Europas arbejdskraft forsvinder
Med mere end 10.000 udstedte arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande strømmer der arbejdskraft til Danmark. Men kampen om arbejdskraften vil intensiveres i årene fremover, i takt med at store generationer forlader arbejdsmarkedet. For mens Danmark står over for en meget stor demografisk udfordring, så lurer et demografisk mareridt i de nærområder, som Danmark lige nu satser på skal kunne afhjælpe vores mangel på arbejdskraft. Holder man mandtal over alle i den arbejdsdygtige alder i hele Europa, inklusive Tyrkiet og Rusland, er der lige nu omkring 540 millioner mennesker. I 2050 vil der kun være 430 millioner tilbage i alderen 15 til 64 år. Det viser befolkningsfremskrivninger fra US Census Board og Eurostat. I enkelte lande er udfordringen særlig stor. Bulgarien står til at miste halvdelen af sin arbejdsstyrke og Polen næsten 30 procent. Stormagten Rusland får reduceret arbejdsstyrken med 37 millioner mennesker, svarende til en nedgang på 37 procent.Ingen nemme løsninger Ifølge Jørgen Elmeskov, underdirektør i OECD og tidligere medlem af regeringens Velfærdskommission, er det ikke kun antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, som falder. Der kommer nemlig samtidig flere til af de ældre, som skal forsørges, plejes og passes. ”Forsørgerbyrden bliver også tungere. Det peger vores fremskrivninger på. Det lægger pres på de offentlige finanser i hele Europa. En oplagt løsning er at få en større del af befolkningen ud på arbejdsmarkedet. Muligheden for at kunne tiltrække arbejdskraft udefra vil nemlig formindskes. Levestandarden i Østeuropa vinder ind på Vesteuropa, og er der ikke en stor gevinst ved at arbejde ude, så vil færre gøre det. Man skal under alle omstændigheder regne med, at det bliver sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft,” siger Jørgen Elmeskov.
Torben M. Andersen, tidligere overvismand og tidligere formand for Velfærdskommissionen, ser også med alvor på Østeuropas demografiske udvikling. ”Der er ikke nogen nemme løsninger. Der er en forestilling om, at det er nemt at få arbejdskraft fra vore nabolande. Det er en opfattelse, som har fået vind i sejlene, efter at vi de senere år har hentet arbejdskraft fra blandt andet Polen i relativt stort omfang. Men det er farligt at tro, at vi efter forgodtbefindende vil kunne blive ved med at skrue på den ventil. Det er absolut ikke nogen nem løsning,” siger Torben M. Andersen, der ikke ser Danmarks udgangsposition som specielt gunstig.
Andre lande mere attraktive
Ifølge Torben M. Andersen befinder Danmark sig i en vanskelig situation. Vi vil gerne have fat i den velkvalificerede udenlandske arbejdskraft, og vi skal bruge den af to grunde. For det første, fordi vi mangler arbejdskraften, og for det andet, fordi vi har brug for, at der betales skat til velfærdssamfundet. ”Men for en udlænding, der har taget sin uddannelse, er pakken, de tilbyder i andre lande, meget mere attraktiv. Herhjemme får vi betalt vores uddannelse, mod at vi betaler en høj skat til samfundet bagefter. Udlændingen betaler selv for sin uddannelse, og derfor er det ikke interessant for ham at arbejde i Danmark bagefter.
Alt andet lige så er vores system ikke konkurrencedygtigt i den henseende,” siger Torben M. Andersen. Han mener, det er nødvendigt også at øge arbejdsstyrken indefra. ”Det er meget tydeligt, at alle europæiske lande i disse år diskuterer, hvor fremtidens arbejdskraft skal komme fra. Man peger i retning af Østeuropa, men reelt set er det ikke realistisk at sikre arbejdskraften ad den vej, uden der samtidig kommer et stort bidrag til arbejdsstyrken indefra. Det store bidrag kan kun komme fra at hæve tilbagetrækningsalderen,” siger Torben M. Andersen.
Ifølge Lars Christensen, chefanalytiker i Danske Bank, vil det også kun blive vanskeligere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Udvandringen fra Østeuropa har endda allerede toppet: ”Udvandringen til de vesteuropæiske arbejdsmarkeder er ved at nå sit mætningspunkt. Samtidig er den demografiske udfordring i de østeuropæiske lande langt større end i Vesteuropa. For eksempel er der udsigt til en halvering af arbejdsstyrken i Ukraine og Bulgarien frem mod 2050. Østeuropa kan ikke løse vores demografiske problemer på sigt,” siger Lars Christensen.
Lønningerne er steget kraftigt i Baltikum, Rumænien og Bulgarien de senere år. I øjeblikket stiger de lettiske lønninger med mere end 30 procent årligt, og der er to-cifrede lønstigninger over det meste af Østeuropa.
”Udvandringen har skubbet lønningerne i vejret i de østeuropæiske lande. Specielt i et land som Letland. Selv om der selvfølgelig er lang vej, før det østeuropæiske lønniveau nærmer sig det danske, så er det med til at gøre det mere attraktivt at blive i sit hjemland. Vi bliver derfor nok nødt til at gå uden for EU's grænser, hvis vi vil tiltrække mere arbejdskraft. Der er f.eks. et stort potentiale i Tyrkiet, der har væsentligt mere positive demografiske udsigter,” siger Lars Christensen.
Link: Agenda
Dansk Arbejdsgiverforening.
