Da 29-årige Diana Kock startede på uddannelsen til møbelsnedker fortalte hendes lærer på grundforløbet, at man – hvis man var rigtig dygtig – kunne vinde en medalje til ens svendeprøve i slutningen af uddannelsen. Inden Diana Kock startede på møbelsnedkeruddannelsen, havde hun læst Middelalderarkæologi på universitetet i Århus i tre år og fundet ud af, at det var for teoretisk. Hun sagde stop, men vidste egentlig ikke, hvad hun ellers ville, og derfor var det et stort sats for hende at vælge duften af træ og hvirvlende træspåner.
”Hvis det viste sig, at jeg var god til netop det her fag, og at det lige var mig, så ville jeg gå efter at vinde en medalje. Jeg havde det sådan, at jeg fandeme skulle vise verden, at det her var jeg god til,” siger Diana Kock, der kort tid efter uddannelsesstarten var sikker på, at hun havde valgt rigtigt.
Halvvejs gennem uddannelsen stødte hun dog på muren, som hun udtrykker det, og kunne se, at faget ikke var så nemt. Derfor droppede hun tankerne om en medalje, fordi den realistiske sans fik taget over.
”Til svendeprøven der forløb over fem uger havde jeg nerver på hele tiden, og jeg havde slet ikke forventet at få en bronzemedalje og et 12-tal. Jeg vidste godt, at jeg ville bestå, men ikke at jeg lå så godt.”
Ingen ny uddannelse
Hun tog svendeprøven i marts 2009 og har været arbejdsløs lige siden. Det vrimler ikke med jobs som møbelsnedker, og hun støder som regel kun på et job som møbelsnedker hver tredje måned. Derfor har hun heller ikke været kræsen, når hun gennem de seneste mange måneder har sendt ansøgninger ud. Det er blevet til omkring 150 ansøgninger indtil videre. Selv om tiderne er hårde, kunne hun aldrig finde på at uddanne sig til noget andet for på den måde at få muligheder for andre jobs.
”Jeg har fundet min niche i livet – som møbelsnedker, og derfor vil jeg ikke uddanne mig til noget andet. Jeg vil gerne have en anden type job, og jeg er åben over for stort set alt, men mens jeg havde det job, ville jeg altid vente på, at der kom et møbelsnedker-job til mig.”
Diana Kock bor på et nedlagt landbrug med fire tønder land og to heste, så hun keder sig sjældent, selv om dagene ikke er fyldt op med arbejde.
Positive tanker
”Jeg prøver ikke at se alt for negativt på det. Tingene går op og ned i erhvervslivet – lige som det gør i ens eget liv, og den økonomiske krise kan jeg jo ikke gøre noget ved. Det nytter ikke noget, jeg sætter mig hen i et hjørne og bliver ked af det. Derfor prøver jeg altid at se på alle de positive ting, for eksempel at jeg har masser af tid til lave nogle ting her.”
Diana Kock gik arbejdsløs i et år, før hun begyndte at tale om børn med sin forlovede. På grund af Diana Kocks alder skulle der ikke gå alt for mange år, før der gerne skulle stavre små fødder af sted hen over gulvet, og kort tid efter snakken med kæresten blev møbelsnedkeren gravid.
Nu er hun i fjerde måned, og det gør tiden hjemme endnu mere spændende. Der er masser af glæde sig til, og nu kan hun snart tage sit svendestykke i brug: en vugge til den lille nye baby.
”Den dag jeg fik medaljen og min karakter var den bedste dag i mit liv. Jeg tror kun, at det er fødslen, der kommer til at slå den dag,” siger Diana Kock, der stadig håber, hun kommer til at arbejde som møbelsnedker, når hun er færdig med sin barsel.
”Mit drømmejob er at arbejde på et snedkeri, hvor jeg kan lave noget forskelligt hver dag. Et job, hvor jeg kan få lov til at bruge mine hænder og lave det, folk gerne vil have,” siger Diana Kock, der også gerne vil kombinere sine uddannelser som møbelsnedker og middelalderarkæolog til for eksempel at restaurere gamle kirker, da hun har en stor baggrundsviden om det.
