Dicle Duran - Advokatfuldmægtig hos Lund Elmer Sandager

Dicle Duran - Advokatfuldmægtig hos Lund Elmer Sandager

- Et talent, med fuld fart

Diclee Duran er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet i 2006 og har siden arbejdet som advokatfuldmægtig hos firmaet Lund Elmer Sandager.

Sideløbende med sit studie, har Dicle arbejdet som kunderådgiver hos BRF Kredit, været stud. jur. hos Forbrugerrådet og hos Advokatfirmaet NORDIA.

Endvidere har hun været klubleder for en pigeklub i Brøndby Strand.

Kan du fortælle lidt om dig selv og dit valg af karriere indenfor advokatbranchen?
Jeg kan huske, at jeg skrev jura, da min studievejleder i 8. klasse bad os om at skrive vores fremtids-jobønske på papir. Det har måske derfor været et naturligt valg for mig, også fordi jeg altid har været meget interesseret i "retfærdighed". Om det skyldes påvirkning fra mine forældres fortid, ved jeg ikke helt (Dicle og hendes forældre er kommet til Danmark som flygtninge fra Tyrkiet).

Men tanken om "retfærdighed", og at jeg gerne vil hjælpe andre har også resulteret i et job i min studietid som klubassistent og senere som leder i en pigeklub i Brøndby Strand under Brøndby Kommune. Klubben er et værested for etniske minoritetspiger i alderen 13-17 år. Arbejdet i pigeklubben udviklede mig meget. På den ene side blev jeg mødt med piger, som var "den hårde kerne" i pigeklubben og som havde alvorlige problemer. Disse piger var kommet ind i en ond cirkel, hvor de kun kunne finde sammenhørighedsfølelse og fællesskabsånd blandt andre "hårde" piger. Pigerne følte sig udstødt af samfundet og af deres egen familie, idet hverken samfundet eller familierne ville acceptere disse "hårde" piger. De havde behov for anerkendelse, og den fik de blandt andre piger i samme situation. På den anden side mødte jeg piger, som kæmpede for en bedre fremtid ved at koncentrere sig om skolen, lektierne og deres fritidsjob, men disse kunne desværre blive mødt med diskrimination, hvilket i mange tilfælde kunne slå dem helt ud af kurs.

Allerede før du var færdig med dit studie, var der flere tilbud til dig fra forskellige advokatkontorer - hvad tror du, det skyldes?
Jeg tror, at det var en kombination af mine karakterer og de studiejob, jeg har haft. Jeg var også så heldig at få en masse gode anbefalinger. Derudover, var jeg også aktiv på mit studie; jeg deltog bl.a. i processpil, hvor man fører en fiktiv retssag, og mit hold vandt eksempelvis det ene processpil og fik et diplom. Diplomet vedlagde jeg selvfølgelig i mit CV, og det vakte interesse.

Hvor vigtigt mener du det er, at have relevante studiejob i løbet af studietiden?
I forbindelse med jurastudiet er relevante studiejob meget vigtige. Dette er dels for at udvikle én selv, men også for at finde ud af, hvilken gren af juraen, man ønsker at specialisere sig i. Med studiejob lærer man at arbejde med tingene i praksis, og så forstår man også teorien bedre, når man skal til eksamen. Derudover er studietiden en rigtig god mulighed for at kunne afprøve så meget som muligt. Når du først er kommet ud på arbejdsmarkedet, er det sværere at skifte fra det ene job til den andet.

Har du haft et forbillede?
Mine forældre er flygtninge, så jeg kom til Danmark som flygtning. De er begge uddannede fra Tyrkiet. Jeg har måske ubevidst tænkt, at jeg skulle kæmpe for noget, opnå noget og komme langt. Min familie går meget højt op i, at man skal have en uddannelse, og fokusere på sin karriere - især som udlænding i Danmark. Herved kan man komme lettere udenom de fordomme, der desværre eksisterer, og så kan man få en lettere tilværelse. Mine forældre har altid spurgt meget ind til min skole, både fagligt og socialt, hvilket jeg bestemt tror, har haft en positiv indvirkning.

Så tidligt som under dit studie arbejdede du målrettet efter, at komme ind på et privat advokatkontor. Hvorfor netop det private erhvervsliv?
Pigeklubben henhørte eksempelvis under det offentlige system. Skulle klubben have tilskud til noget, var det altid en meget langsommelig proces, fordi ansøgningen skulle igennem mange instanser. I det private er erhvervsliv der direkte kontakt til lederen, og det kan jeg godt lide. Hvis jeg skal bruge noget, kan jeg gå ind til min principal og drøfte det med det samme.

En anden grund er, at de studierelevante job i det offentlige erhvervsliv ofte er indenfor ét område. I det private varierer opgaverne fra a til z. Det er en afveksling, jeg godt kan lide, for jeg vil gerne lære noget nyt hele tiden - ellers keder jeg mig.

Føler du ellers forskelle på det private og det offentlige arbejdsmarked?
Umiddelbart er der måske en større sikkerhed forbundet med en ansættelse i det offentlige, men hvis man selv er vågen, kan man også godt sikre sig i det private. De fleste private firmaer har minimumspensionsordninger m.v.. Jeg har ikke været bange for det private arbejdsmarked. De fleste advokatkontorer har regelsæt, medarbejderhåndbøger o.l., som stiller medarbejderen ret godt.

