Jobannonce: Produktionsleder - med flair for ledelse

Hansen Toft A/S søger for Jydsk Aluminium Industri
Gem
Hansen Toft A/S

Produktionsleder - med flair for ledelse

Herning

Daglig ledelse af 50 medarbejdere, drift og produktionsudvikling i hjertet af virksomheden

Med reference til produktionsdirektøren på fabrikken i Herning bliver du ansvarlig for de daglige driftsmæssige opgaver i Støberiet og Smelteriet samt for den daglige ledelse af ca. 50 medarbejdere fordelt på treholdsskifte.

Du kommer til at sidde i hjertet af virksomheden og vil derfor have en stor aktie i virksomhedens fremtidige vækst. Endvidere bliver du en del af lederteamet i produktionen og får ansvaret for de to afdelingers omkostningsbudget.

Dine primære opgaver bliver at sikre en effektiv drift i afdelingerne samt at lede og udvikle medarbejdere og gennemføre udviklingsprojekter, der sigter på at identificere og implementere forbedringspotentialet i produktionen. Der arbejdes efter LEAN-principperne, og du får til opgave at sikre, at man høster de ønskede gevinster heraf.