KarriereØvrigt

Kun få kvin­de­li­ge ledere på re­dak­tions­gan­gen

Selv om JP/Politikens Hus har haft fokus på at få flere kvindelige ledere de seneste 10 år, er kun hver tredje en kvinde.

”Det er helt åbenlyst, at vi har et problem her, når man ser på tallene. Det går i den rigtige retning – men det går alt, alt for langsomt. Vi er ikke i nærheden af vores egen målsætning,” siger Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus – til fagbladet Journalisten.

33 procent af lederne i JP/Politikens Hus er kvinder, og det tal skal ifølge mediehusets egen målsætning op på 40 procent inden 2018. Det oplyser Stig Ørskov til Journalisten, hvor Christina Agger, der er indlandsredaktør på Jyllands-Posten, fortæller om sin vej til chefposten.

Da hun blev færdig på Journalisthøjskolen, havde hun ikke gjort sig nogen tanker om at blive chef – ambitionerne gik mere i retning af at komme ud og få lov til at lave nogle af de store historier. Til en MUS-samtale fik hun dog på et tidspunkt nævnt, at hvis hun skulle noget andet, så var det at være en slags ”spillende træner” på avisen. Omkring et år senere opstod muligheden for at blive indlandsredaktør – og Christina Agger takkede ja.

Børn fravalgt

Til at begynde med syntes 43-årige Christina Agger, at det var svært at skulle tage den daglige efterkritik af avisen – fordi hun pludselig var blevet overdommer, men det blev nemmere hen ad vejen, og hun fortæller, at det er fantastisk at være leder.

Ifølge Stig Ørskov er en af forklaringerne på de manglende kvindelige ledere på redaktionsgangene familiemæssige forhold. Ifølge Journalisten viser en undersøgelse fra mediehuset selv, at 30 procent af kvinderne mener, at ”mine familiemæssige/private forhold forhindrer mig i at søge en eventuel lederstilling lige nu”. Kun 15 procent af mændene var enige i udsagnet.

Christina Agger mener, at kvinder ofte vil det hele.

”Du kan godt sige, at jeg har fravalgt at få børn. Jeg har i hvert fald ikke fået dem endnu. Socialt samvær med mine venner og bekendte i hverdagene vælger jeg også rigtig ofte fra. Jeg har mandlige lederkolleger, som både har to, tre og fire børn og får det til at hænge sammen. Men hvis man vil hente og bringe, kræver det nok, at man lægger nogle timers arbejde om aftenen i stedet for for eksempel at sidde i sofaen og se film og holde i hånd med kæresten. Jeg tror, der er for mange kvinder, som vil det hele,” siger hun til Journalisten.

Højere stilling lig med mindre fleksibilitet?

Ifølge Berlingske Business mener over halvdelen af de kvindelige ledere i 30 af Danmarks største virksomheder ikke, at virksomhederne er åbne over for at rekruttere flere kvinder til lederjob. Omvendt mener 60 procent af virksomhederne ikke, at kvinderne er interesserede i højere stillinger.

Det er Boston Consulting Group, der har interviewet 30 af Danmarks største virksomheders human ressourcedirektører om kønsdiversitet, og hvilke barrierer de har mødt i den sammenhæng.

”Alt for mange kvinder tror, at en højere stilling er ensbetydende med mindre fleksibilitet og meget mere arbejde. I hvert fald er det den begrundelse, som størstedelen af de kvindelige ledere angiver som forklaring på, at de ikke har lyst til at avancere. Det indikerer, at virksomhederne ikke formår at gøre opmærksom på, at når man er leder, så styrer man selv sin kalender. Og at det faktisk er langt mere fleksibelt, når de selv kan sige ja eller nej til et møde,” siger Boston Consulting Groups administrerende direktør, Mai-Britt Poulsen til Berlingske Business.

Hun mener, at der skal en kulturændring til, og at det er et ledelsesansvar – og ikke en sag for HR-afdelingen: Topcheferne er, ifølge hende, nødt til at gå forrest.

Læs også