Da nytårsbragene rullede ind over Danmark, hoppede 41-årige Anne Hertz Rose ind i det nye årti med et direktør-job på hånden på Helsingør Hospital. Hendes trang til at lede kommer indefra, og det falder hende helt naturligt.
Telefonen ringer på Anne Hertz Roses nye kontor. Det er hendes tredje dag på posten som hospitalsdirektør på Helsingør Hospital, og alt er nyt – også lyden at telefonen, som hun nu hører for første gang.
Hun forlod en stilling som leder af en HR og udviklingsafdeling på Frederiksberg Hospital for at tage sit første job som direktør, og hun har allerede fornemmet, at der lige pludselig kan blive stille på hospitalets gange, når ”direktøren kommer”.
”Folk er lidt nervøse, fordi jeg er ”direktøren”, men jeg er jo bare Anne. Det er også sådan, jeg hilser på folk – og lige nu er jo nok også selv lidt genert,” siger Anne Hertz Rose, der dog ikke udviser særlig meget generthed under interviewet.
Hun er afslappet klædt med en blålig bluse med v-udskæring og en farverig halskæde, for som hun siger, gør hun ikke noget ud af symboler som for eksempel et kvindeligt ”powersuit.”
”Det tør jeg lade være med, fordi jeg tror på, at de ting jeg kan, er gode nok i sig selv.”
I sine tidligere stillinger blev hun mere og mere træt af at sidde og skrive referater, fordi det simpelthen blev for kedeligt. Hun havde en indre trang til at blive leder, og det resulterede i en del efteruddannelse inden for det område.
”I mit tidligere job som fuldmægtig i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen kunne jeg pludselig mærke, at jeg havde skrevet de referater, jeg skulle skrive. Jeg har nok et storesøster-gen og mærker det her med ledelse komme indefra. Jeg tror, man skal ville være leder og have det i sig for at få succes. Jeg er god til planlægning og styring, og da der kom en stilling som vicekontorchef i amtet, søgte jeg den.”
Med baby til jobsamtale
Da vicekontorchef-stillingen blev ledig, var den nuværende hospitalsdirektør stadig på barsel, og det var ikke helt blevet koordineret med hendes mand, at hun skulle til samtale. Han var fuldt booket med møder hele dagen, så Anne Hertz Rose havde sit lille barn med til jobsamtalen, som forløb fredeligt uden gråd og amning. Barnet sov fra det hele, og Anne Hertz Rose fik jobbet, som stod klar, da hun kom tilbage fra sin barsel.
Da Anne Hertz Rose var yngre, drømte hun om at blive sygeplejerske, men kom væk fra den tanke igen, fordi hun mente, der var flere muligheder i at få en akademisk uddannelse. Men tankerne legede også med at blive journalist, hvilket også blev forkastet, fordi hun ikke kunne få det til at hænge sammen med det at have en familie. Det endelige valg, da hun klappede, hvad kan jeg blive-bogen sammen, faldt på Statskundskab på Københavns Universitet. Da hun var ved at være færdig med uddannelsen, så arbejdsløshedskøen inden for det område dog alenlang ud.
”Derfor begyndte jeg at læse HD, inden jeg var færdig med mit studium, så jeg var sikker på at kunne få et job bagefter.”
Allerede inden cand.scient.pol. titlen kom i hus, havde hun dog et job på hånden som stabsmedarbejder i Statens Serum Institut. Det blev starten på en tilbagevenden til sundhedsvæsenet – til den drøm, hun tidligere havde kredset om som sygeplejerske.
Mål: Økonomisk balance
Efter jobbet i Statens Serum Institut arbejdede hun sig op i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen, efterfulgt af hendes seneste stilling på Frederiksberg Hospital.
På et tidspunkt dukkede stillingen som hospitalsdirektør op, som hun søgte og fik – med et ansvar for 307 ansatte og en lang række patienter.
”Min største udfordring er at få økonomisk balance, og det er en meget stor udfordring i sundhedsvæsenet, for det er der bestemt ikke nu. Jeg vil få det bedste ud af de rammer, der er, og desuden vil jeg have stort fokus på patienterne og patientsikkerhed.”
Anne Hertz Rose arbejder som regel meget og har altid gjort det, og så er hun ifølge sig selv god til at sortere i, hvad der skal gøres nu og her – og hvad der ikke haster.
”Børnene kan måske godt synes, det er irriterende, at jeg sidder og kigger i nogle papirer om aftenen om budgetstyringsredskaber, hvis de sidder og ser en James Bond film. Men jeg er ikke væk rent mentalt, når jeg læser, og hvis jeg ikke sad med det, ville jeg nok sidde og læse skønlitteratur i stedet for – jeg multitasker.”
Hendes absolut største sejr, som leder, kommer i dagligdagen, når ledere og medarbejdere er sammen om at nå et mål.
”For eksempel kan det være meget svært i en økonomisk krise, men der er det vigtigt, man får opbygget en tillid sammen og når et fælles mål,” siger hun og fortsætter:
”Offentligt ansatte er nogle mennesker, der gør et kæmpe stort stykke arbejde, og det vil jeg som leder være med til at anerkende, og jeg vil meget gerne gøre mit til også at få andre til at anerkende det.”
Navn: Anne Hertz Rose
Alder: 41 år
Bopæl: Holte
Civilstatus: Samlevende – og tre børn på 4, 12 og 14 år.
Uddannelse: cand.scient.pol. (1992) Master of Management Development – CBS (2009-2011).