Selv ansvarlig for sin karriere
 Af Ulla Oppermann Blankholm ”Der er nogle, der forventer, at folk bliver taknemmelige for det arbejde, man gør. Men når man så kommer til sit jubilæum, hvor der ikke er nogen, der takker en – så står man som et meget utilfredst menneske. Man skal arbejde, fordi man er drevet af det, og fordi man ikke kan lade være. Fordi man prioriterer det.” Britta Borch Egevang ved, hvad hun taler om. Hun har været i DJØF i et år, som har været særdeles hektisk på grund af en fusion med fagforeningen C3 med erhvervsøkonomer som medlemmer. Da hun søgte jobbet kendte hun ikke til fusionstankerne, men hun kastede sig ud i arbejdet med HR-området, og det driver og begejstrer hende at stå for den del af organisationen. Britta Borch Egevang kom fra en direktørstilling i VKR Holding. ”Jeg havde været i VKR i 11 år, så man skifter ikke bare lige uden at have tænkt det igennem. Der var rigtig mange, der var overraskede, og syntes det var ærgerligt, og det er selvfølgelig rarere, end at de følte, de endelig var kommet af med mig. Men jeg følte ikke, at jeg kunne komme længere op i VKR, og hvis jeg skulle flytte mig, skulle det være nu,” siger den 49-årige direktør. Hun søgte jobbet i DJØF lige som 200 andre ansøgere og fik jobbet. ”Jeg ville bare have det job,” siger hun. Det har kostet hende noget ekstra arbejdstid at være havnet midt i en fusion, men hun tror på, at man er nødt til at være flittig i den situation.
”Det ville være naivt at tro, at man kan arbejde 37 timer om ugen, når man sidder i en direktion,” siger hun og tænker igen på det her med at prioritere. 
Ved egen kraft
Da hun kom og sagde, hun ville på universitetet, var der ingen i familien, der vidste, hvordan man gjorde det. Men hun gjorde det alligevel. ”Vi vil være sikre på, at vi er dygtige nok, men vi skal lære at stole på det, vi kan. Mange mænd er bedre til bare at kaste sig ud i tingene uden at tænke på, om de nu også kan. Det kan vi lære noget af. Samtidig tror jeg, det er vigtigt at vide, at man er på niveau, og at man tester sig selv for at se, hvad man kan. Jeg tror også meget på, og at du kan komme langt med teori men endnu længere ved at bruge sund fornuft.” Hun understreger desuden, at hun ikke er blevet hjulpet af kvinder undervejs i sin karriere, og at man derfor skal være bevidst om ikke kun at netværke med kvinder. Simpelthen fordi det er for endimensionelt, men hun opfordrer kvinder til i højere grad at hjælpe hinanden.
Altid vidst det
Hun har aldrig været tiltrukket af ”se-mig” effekten ved direktørjobbet, og faktisk hader hun fødselsdage og jubilæer. Det kan være svært at fornemme, fordi talestrømmen flyder i en lind strøm, men hvis Britta Borch Egevang skal stå i centrum med en god fornemmelse i maven, skal det være med et fagligt aspekt. Selv om hun mener, hun selv har været ansvarlig for sin egen karriere, mener hun også, at hun har været heldig. Hun var for eksempel det rigtige sted, da DJØF skulle fusioneres med C3 og fik derfor ekstra muligheder for at vise, hvad hun kunne. Hun mener dog, at mange gerne vil være chef uden egentlig at have tænkt over, om det er noget for dem.
”Mange steder kan man få karrieresparring, og det er en god idé at tage imod. Så får man reflekteret over, hvilke omkostninger det har – og så ser man også, at det måske ikke altid er lige fedt.”
Navn: Britta Borch Egevang |