En del virksomheder anvender personlighedstest, når de skal finde nye medarbejdere. Men for jobsøgere er det ikke altid klart, hvordan testene bliver brugt.
Samtidig er der også stor forskel på kvaliteten af de forskellige testtyper, men psykolog og ph.d. Martin Hammershøj Olesen mener, at de bedste tests kan gøre en væsentlig forskel, når firmaer skal vurdere ansøgere.
”Populært sagt, så vis mig din profil, og jeg skal fortælle om din trivsel og velvære, job-performance, risiko for skilsmisse, lyst til at bruge eller misbruge rusmidler, social og dys-social adfærd og mange andre faktorer. I flere tilfælde vil jeg kunne fortælle om disse ting nu og her, men jeg kan også fortælle om dem på meget lang sigt; helt op til 30 år,” forklarer han.
Martin Hammershøj Olesen understreger, at hvis anvendelsen af personlighedsprofiler skal være seriøs, så skal man anvende evidensbaserede profiler. Dvs. profiler som der også forskes i. Men han mener ikke, der er mange udbydere på det private marked, der lever op til det kriterie.
Ifølge psykologen er der dog stadig grund til at tage testene alvorligt. Han forklarer, at der er fundet sammenhæng mellem samvittighedsfuldhed, følelsesmæssig stabilitet og performance i alle typer af job.
”Nogle af disse resultater skal dog tilpasses i forhold til den enkelte virksomhed. Fx finder forskeren Daniel Nettle, at et vist niveau af følelsesmæssig ustabilitet er en fordel for medarbejdere i store og videnstunge organisationer, også selvom det ikke altid opleves så rart for medarbejderen,” fortæller han.
Du dør med samme profil
De bedste resultater får man ifølge Martin Hammershøj Olesen, når man ser på personlighedstest i sammenhæng med andre faktorer.
”Hvis man anvender evidensbaserede profiler, så forudsiger de alene cirka 16 procent af variansen i job-performance, hvilket ikke er helt dårligt. Til sammenligning forudsiger en evidensbaseret intelligenstest cirka 25 procent af variansen i job-performance og et semistruktureret interview cirka 30 procent af variansen. Den bedste HR-rekruttering fås dog, når disse tre kombineres til en samlet vurdering,” forklarer han.
Men selvom han mener, redskabet er brugbart, er der dog flere faldgrupper i arbejdet med at definere mennesker. For det øjebliksbillede, som testene bidrager med, er langt fra en klar indikator for helhedsbilledet – det vil sige: Vi kan godt ændre os over tid.
”Det ser ud til at personlighedstræk først stabiliseres i 20’erne, og at de først ligger helt fast i 30’erne. Det ser altså ud til, at ungdommen er mere fleksibel og foranderlig end voksenlivet. Uanset hvad skal man ikke forvente at dø med en markant anderledes profil, end den man blev født med,” siger han.
Ingen krystalkugle
Ifølge psykologen er der - ham bekendt - ingen forskning, der viser, at én bestemt persontype altid vil udføre bestemte jobtyper bedre end andre personer.
”For at forstå trækpsykologiens bidrag er det nødvendigt at beskæftige sig med en helt grundlæggende præmis, nemlig at træk kun disponerer for tendenser eller tilbøjeligheder til bestemte typer af adfærd, og dermed at andre faktorer, især sociale faktorer, også spiller ind på det endelige resultat,” forklarer han.
For eksempel er det en social proces, der udspiller sig i tilbageleveringen af en personlighedsprofil – altså mellem HR-medarbejder og jobsøger, og netop den proces kan være frugtbar for begge parter.
Martin Hammershøj Olesen understreger, at videnskaben om personlighedstræk aldrig har været et spørgsmål om at forudsige præcist, hvad der kommer til at ske i et enkelt menneskes liv. Men nærmere et spørgsmål om at skabe en bevidsthed om, at vores dispositioner har betydning for vores livsførelse.
”Det kræver en ekstraordinær indsats, hvis man vil gå imod sine dispositioner. Rationalet er, at udfordringen bliver nemmere, hvis man har en bevidsthed omkring sine egne træk. Den bevidsthed, kan man fx opnå igennem en evidensbaseret personlighedsprofil og en professionel tilbagelevering af den,” slutter han.
