Jobbarometer 2. kvartal 2011

Jobbarometer fra Dansk Jobindex

Overordnet er der sket en lille stigning i den samlede efterspørgsel på arbejdskraft. Der er imidlertid store ændringer mellem de forskellige jobkategorier. Der er en pæn fremgang i det man kan kalde private funktionærstillinger, dvs. ingeniør og teknik, informationsteksnologi, ledelse og personale, salg og kommunikation. Men som noget nyt er der en næsten lige så stærk fremgang indenfor industri og håndværk, bl.a. fremkaldt af de nye skatteregler, hvor private kan fradrage udgifter til håndværkere. Stigningen indenfor industri og håndværk sker dog fra et meget lavt niveau, idet antallet af jobannoncer stadig ligger betydeligt under niveauet fra 3 år siden. Antallet af stillinger indenfor det offentlige, dvs. social og sundhed samt undervisning har stabiliseret sig, men ligger fortsat under det halve af niveauet fra for 3 år siden.

Der er altså en bred fremgang indenfor private stillinger, der bliver modvirket af et fald indenfor det offentlige, så samlet set er antallet af jobannoncer kun steget lidt i forhold til sidste år.

Samlet blev der i alt annonceret 48080 jobannoncer i 2. kvartal 2011 mod 43350 jobannoncer i 2. kvartal 2010, en stigning på 11%. I 2. kvartal 2008 var der dog 93433 jobannoncer, så der er stadig langt op til niveauet fra 2007-2008. For 7 år siden i 2. kvartal 2004 var der imidlertid 42669 jobannoncer, altså nogenlunde samme niveau som i dag, så ved at sammenligne med antallet af jobannoncer for syv år siden kan man få en ide om den langsigtede udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft indenfor forskellige jobkategorier. Der sker nemlig store forskydninger mellem de forskellige jobkategorier, specielt hvis man ser på lang sigt.

Sammenlignet med for et år siden er der således en fremgang på 38% indenfor ingeniør og teknik, 33% indenfor IT, 22% indenfor ledelse og personale, 11% indenfor salg og kommunikation, og 3% indenfor kontor og økonomi. Alle grupper af private funktionærstillinger ligger dog 30-50% under niveauet for 3 år siden. Sammenlignet med for 7 år siden er antallet af IT-stillinger steget med hele 112%. De øvrige grupper ligger 20-50% over niveauet for 7 år siden.

Der er også en pæn fremgang på 28% indenfor industri og håndværk, men fra et lavt niveau, idet antallet af jobannoncer fortsat er 64% under niveauet for 3 år siden, og 26% under niveauet for 7 år siden. Handel og service er nogenlunde uændret, både i forhold til for et og for 7 år siden, men ligger 55% under niveauet for 3 år siden.

Der er sket en opbremsning i faldet i antallet af offentlige jobannoncer, så det ligger nogenlunde uændret i forhold til for et år siden, men der er til gengæld faldet kraftigt i forhold til for 3 år siden. Social og sundhed er steget med 4% i forhold til for et år siden, mens Undervisning er faldet med 15%. Sammenlignet med for 3 år siden er de dog faldet på 56% og 54%. Antallet af jobannoncer indenfor den offentlige sektor er altså på 3 års sigt faldet mere end de private jobannoncer, og den offentlige sektor har dermed vist sig at være næsten lige så konjunkturfølsom som jobannoncer indenfor den private sektor. Forklaringen er at der på det seneste er indført besparelser og ansættelsesstop flere steder i det offentlige, samtidig med at personalerotationen er faldet kraftigt både i den offentlige og den private sektor.

Dykker man ned i tallene tegner der sig et endnu mere nuanceret billede. Den hurtigst voksende jobkategori er bud og udbringning, hvor avisbudene en overgang var en af de mest efterspurgte jobkategorier, hvor det var nødvendigt at importere arbejdskraft fra østeuropa for at klare efterspørgslen. Efterspørgslen faldt derefter til næsten nul, men er altså nu steget 144%, selvom det kun drejer sig om 66 annoncer.

De næste kategorier er som noget nyt blik og rør, jern og metal, der er steget hhv. 110% og 78%, og lidt længere nede på listen finder vi bygge og anlæg, tømrer og snedker samt elektriker, der er vokset hhv. 71%, 67% og 57%, uden tvivl hjulpet godt på vej af de nye skatteregler, hvor private kan fradrage udgifter til håndværkere. Alle fem kategorier ligger dog fortsat 50-70% under niveauet fra for 3 år siden, så stigning sker fra et lavt niveau.

Der er også pæn fremgang indenfor alle typer af private funktionærstillinger. Der er pæne stigninger på 30-60% indenfor stort set alt hvad der har med IT og teknik at gøre. Salg var det første område, der steg, og her er væksten faldet ud, men der er til gengæld en stigende efterspørgsel efter ledere af forskellig slags. Således er der en stigning på 61% for salgschefer, 51% for teknisk ledelse, 26% for projektledelse, 23% for HR, 19% for IT-ledelse, 12% for økonomichefer og 20% for generel ledelse.

Det tidligere så overophedede finans og forsikring stiger med 26%, men ligger stadig 45% under niveauet for 3 år siden. Der er stigninger på 10-20% indenfor det meste der har med salg at gøre, og 0-20% indenfor det meste der har med økonomi at gøre.

Et områder som industriel produktion er steget omkring 12%, men fra et meget lavt niveau og ligger således stadig 72% under niveauet for 3 år siden og 42% under niveauet for 7 år siden. Det fortæller lidt om at Danmark ændrer sig fra et industrisamfund til et videnssamfund.

Det store område detailhandel steget med 4% både i forhold 1 år siden og 3% i forhold til for 7 år siden, men er faldet 52% i forhold til for 3 år siden.

Hotel, restaurant og køkken falder med 4%, kontor falder med 8% og sekretær og reception falder med hele 27%.

Læger stiger med 32% og sygeplejersker med 17%, psykologer med 11%, så faldet indenfor sundhedssektoren er stoppet. Til gengæld falder skolelærere med 27%, pædagoger med 23%, pleje og omsorg med 17%, socialrådgivere med 26%, skoleledere med 28%, og voksenuddannelse har det største fald med 29% i forhold til for et år siden, så der er fortsat tilbagegang i antallet af stillinger indenfor social- og undervisningssektoren.

Ser man på geografien er der nogle forskelle på regionerne, som kan forklares ud fra forskellene i erhvervssammensætningen. I forhold til for et år siden er det Region Hovedstaden og Region Sjælland, der trækker hele fremgangen med en stigning på hhv. 16% og 15%. Region Syddanmark er gået 3% frem, mens Region Nordjylland og Region Midtjylland er gået hhv. 3% og 5% tilbage. I forhold til for 3 år siden er det også Region Hovedstaden, der klarer sig bedst med en tilbagegang på 46%, mens de øvrige regioner er faldet 50-60%. Sammenligner man med for 7 år siden er forskellen endnu mere markant. Der er Region Hovedstaden gået 6% frem, mens Region Sjælland er gået 31% tilbage. Region Syddanmark er gået 18% tilbage og Region Midtjylland er gået 12% tilbage, mens Region Nordjylland er gået 3% tilbage. Men forskellene kan som sagt forklares ud fra forskelle i erhvervssammensætningen. Region Hovedstaden hvor der er mange IT-stillinger, tekniske stillinger og private funktionærstillinger er gået frem, mens de regioner hvor der er mange produktionsstillinger og offentlige stillinger er gået tilbage.