Godt nytår, og velkommen til et helt nyt år

2010 startede som 2009 sluttede med stigende ledighedstal, og en nyhed om at 4 ud af 10 virksomheder forventer færre medarbejdere i 2010.

Det sidste er imidlertid en positiv nyhed. For et år siden var det nemlig 6 ud af 10 virksomheder, der forventede færre medarbejdere, og kun 1 ud af 10, der forventede flere medarbejdere, mens de sidste 3 forventede et uændret antal medarbejdere. Antallet af virksomheder, der forventer at udvide, er altså vokset fra 10% til 15%, og antallet af virksomheder, der overhovedet ansætter, er vokset 40% til 60%. Begge tal er altså vokset med ca. 50% i forhold til for et år siden, og det må siges at være positivt. Og selvom ledigheden stadig stiger, så stiger den ikke nær så hurtigt som for et år siden.

Så der er håb om at 2010 bliver et bedre år på jobmarkedet end 2009, og at det bliver lidt nemmere at finde drømmejobbet i det nye år. Ledigheden vil fortsætte med at stige i lang tid fremover, men de fleste virksomheder genbesætter nu ledige stillinger, og situationen er ikke lige så slem som for et år siden. Og vi vil i det nye år lancere forskellige nye faciliteter til jobsøgning, der forhåbentlig vil hjælpe med til at gøre ledighedsperioden så kort som muligt. Læs artiklen fra Børsen Online Så godt nytår, og held og lykke med jobsøgningen i 2010!

Venlig hilsen Kaare Danielsen