Reaktioner på aprilsnar


Reaktioner på Jobindex aprilsnar 2009

- Københavns Turistråd søger topløse havfruer (m/k)!

Att: Københavns Turistråd

Jeg har med stor interesse læst jeres nyopslåede jobannonce, hvor I søger vikarer til at afløse den lille havfrue mens hun er i Kina.

Selv har jeg længere erfaring med at posere i en stillestående positur, og har i flere år arbejdet for og med Århus Turistbureau i samme egenskab. Jeg søger imidlertid nye udfordringer med stillesiddende arbejde, da jeg nu har været (stået) i min nuværende stilling i omkring 68 år.

Mvh. Havmanden

CV:

1941: Jobtræning ved Johannes Bjerg
1941-2009: Fuldtidsansat som prydsgenstand ved Århus Rådhus.


ATT: Københavns Turistråds havfrueafdeling

Min indre havfrue mangler eksponering! Jeg vil passe perfekt til at være menneskelig havfrue på fuldtid da jeg har perfekt kontrol over min krop og er i topform samt har det sorte bælte i karate. Jeg har i flere omgange imiteret andre internationale skulpturer, blandt andet Hesten i Øvre Storby, Fiskeren i Neder Storby, Pigen på Ben-Gurion Boulevard i Tel Aviv og har vundet flere pælesidnings konkurrencer. Jeg har intet imod at være nøgen og blive bodypaintet i fuld offentlighed og kan smile til alle mennesker der kommer min vej.


Med henvisning til jeres annonce på Jobindex af dags dato vil jeg hermed gerne ansøge om stillingen som vikar for Den Lille Havfrue. Et job af denne kaliber er som skabt til mig, idet jeg betragter mig selv som værende overordentlig entusiatisk omkring friluftslivet, naturen og vejret – sidstnævnte gerne grænsende til det orkanprægede og på tærsklen til frysepunktet. Jeg har i adskillige år dyrket den spektakulære sportsgren pælesidning


Kære Jobindex

Tak fordi I tager jer tiden til at få smilet frem til mig, der sidder her og ikke laver andet en at søge job. Vidunderligt. Jeg har storgrinet i 20 minutter - mindst.

Jeg har sendt mail ud til alle mine venner og kontakter om at jeg har søgt - og fået jobbet, mod at jeg lover at få foretaget et lille opløftende kirurgisk indgreb inden jeg starter…


Store røde torskeøjne burde I sig selv være kvalificerende. Jeg håber på et positivt svar til med henblik på et interview og eller prøvesidning.


Hej Jobindex

Jeg så jeres opslag som havfrue og må sige at det lige er et job for mig.
Som vist på mit cv har jeg selvfølgelig relevant erfaring. Dog vil jeg høre om der særlige krav til behåring

Relevant erfaring:

2007 - 2009 Selvforsvars træner
2005 - 2007 Skoleskibet triton
2003 - 2005 Fiske dressør i Cirkus Aprilsnarus
2000 - 2003 Fiske opdrætter

Andet relevant erfaring:
2005 guinness rekord i verdens længste midterskilnings frisure


Det lyder som en spændende stilling – hvad gør I for ansøgere med vandskræk? Kan det afklares inden 1. april?


Jeg har tidligere arbejdet som julemand (m/k), men pga. finanskrisen er min stilling nu sparet væk. Jeg søger derfor nye udfordringer og mener jeg vil være den perfekte havfrue - jeg er villig til at skille mig af med mit dejlige hvide fuldskæg.


Det er lige et job for mig. Jeg har en krop som en velvoksen Buddha. Jeg er vant til at sidde / ligge stille i flere timer af gangen på min sofa.