Drømmejob

Drømmejob

Astrofysiker på Tycho Brahe Planetarium: Michael Linden-Vørnle

Af Else Fergo, Jobindex

Navn: Michael Linden-Vørnle. Alder og status: 40 år, gift og far til to. Beskæftigelse: Astrofysiker, ansat ved Tycho Brahe Planetarium i København siden 1999. Uddannelse: Cand. scient. og ph.d. i astrofysik

Michael Linden-Vørnle er et omvandrende bevis på, at man godt kan opnå celeb-status indenfor et fag som astrofysik. Han optræder ofte i medierne, senest i forbindelse med sonde-landingen på Mars, som bl.a. medbringer dansk apparatur til måling af vindforholdene på den røde planet. Ind imellem bliver han også genkendt, stoppet på gaden, og takket for sin dygtige formidling af et meget svært stof.

Kærlighed ved første blik
Michael kan datere udspringet for sin karriere til en helt bestemt dato nemlig d. 18. april 1982. Det var den dag, han blev konfirmeret, og en af gaverne var en stjernekikkert. "Det var en lun forårsaften, og vi fik stillet kikkerten op på altanen" husker han "Det var kun lige blevet mørkt nok til, at man kunne se stjernerne, og jeg fik øje på én der skilte sig ud. Den så underlig ud - nærmest sekskantet. Vi satte lidt mere forstørrelse på kikkerten, og nu kunne jeg se, at det var en lille gul skive med en ring omkring. Det var planeten Saturn. Det slog simpelthen benene væk under mig, og fra dét øjeblik vidste jeg, at astronomien ville komme til at fylde meget i mit liv."

Hvis ikke Saturn havde placeret sin ring på hans finger den forårsaften, var han blevet lovet væk til noget anderledes typer legemer end de himmelske. Som barn, dengang tv-serien Quincy rullede over de danske tv-skærme, drømte Michael nemlig om at blive retsmediciner. Selv den dag i dag er han fascineret af detektivarbejdet bag ligenes gåder. Grundlæggende er astronomi og retsmedicin også beslægtede, mener Michael, for de handler begge to om mysterier og deres afdækning.

Faren ved at have et arbejde, som også er ens hobby
I dag er drømmen om retsmedicin lagt endegyldigt bag ham, men et skift i spor har han alligevel foretaget, nemlig over i kommunikation som i dag udgør de fleste af hans arbejdsopgaver. Det er sket, kun med baggrund i lysten til at formidle sin viden og begejstring til andre, efter årevis af øvelse siden det første foredrag for vennerne i amatør-astronomiforeningen i Kolding. En egentlig uddannelse i kommunikation har han aldrig fået - og aldrig savnet. Da jeg spørger ham, om han har et drømmejob, lyser han op i et smil: "Jeg plejer at sige, at jeg får penge for at dyrke min hobby. Jeg beskæftiger mig med det, jeg fagligt er bedst til, og samtidig interesserer mig for, og jeg har frie tøjler til at tilrettelægge det, som jeg har lyst. Men der er også en fare ved at arbejde med sin passion, og det er, at man har svært ved at sige nej til noget, fordi alt er spændende, og man hurtigt påtager sig mere, end man kan overkomme."

At løse problemer er en kreativ proces
Astronomi er en mandsdomineret branche, og allerede på studierne viser den skæve kønsfordeling sig med et snit på kun ca. 30 procent kvinder. Forklaringen, mener Michael, skal findes i en mangel på kvindelige rollemodeller og på den måde der undervises i naturfag på skolerne: "Vi er ikke gode nok, til at få stimuleret nysgerrigheden hos pigerne" mener han, og forklarer at den fejlslagne metode måske hænger sammen med en perfektionistisk nul-fejls holdning, som præger især pigerne meget tidligt.

"Undervisningsformen bærer en stor del af skylden for, at folk ikke er klar over, at den drivende kraft i virkeligheden er kreativitet" mener Michael, der forklarer, at en novelle kan man altid diskutere og have en mening om, men fysik og astronomi er noget, mange forestiller sig er ubøjelige og iskoldt fakta-orienterede retninger. De tror, at det er noget de ikke rigtig kan bidrage til, men at løse problemer er en kreativ proces.

