Udenlandske ingeniører fravælger Danmark

Ulla Oppermann Blankholm

Antallet af udlændinge, der vælger at pakke ekstra meget i kufferten, bosætte sig og arbejde i Danmark er begrænset, når man sammenligner med vores nabolande Norge og Sverige. I 2009 kom 3.619 højtuddannede til Danmark for at arbejde. Kigger man udelukkende på tallene for ingeniører, er der ifølge en opgørelse fra Mandag Morgen kommet 337 udenlandske ingeniører til Danmark, hvorimod Sverige blev udvalgt af 1.272 ingeniører som deres arbejdsland.

”Tallene er små. Det er ret få, der kommer ind i Danmark på de særordninger, der eksisterer som for eksempel positivlisten, beløbsordningen og Greencard ordningen osv. Selv om det ikke er mange, der kommer hertil, er tallene stigende, og det har de været fra det tidspunkt, hvor ordningerne kom,” siger Nana Wesley Hansen, der er forskningsassistent på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Hun har deltaget i et nordisk projekt om rekrutteringsstrategier af højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til Norden.

Projektet viser blandt andet, at Sverige og Norge gennem tiden har været langt bedre til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

”Det skyldes, at man har haft en længere tradition for det i både Sverige og Norge. I Sverige er der for eksempel også en anden erhvervsstruktur med flere store internationale selskaber, som vi ikke har i Danmark,” siger Nana Wesley Hansen og tilføjer, at man ikke direkte kan relatere de små tal fra Danmark til vores udlændingepolitik.

Netværk trækker
Desuden er det en kendt sag fra migrationsforskningen, at netværk også er et vigtigt parameter for udlændingene, og fordi Sverige og Norge som sagt har haft en længere tradition med at invitere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft indenfor, er netværket selvsagt også større i forhold til udlændingenes kontakt til deres hjemlande.

”En vigtig ting kan være, at man kender nogle i landet, som er glade for at være der, så man som højtuddannet i udlandet kan se, at landet er attraktivt. Lovgivningen omkring, hvor nemt eller hvor svært, det er at få arbejde i et land, gør det ikke attraktivt i sig selv. Hvis man overvejer at tage til udlandet, vil der altid være nogle barrierer, og så kan sådan noget som netværket spille en positiv rolle for at klare sig nemmere igennem,” siger Nana Wesley Hansen.

I hendes projekt er der taget udgangspunkt i de nordiske lande og altså ikke England, USA og Canada, som ofte bliver trukket frem i debatten om udenlandsk arbejdskraft.

”De lande har helt andre arbejdsmarkedssystemer, et helt andet skattetryk og nogle andre velfærdsgoder, som er meget forskellige fra de nordiske landes. De nordiske lande har derimod den samme udfordring i forhold til, at vores sprog er små, og alt i alt er vi meget mere lig hinanden i velfærd og arbejdsmarkedsregulering. Når man sammenligner de nordiske lande, får man for eksempel nemmere øje på, at selv om et land som Sverige har et højt skattetryk, tiltrækker man alligevel højtuddannede til landet. Et højt skattetryk alene kan altså ikke forklare, at Danmark modtager få højtuddannede fra udlandet.”

Muligheder for udlændinge
Som nævnt er der forskellige måder, højtuddannede kan komme til Danmark på. Der findes en såkaldt positivliste, som ifølge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration omfatter udlændinge med et erhverv, der mangler kvalificeret arbejdskraft herhjemme. Inden for ingeniørfaget drejer det sig helt konkret om: Anlægsingeniører, hvor kravet er en kandidatgrad, bygningsingeniører, hvor kravet også er en kandidatgrad og maskiningeniører, hvor kravet er en mellemlang videregående uddannelse.

Desuden har udlændinge, som bliver tilbudt job i Danmark med en høj løn ifølge ministeriet let adgang. Dér stilles der ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Ordningen går under navnet ”Beløbsordningen”, fordi kravet er, at udlændingen skal kunne fremvise en ansættelseskontrakt med en årlig løn på minimum 375.000 kroner.

Der findes også en Greencard ordning, der er baseret på et særligt pointsystem, hvor man kan få adgang til at søge job i Danmark i en periode, en koncernordning, der gør det lettere for store virksomheder at sende deres medarbejdere rundt mellem deres afdelinger, og endelig har man forskerskatteordningen, som giver udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mulighed for at få et reduceret skattetryk i op til tre år.

Du kan blandt andet læse mere på www.nyidanmark.dk.