Bestyrelsesposter er særdeles eftertragtede


Board room

Af Ulla Oppermann Blankholm

Ni ud af ti medlemmer af Institut for Selskabsledelse vil gerne have en bestyrelsespost – eller vil gerne have flere. Det er iveren efter at give deres viden videre, der trækker, sammen med ønsket om selv at blive klogere.

Drømmen om at sidde med ved bordet til bestyrelsesmøder i landets virksomheder lever i høj grad blandt danske erhvervsledere. Institut for Selskabsledelse har i samarbejde med Berlingske Nyhedsmagasin foretaget en undersøgelse, der viser, at 86 procent af netværkets knap 999 medlemmer gerne vil have flere bestyrelsesposter. 41 procent af dem har allerede en eller flere poster. Ifølge Christian Engelsen, der er formand for Institut for Selskabsledelse er der to grunde til, at bestyrelsesposterne er så attraktive blandt medlemmerne.

”For det første er de drevet af at give den erfaring og viden videre, som de selv har opnået i deres virke som topledere. De brænder simpelthen for at bruge den viden på et mere strategisk niveau. For det andet kan en bestyrelsespost udvikle dem rent fagligt og på det personlige plan, og den kan også give dem viden med hjem til den virksomhed, som de er i til dagligt,” siger Christian Engelsen.

Mange af medlemmerne i Institut for Selskabsledelse er i bestyrelsessammenhæng unge – med en gennemsnitsalder på 48 år.

”I virkeligheden er de ikke specielt unge, og de har 25 års ledelseserfaring. Men historikken viser, at mange bestyrelsesmedlemmer er godt oppe i årene,” siger Christian Engelsen.

Sjældent udskiftning
Man kan undre sig over, hvorfor der ikke er flere ledige bestyrelsesposter, når nu de erfarne direktører står klar til at øse ud af deres viden, men ifølge Christian Engelsen skyldes det simpelthen den cyklus, som bestyrelserne lever efter. Det er de færreste, der skifter en bestyrelse på en gang, og derfor tager det lang tid, før nye poster er ledige. Til gengæld mener han, at der er ved at komme lidt mere gang i de ledige poster.

”De virksomheder, som har såkaldte tantebestyrelser, begynder at få øjnene op for professionelle bestyrelsesmedlemmer. Nogle virksomheder har valgt den lokale advokat og svigermor som bestyrelse – og mødes måske kun en gang om året for at skrive regnskabet under. På den måde undgår direktøren besvær med bestyrelsen, men den tendens er ved at ændre sig. Flere ejerledere vælger at gå ud og rekruttere folk til deres bestyrelse, fordi de vil udfordres. De er meget bevidste om, at der er nogle områder, hvor de ikke selv er stærke nok, og de kvalifikationer søger de hos bestyrelsesmedlemmerne.”

Det kan for eksempel være, at en dansk virksomhed vil ekspandere i Sverige og ikke kender noget til det svenske marked – og dér er et bestyrelsesmedlem med mange års erfaring fra det svenske marked guld værd.

”I takt med, at succeshistorierne fra de udskiftede tantebestyrelser dukker op, så vil det i endnu højere grad blive den type af professionelle bestyrelser, der vil vinde frem. Det er absolut dér, man skal kigge hen, hvis man vil have en bestyrelsespost.”

Kommunikér det ud
Ud over at holde godt øje, skal man også kommunikere det klart ud, hvis man er interesseret i en bestyrelsespost. Hvis man ikke får formidlet det godt nok, går folk måske ud fra, at man har meget travlt som direktør, og at der ikke er tid til den slags.

”Man kan henvende sig uopfordret de steder, man finder interessante – eller man kan melde sig ind i nogle netværk, hvor folk søger bestyrelsesmedlemmer.”

Han mener ikke, at udannelser i bestyrelsesarbejde nødvendigvis kvalificerer en til en bestyrelsespost.
”Uddannelse har aldrig skadet nogen, men der bliver i langt højere grad rekrutteret i forbindelse med erfaring – ikke fordi man har teknisk viden om bestyrelsesarbejde. Det ville svare til, at man valgte bank ud fra, at de ikke ville tabe ens penge.”

Christian Engelsen mener, at det i langt højere grad handler om netværk. Hvis man vil ind i en virksomhed, der lige er startet, er der typisk lidt lavere krav på minimum 10 års ledelseserfaring, hvor de lidt mere etablerede virksomheder kræver 25 års erfaring. For en lille eller mellemstor virksomhed vil honoraret typisk være på 30-60.000 kroner om året.

”Det er helt klart lysten, der driver værket, for det er ikke noget, man bliver rig af. Men jeg synes, det er vigtigt at få et honorar og ikke sidde gratis med i bestyrelser. Det er beviset på, at man er noget værd, hvis virksomheden vil betale et honorar. Desuden viser det også, at virksomheden tager bestyrelsesarbejdet seriøst nok,” lyder det fra Christian Engelsen.

Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.