Au pair-register spil for galleriet

Af Ulla Oppermann Blankholm

Nogle au pairer arbejder langt mere end reglerne tillader og under dårlige forhold - alligevel er der kun en enkelt familie, der er havnet i det såkaldte karens-register, og som dermed ikke har lov til at have en au pair. I øjeblikket er der 4.200 au pairer i Danmark.

Historierne om forskellige au pair pigers kummerlige forhold har det seneste stykke tid fyldt medierne. Ugebrevet A4 og Avisen.dk har dokumenteret, at langt de fleste værtsfamilier slipper ustraffet fra at behandle deres au pair piger dårligt. Kun én familie har ifølge Udlændingeservice mistet retten til at have en au pair, hvilket skal holdes op imod, at der er omkring 4.200 au pairer i Danmark – primært fra Filippinerne.

”Det taler sit eget tydelige sprog, at der kun er én familie i karensregistret. Det er simpelthen for få, når jeg tænker på alle de historier, jeg har hørt om au pairer, som arbejder uden for hjemmet eller bliver udnyttet,” siger folketingsmedlem Thomas Jensen, der er Socialdemokraternes ordfører på området – til Avisen.dk.

Som det er nu, tager Udlændingeservice hvert år nogle tilfældigt udvalgte værtsfamilier og deres au pairer til kontrol. De skal udfylde nogle skemaer og/eller stille op til samtaler hos Udlændingeservice. Ifølge Avisen.dk har både au pairer og familier god tid til at aftale de ”rigtige” svar, og Udlændingestyrelsen må ikke møde op på uanmeldt besøg hos værtsfamilien. Det mener Thomas Jensen ikke er godt nok – og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at kommentere på sagen.

Ifølge Helle Stenum, der er migrationsforsker på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet, blev det i 1998 forbudt på Filippinerne at tage til Europa som au pair på grund af historier om grov misbrug og diskrimination.

Tæt på ophævelse af forbud
Helle Stenum har tidligere udtalt til Jobindex.dk, at det var et forbud, som Sverige valgte at følge – men altså ikke Danmark.

”Mange af au pairerne har meget dårlige vilkår, og der skal vi som samfund sørge for, at de får nogle ordentlige vilkår. Der bør komme en ordentlig aftale mellem Filippinerne og Danmark, for hvis vi lukkede for filippinerne, ville der formentlig bare komme au pairer fra andre lande, men under de samme forhold,” sagde hun dengang – og tilføjede:

”I Danmark tager man forholdene for au pairer meget afslappet, og det er ikke noget, der hidser særligt mange op. Men det bør det, så der kommer styr på det.”

Den 30. juni i år kunne man i Berlingske Tidende læse en artikel med overskriften: ”Dansk åbning for flere au pair-piger”. Nedenunder står der:
”Regeringen er ved at indgå en aftale med Filippinerne, som vil bane vejen for, at endnu flere filippinske kvinder kan få kontrakt som au pair hos danske familier. De filippinske myndigheder glæder sig over au pair ordningen, selv om den befinder sig i en gråzone.”

Man er altså tæt på at ophæve det mere end 10 år gamle forbud mod at sende au pairer fra Filippinerne til Danmark.

Der var ved redaktionens afslutning ikke kommet en officiel udmelding om ophævelsen af forbuddet.

Interesseret i kultur?
I 2002 fik 1.156 udenlandske personer en opholdstilladelse til at være i Danmark som au pair, og det tal er altså nu steget til omkring 4.200. Hvis forbuddet bliver ophævet, vil der sandsynligvis komme endnu flere au pair piger til Danmark. På Udlændingeservices hjemmeside kan man se, at idéen med en au pair er, at udlændingen skal bo hos en værtsfamilie med børn under 18 år på lige vilkår med resten af familien. Formålet er, at au pairen kan forbedre sine sproglige og eventuelt faglige kundskaber – og få udvidet sin kulturelle horisont.

”Man bliver ved med at holde fast i, at det er en kulturel udveksling at være au pair, men det er der ingen i den virkelige verden, der tror på,” har Helle Stenum tidligere udtalt til Jobindex.dk.