Gjorde du, ved jobsamtalen, opmærksom på hvilke krav du havde til dit arbejde?
Jeg var så heldig, at have nogle andre tilbud på hånden, og det fortalte jeg dem. Jeg spurgte ind til lønnen, arbejdsopgaverne og stemningen; hvordan folk havde det socialt osv. Jeg følte, at der var en meget afslappet atmosfære her hos Lund Elmer Sandager - noget jeg ellers synes, at branchen kan mangle.

Da jeg kom ind til samtalen var der en god stemning, og det, jeg spurgte om, svarede de meget klart på. De var fx ærlige om, at jeg skulle forvente nogle perioder med meget arbejde, men at arbejdstiden herinde generelt ikke er høj.

Anser du dig selv som ekstremt ambitiøs?
Ambitiøs tror jeg altid, jeg vil være, og jeg vil gøre meget for at være dygtig inden for det, jeg arbejder med. Hvis jeg begår en fejl, irriterer det mig enormt, og jeg tænker meget over det. Det kan have sine ulemper at tænke meget over fejl, men forhåbentlig lærer jeg noget af det og gentager ikke fejlen.
Men hvis man ikke har et socialt liv ved siden af, knækker man på et tidspunkt. Jeg husker jævnligt at tage mig noget fritid, dels for at koble af, og komme frisk tilbage på arbejde, men også bare for at være glad og munter i stedet for træt og kedelig.

Jeg er god til at sige fra, hvis jeg kan mærke, at jeg har kørt for hårdt i en periode. Det er vigtigt løbende at orientere ens principal om, hvor meget arbejde, man sidder med. En sag kan se ud som om, at den kun vil tage en times tid at behandle, men så viser den sig at være vanskelig og kan tage mange timer - eller omvendt. Det er derfor svært for ens principal at vurdere, hvor meget man sidder med. Og derfor er det mange gange én selv, der er nødt til at fortælle, hvor meget man sidder med og at sige fra.

Hvordan har du fundet frem til rutinen omkring det? - Der er jo ofte mange regler for arbejdsgange?
Jeg tror, at den generelle holdning herinde er, at hvis man leverer et godt resultat til tiden, må man selv om, hvilken arbejdsgang man vælger. Personligt har jeg altid skrevet mine opgaver ned og prioriteret efter, hvad der haster mest - hvad der for eksempel er en frist på. I stedet for at kigge på listen og tænke, "Alt det her når jeg aldrig!", så tænker jeg, at det er de øverste punkter, jeg skal nå i dag. Så det er nok struktur og prioritering, jeg personligt arbejder med.

Har du oplevet, at særlige aktiviteter blev sat i gang for at talentudvikle dig?
Som advokatfuldmægtig er det obligatorisk at deltage i fuldmægtigkurser. Derudover har jeg i forbindelse med advokateksamen deltaget i et regnskabskursus.
Hos Lund Elmer Sandager har vi desuden en fuldmægtigplan som er tilrettelagt over de 3 år, hvor man er fuldmægtig. Planen medfører, at vi som fuldmægtige kommer til at arbejde med mange områder inden for juraen.

Har dét, at du er dansker med anden etnisk baggrund, nogensinde givet dig fordele eller ulemper i din karriere?
Jeg har hverken oplevet positiv eller negativ særbehandling som advokatfuldmægtig. Men i mine yngre år har jeg desværre oplevet negativ særbehandling, bl.a. da jeg søgte praktikplads i folkeskolen, hvor der var nogle arbejdsgivere der - når de så mit navn - svarede direkte, at de ikke havde lyst til at have en gæstearbejder rendende. Det var meget krænkende for mig, især fordi jeg ikke anså mig som "gæstearbejder" og fordi jeg regnede med at være en god praktikant. Jeg var vellidt i folkeskolen og havde skolens højeste snit, så jeg var meget chokeret over behandlingen.

Du beskriver advokatbranchen som lettere mandsdomineret, har det haft en effekt på, hvordan du arbejder som advokat?
Der er faktisk mange kvinder i branchen, men når man tænker "advokat" generelt, tænker man jo på en mandsdomineret verden. Jeg har dog ikke et behov for at vise, at jeg er "god nok" fordi jeg er kvinde, og jeg føler ikke, at jeg skal opføre mig som en mand, for at blive accepteret.

Jeg føler ikke, at der er noget, vi mangler, fordi vi er kvinder, og derfor tænker jeg heller ikke over det i min hverdag. Det eneste jeg gør, er at tilpasse mig den situation, jeg er i. Er jeg fx til et møde med mange ældre mennesker, opfører jeg mig lidt anderledes, end hvis der er mange unge. Omvendt er der forskel på, om man sidder til et møde, hvor man er den eneste kvinde, eller om man sidder til et møde, hvor der kun er kvinder. Men generelt tager jeg bare tingene, som de kommer, og så løser det sig selv.

Er der nogle konkrete råd/værktøjer, du kan give videre til andre ambitiøse kvinder?
Det er godt at have nogle ambitioner, sætte sig mål og kæmpe for at opnå dem. Ellers tror jeg ikke, man kommer så langt. Man skal være flittig og have realistiske ambitioner.

På arbejdspladser skal man ikke være bange for at kaste sig ud i nye opgaver, men i stedet se dem som udfordringer. Hver gang man prøver noget nyt, så udvikler man sig og lærer noget. Tag det med et smil og sig til dig selv "Det her kan jeg godt!"

Jeg tror også at man, som kvinde, ikke skal være .for forsigtig. og bange for at lave fejl - for det kan nemlig holde en tilbage. Gør man noget forkert, får man en lærestreg, og så gør man det ikke en anden gang.

Så spring ud i det!

Interview: Kikki Nellemann Lauritzen
Tekst: Maria Nymann
Jobindex A/S 2008