Astronauter og rumturister
Michaels lidenskab for rummet virker stor nok til, at kunne have draget ham fysisk, så er det nok, at betragte genstanden for sin kærlighed på så stor afstand? Dét at blive astronaut er en beslutning der, modsat astrofysiker, har en tidsbegrænsning, erkender Michael. Astronauter skal både have en grundig teoretisk viden, og stadig være ret unge når de begynder, så de rekrutteres blandt folk, som virkelig har haft drøn på karrieren. Samtidig skal de være villige til at opgive en lovende forskerkarriere til fordel for en årelang astronaut-træning, og der kan snildt gå 10 år mellem, at man udtages til en mission, og til man rent faktisk kommer ud på den. "Jeg er blevet for gammel til at blive astronaut" konkluderer Michael "Men indenfor få år vil det blive muligt at komme ud i rummet som rumturist, og faktisk har Hilton (red: hotelimperiet) allerede luftet planer om at bygge et hotel på månen."

Det største spørgsmål i verden
Hvad er det største spørgsmål du kunne tænke dig at finde svaret på? "Den største videnskabelige gåde der findes, er spørgsmålet om hvad liv egentlig er. Du og jeg er lavet af nøjagtig de samme atomer som døde ting, og vi ved faktisk ikke hvad forskellen er. Så hvad er det, der gør, at vi er levende, og noget andet ikke er? Hvis vi kunne finde ud af, om der er liv andre steder i rummet, ville vi kunne konstatere, at liv er et naturligt produkt, af den måde universet udvikler sig på, og det kunne bringe os nærmere svaret. Mars er særlig interessant at lede på, fordi den er dét sted i vores solsystem, hvor der er størst chance for at finde spor af liv. Men hvis vi ikke kan finde noget dér, er livet på vores planet måske bare en helt usandsynlig tilfældighed, der eksisterer isoleret."

Den uforståelige uendelighed
En af de ting der er allersværest for de fleste almindelige mennesker at rumme, er evighedsbegrebet. At forestille sig universets uendelighed er næsten umuligt, men hvor man i mange danske virksomheder får trænet sine sociale evner og faglige færdigheder, er der en mere abstrakt og ret fantastisk bonus til astrofysikerne; de bliver mere fortrolige end de fleste, med det svære begreb: "Vi fatter det lige så lidt som andre, for mennesket er mentalt for begrænset til at sanse eller forstå det, men vi får et andet, mere nuanceret, forhold til det. Det er utroligt svært at tale om, og kommunikere de her teorier, fordi man nærmest kun kan bruge analogier, og ikke engang metaforer, fordi de er kulturelt bestemt. Men selv analogierne er ikke nok, når det kommer til stykket. De fleste astrofysikere har forliget sig med ikke at kunne sanse begrebet, så de accepterer det på en anden måde end andre mennesker. Vi kan bedre forholde os til de her ting, fordi vi forstår, at abstraktioner ikke kan sanses" forklarer Michael.

Science Fiktion på jobbet
Hvis man ikke lader sig skræmme væk af fysikkens og astronomiens gåder, og den store mængde matematik på højt niveau, er der mange spændende facetter af fysik og astronomi at udforske (hvad science fiktion genren også har gjort i årevis). En af teorierne er, at der eksisterer mere end ét univers, den såkaldte multivers-teori, hvor vores verden eksisterer i et hav af andre udgaver - og at vi selv eksisterer i lige så mange udgaver. Parallelle universer adskilt af rum-tid, hvor små variationer har skabt andre skæbner og udfald, end dem vi kender.

At beskæftige sig med de største mysterier i verden, og begribe de mest utrolige teorier der nogensinde er tænkt: hele tiden et skridt foran den vildeste fantasi, det er, hvad astrofysikere kan beskæftige sig med. Kreativ tænkning er en stor del af arbejdet, og lige så meget af formidlingen, og mellem Gl. Kongevej og stjernevrimlen over den, har Michael Linden-Vørnle fundet sit drømmejob på Tycho Brahe Planetarium - også selv om han, måske på samme tid, er dybt opslugt af en obduktion som retsmediciner i et parallelt univers.

Kilde: Interview med Michael Linden-Vørnle, juni 2008.
Link: www.tycho.dk/front