Hey, sprognørd – kend dine ad­jek­ti­ver og slå igennem på skrift

Men her kan du være dig selv! For dagens indlæg er til helte som dig. Vi har nemlig valgt at dykke ned i ordklassen, der vækker dine tekster til live: adjektiverne. Eller tillægsord, som de også hedder. Du kender dem: Det er dem, man kan sætte ”at være” foran: fx sød, som en sød kollega.

"Det er ikke alle adjektiver, der skaber værdi for din tekst"

Men det er ikke alle adjektiver, der skaber værdi for din tekst. Nogle giver konkrete og præcise beskrivelser, der vækker sanserne og gør læseren klogere, og andre giver abstrakte, udviskede billeder forklædt som farverige og forførende fortællinger. Og hvis du gerne vil formulere dig som en professionel tekstforfatter, gør du klogt i at bruge flest af de første.

Vent lige lidt: Er der forskel på adjektiver?

Ja. Lidt firkantet kan man skelne mellem 2 typer: vurderende og neutrale adjektiver.

De vurderende adjektiver udtrykker implicit en holdning til det, der beskrives. Fx: Jeg synes, at hun er en sød kollega. Derfor kaldes denne type også subjektive, postulerende og værdiladede adjektiver.

De neutrale adjektiver udtrykker i højere grad en upersonlig og saglig egenskab om det, der beskrives. Fx: Hun er en lyttende kollega. Derfor kaldes denne type også beskrivende eller objektive adjektiver.

"Hvad der er 'lækkert' smørrebrød for dig, kan være frastødende for din kollegas smagsløg"

Problemet er, at vurderende tillægsord kan misforstås

Når du skriver en tekst, vil du gerne give din tekst liv og kulør ved at male billeder i hovedet på din læser. Problemet med vurderende adjektiver er, at de kan give helt forskellige associationer, afhængigt af hvem der læser det. Hvad der er ”lækkert” smørrebrød for dig, kan være frastødende for din kollegas smagsløg. En ”kedelig” sang i mine ører kan være en regulær banger, hvis du spørger min nabo.

Forestil jer, at en madanmelder blot beskrev maden som ”god”. Det får ikke rigtig mundvandet til at løbe ned ad hagen, vel? Her er til gengæld et udpluk af adjektiver brugt i en restaurantanmeldelse i Berlingske: frugtig, tynd, fed, mør, frisk, sprød, dyb, jordet og potent. Kan I se, hvad jeg mener? Det er ord, som vækker sanserne.

Med neutrale tillægsord tager du læseren i hånden med utvetydige budskaber fremfor abstrakte holdninger. Og vil du undgå fejlassociationer, bør du altså holde et skarpt øje med de subjektive sataner.

Lav ikke-testen, og få skovlen under de intetsigende adjektiver

Lad os tage et eksempel fra vores egen hverdag i tekstforfatterfaget.

Når vi interviewer ledere for at skrive målrettede og appellerende jobannoncer, hører vi ofte, at kollegerne i teamet er ”søde” og ”dygtige”, arbejdsmiljøet er ”sjovt”, og kantineordningen er utroligt nok altid ”lækker”. Og vi tvivler ikke på, at det er sandt! Men hvis alle beskrivelser er vurderende, vil de ikke efterlade et nævneværdigt indtryk hos læseren.

Er du i tvivl, så prøv den famøse ”ikke-test”: Du sætter ”ikke” foran et ord, for at se, om ordvalget skaber værdi for læseren, eller om det er overflødigt fyld. Kunne du forestille dig at blive præsenteret for en arbejdsplads med ikke-søde kolleger og en ikke-lækker kantine? Nej, vel? Så medmindre du konkurrerer imod arbejdspladser med onde kolleger og ulækker kantinemad, er disse beskrivelser unødvendige.

Fat lugejernet – og gør dig umage

Derfor er det vores opgave (og din) at luge ud i de vurderende tillægsord og finde mere præcise, beskrivende tillægsord, så der kommer tyngde bag ordene, og læseren bliver draget ind i din verden.

For at blive i maduniverset kan vi fx skifte ”lækker kantineordning” ud med ”økologiske og hjemmelavede måltider hver eneste dag”. Så er det op til læseren selv at vurdere, om hun synes, økologiske og hjemmelavede måltider lyder lækkert. Og hvis hun gør, så er der også større sandsynlighed for, at budskabet sætter sig fast i hendes opfattelse af jer som arbejdsplads.

Brug de vurderende adjektiver til at fremhæve en personlig stemme

Der er dog tilfælde, hvor det giver mening at bruge de vurderende beskrivelser. Bl.a. i jobannoncer, der skal være ekstra personlige. Fx skrev min kollega en effektiv annonce for YouSee, hvor mikrofonen gives til salgsassistenten Kimmie:

"Det er det bedste valg, jeg har taget. Vi har det så megafedt, og jeg har virkelig lært meget og møder hver dag så mange søde kunder og kolleger,” fortæller Kimmie, der er 21 år. Hun har før været bartender og har også en smule erfaring med butiksarbejde.

Det er ikke fordi, vurderende adjektiver ikke dur til noget: Du kan bruge vurderende adjektiver som et stilistisk greb til at indkapsle en unik stemme.

Selvom Kimmie ikke fortæller så meget konkret, giver hendes personlige stemme alligevel liv til annoncen, fordi det er hendes unikke oplevelse, som læseren får lov til at spejle sig i. I tilfældet her fik vi fordoblet ansøgertallet til jobbet og tiltrak flere kvalificerede henvendelser fra den målgruppe, lederen var ude efter.

Så det er ikke fordi, vurderende adjektiver ikke dur til noget: Du kan bruge vurderende adjektiver som et stilistisk greb til at indkapsle en unik stemme. Men de bør ikke stå alene i din tekst uden at blive bakket op af konkrete beskrivelser.

Lad os tage endnu et eksempel:

"Du kan glæde dig til at få nogle søde kolleger: Hvis du hænger med næbbet, kan du altid regne med, at nogen spørger ind til din dag – eller spammer dig med memes og kattevideoer."

Her får du først mit ord på, at kollegerne her er søde. Og herefter uddyber jeg straks, hvad søde kolleger betyder for mig. På den måde bliver det en konkret beskrivelse af, hvad du kan forvente af dine nye kolleger. Så er det op til dig at vurdere, om det er den slags kolleger, du kunne tænke dig at få.

Er du klar til at give din karakterløse tekst en overhaling?

Næste gang du redigerer en tekst, så læg mærke til, hvilke adjektiver der fylder mest. Og øv dig så på at bruge neutrale tillægsord eller eksempler til at belyse dine vurderinger. Så kan du snart vinke farvel til de uklare og abstrakte tekster – og gå i gang med at lave konkrete og slagkraftige budskaber, der vil vælte din læser omkuld.