om at læse annoncen og spørg om de forstår jobbet – uden du har fortalt om det på forhånd.

Tip # 3

Spørg dine medarbejdere

Dine medarbejdere er dem, der ved mest om, hvad der gør jobbet og din virksomhed spændende. Få dem til at komme med de gode og sigende historier, som du kan krydre annoncen med.

Ta’ morgenbrød med næste fredag og bed dine medarbejdere om at komme med et par eksempler. Så er du godt på vej til at få en god beskrivelse af jobbet og din virksomhed.

Hvis du alligevel synes, det er svært at skrive en god, sigende målrettet jobannonce, kan vi hjælpe.


Læs også

Sorter artikler efter emne.