Sønderjysk Forsikring

Hos os er mulighederne mange, for vi vækster, og vi har høje ambitioner. Vi vil give kunderne en af branchens bedste kundeoplevelser bl.a. gennem en unik kundeservice, hurtig skadebehandling og de bedste kundevendte IT-løsninger i forsikringsbranchen. Og det kræver, at alle spiller hinanden gode.

Vi gør en stor indsats for at finde de rigtige medarbejdere, så dine kompetencer bliver brugt og udviklet – og vi prioriterer din uddannelse og træning, så du hele tiden er up-to-date både fagligt og personligt. Samtidig har vi altid forventninger om, at du bidrager og er en del af kulturen i huset. Og derfor skal du også selv være med til at skabe din hverdag.

Du bliver en del af et team med ca. 170 medarbejdere på en attraktiv arbejdsplads, der har lokationer med kundecentre i Aabenraa, Esbjerg og Odense samt et kompetencecenter i København. Hos os er der styr på forholdene – god pension, fælles frokostordning, sundhedsforsikring og en masse andre gode fordele. For hos os er du aldrig alene.

Vil du være med på holdet?