Jobannonce: Distributionschauffør

DKI Logistics A/S

Distributionschauffør

Sjælland

DKI Logistics ekspanderer og søger derfor en ny distributionschauffør til kørsel med industrigods, pallegods og kartonvarer primært i byområder på Sjælland.

Som distributionschauffør kører du 90 % af tiden med trækker/trailer. Du møder hver morgen ind i Køge, hvor DKI Logistics stiller bil til rådighed. Du vil dagen i forvejen have modtaget dine ture fra vores disponeringscenter.

Distributionskørsel i byområder indebærer:

  • At du har megen kundekontakt - du er DKI Logistics’ ansigt udadtil og derfor forventer vi, at du optræder servicemindet, troværdigt og er præsentabel. Hvis der måtte opstå tvivl om kundeaftaler eller lignende, er det altid vores disponeringscenter, som fører den videre dialog med kunden.
  • At din fysik kan klare hyppige ind- og udstigninger af bilen.
  • At du lejlighedsvis læsser varer med el-hund eller truck. Det kan være hos kunder eller for at hjælpe vores lagermedarbejdere.