Ledelse

An­sæt­tel­se af ny­dan­ske­re

En virksomheds kultur er afgørende for på hvilke markeder, man kan afsætte sine produkter. Sammensætningen af de menneskelige ressourcer er afgørende for at forstå kunderne. Nydanskere er - blandt andre menneskelige ressourcer - en vigtig faktor.
Job Vision - Center for Karriererådgivning

Ansættelse af nydanskere - et strategisk værktøj i personalepolitikken

Der er skrevet og fortalt meget om integration af nydanskere på arbejdsmarkedet. Denne artikel vil kort - og på basis af dagligdagsoplevelser - beskrive, hvordan nydanskere kan differentiere sig i forhold til konkurrenterne på jobmarkedet, hvordan virksomhederne kan matche deres kundemarkeder og således medvirke til en nødvendig mangfoldighed. Dermed håber vi, at begge parter får et bedre grundlag for at møde hinanden.

Hvordan kan nydanskere differentiere sig på jobmarkedet?
Positivt betragtet har nydanskere lige så mange muligheder og barrierer som alle andre, når de skal søge job. Mennesker er forskellige og har hver for sig egenskaber, der efterspørges på markedet. Men det er også vigtigt at forstå, at man ikke kan matche alle virksomhedskulturer. Der udvikles mange værktøjer for at afdække nydanskeres faglige og personlige kompetencer (deres "bagage") i et forsøg på at bringe dem ind på arbejdsmarkedet.

Dette kan være udmærket, men metoder til, hvordan disse værktøjer anvendes i jobjagten over for den enkelte nydansker, indgår sjældent eller aldrig. Ud over en grundig indføring i det danske sprog og den danske kultur skal nydanskere trænes i at differentiere sig fra deres konkurrenter.

Erfaringen viser overraskende, at nydanskere af svensk og norsk oprindelse har nøjagtigt samme muligheder/barrierer som de personer, vi traditionelt opfatter som nydanskere. Vores analyser vidner om, at personer, som er i bevægelse og synlige på markedet, opnår de bedste resultater - uanset kulturel baggrund.

Det kræver realisme, mobilitet og hårdt arbejde, hvis man som nydansker og måske ledig vil skaffe sig en platform på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er en ingeniøruddannelse fra Mellemøsten ikke nødvendigvis en kvalifikation i Danmark, især ikke som arbejdsledig. Det er først og fremmest erhvervskompetence, der efterspørges. Men de fleste nydanskere med en akademisk baggrund ønsker kun job inden for deres eget uddannelsesområde, også selv om det betyder fortsat ledighed. Dette er nok en af de mere markante barrierer, som nydanskere opbygger. Det handler om at komme ud på arbejdsmarkedet og opnå færdigheder, som ikke kan erhverves som ledig. Derfor bør nydanskere stræbe mod et såkaldt delmålsjob før hovedmålet. En fornuftig strategi såvel på kort som lang sigt.

Kulturelle barrierer- et historisk fænomen
Alle kender de klassiske eksempler fra et lille land som Danmark. Her hersker kulturkløfterne fortsat mellem landsdelene, formentlig forårsaget af "ø-kulturen". Typisk ønsker jyder ikke at ansætte jobsøgere fra Sjælland, også kaldet Djævleøen eller københavnere. Vestjyder er særegne og fynboer klarer sig selv.Kulturkløften til Sverige er ligeledes et kendt fænomen. Naturligvis er det mere fordomme end fakta. Ud fra disse fænomener kan man bedre forstå, hvor vanskeligt det er at integrere personer fra andre verdensdele. De seneste to store brobygningsprojekter burde helt naturligt medvirke til nedbrydning af disse kulturkløfter, ligesom den fortsatte indvandring forhåbentlig vil forøge forståelsen for det fremmedartede.

Vi skal forstå kulturer som en del af mangfoldigheden
For at forstå betydningen af nydanskeres behov for integration på arbejdsmarkedet, må vi - som en parallelproces - i gang med at nedbryde vore egne kulturkløfter. Først herefter er vi parate til at modtage mennesker fra andre kulturer.

Nydanskere som virksomheden strategiske værktøj
Mangfoldighed giver styrke. Som en del ag virksomhedens udvikling og forståelse for de markeder, de opererer på, er det nødvendigt at afspejle det samfund, som er en del af virksomhedens omverden. Alligevel oplever vi, at mange virksomheder kulturelt ligger langt fra deres kunders kultur, hvilket kan medvirke til væsentlige indtjeningstab.

De private virksomheder er klart i spidsen, når det drejer sig om at tage imod nydanskere. De mange kampagner, konferencer og tilskudsordninger har banet "banet vejen" - først og fremmest for en stor del af nydanskere med længerevarende uddannelser.Desværre har mange af ansættelserne udelukkende dækket ufaglærte/faglærte og de højere uddannede - altså de nederste og øverste lag i virksomhedspyramiden (se ovenfor). Sidstnævnte gruppe er ofte rekrutteret ud fra mangel på arbejdskraft (flaskehalsproblemer), hvilket kunne tyde på, at det ikke er ud fra et rummelighedsbegreb. Det er ikke medvirkende til at integrere disse nye og spændende arbejdsressourcer i virksomhederne. Dette indgår i et nyere statistisk materiale fra Foreningen-Nydansker. Undersøgelser viser nemlig, at der ansættes meget få i den midterste del af virksomhedspyramiden.

De offentlige virksomheder hat været gode til at modtage nydanskere i jobtræning og andre ordninger, men ofte med det resultat, at mange er blevet langtidsledige. Årsagen har dels været afmagt over for opgaven, men også manglende forståelse for, hvor vigtigt der er at træne nydanskere mentalt i at skaffe sig rigtige jobs. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at netop den offentlige sektor vil tvinge private arbejdsgivere til at ansætte indvandrere, flygtninge og personer med nedsat arbejdsevne, hvis de i fremtiden vil have kontrakter med amter og kommuner.

Læs også