De smed knivene på bordene på slagterierne, hvis utilfredsheden med lønnen var blevet for stor – og lønnen for lille. De nægtede at arbejde videre, og i fællesskab kæmpede de sig til en bedre løn. Men der er blevet færre af industriarbejderne de seneste år, og også fremadrettet vil man ifølge centrum-venstre tænketanken Cevea se færre job inden for industrien.
”Det er en tendens, som ikke kun foregår her i Danmark men også i alle andre vestlige lande, som siden 1890’erne har oparbejdet en stærk industriproduktion. Vi mister alle sammen de traditionelle industrijob,” siger Jens Jonatan Steen, der er analysechef hos Cevea.
Årsagen skal findes i den øgede globalisering, hvor nogle af industrijobbene flytter ud af landet – oftest til Asien – og desuden i, at produktionen er blevet mere automatisk og effektiviseret, og at der derfor er brug for langt færre hænder. Jens Jonatan Steen gør dog opmærksom på, at vi stadig har produktion i Danmark, og at det går rigtig godt for dansk eksport, som ifølge ham aldrig har været højere.
Lavtlønnet erstatning
Analysechefen mener, at vi dog må indse, at vi aldrig kommer til at få den mængde industrijob, som vi har haft, og at flere industrijob helt naturligt vil forsvinde med årene.
”Når de job forsvinder – de gode vellønnede job i den klassiske produktion – så kan vi i vores analyse se, at de job, der opstår i stedet for, er inden for lavtlønsbrancher for eksempel inden for hotel- og restaurationsbranchen,” siger Jens Jonatan Steen og tilføjer, at det selvfølgelig er bedre end, at der slet ikke opstår nye job, der kan erstatte de tabte.
”Men vi burde kunne gøre det endnu bedre, for hvis den udvikling fortsætter, så vil vi få en langt større polarisering af arbejdsmarkedet med langt større lønulighed end i dag. Den store risiko er, at vi får flere arbejdende fattige i Danmark,” siger Jens Jonatan Steen, der mener, at vi allerede har set den første bølge af arbejdende fattige herhjemme, selv om mange ikke tror det.
Det er ifølge ham ofte folk, der kommer hertil fra eksempelvis Østeuropa.
Lille organisering – lav løn
Lad os vende tilbage til knivene på slagterbordene, for den organisering og det fællesskab, som man har fundet inden for de traditionelle industrijob, finder man ifølge Jens Jonatan Steen ikke blandt rengøringspersonale eller tjenere og kokke. Her bliver støvsugeren eller forklædet ikke smidt i protest mod dårlige lønninger.
”Det er skræmmende, at lønnen er blevet så lav i de brancher, fordi organiseringen er så lav. Hvis vi skal sikre de gode lønninger, som industrien har og har haft, så skal der fastholdes en høj organisering i servicesektoren, så industrijobbene bliver erstattet med servicejob på ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” siger Jens Jonatan Steen.
Ifølge analysen, som Cevea har foretaget på baggrund af tal fra OECD, så er hvert fjerde nye danske job opstået i brancher med et lønniveau på under 75 procent af gennemsnitslønnen. I Sverige og Finland er tallet otte procent – og for Norge seks procent.
Analysechefen råder til, at man fokuserer på at opkvalificere sig, hvis man i dag arbejder i industrien.
”Ufatteligt mange danskere er i dag nervøse for fremtiden, uanset om de er inde for industrien eller ej. Mit gode råd til de traditionelle arbejdere er helt simpelt og banalt: De skal efteruddanne og opkvalificere sig. Det er kernen, og den vej man skal søge, hvis man skal have arbejde i fremtiden,” siger Jens Jonatan Steen.
Han mener i øvrigt, at man skal holde øje med de industrijob, som ser ud til at blive i Danmark. Det gælder blandt andet inden for medicinalsektoren og biotech, hvor man har været i stand til at fastholde en industriproduktion her i Danmark.
Politiken har også haft omtalt Ceveas undersøgelse (marts 2014), som man forelagde Dansk Arbejdsgiverforening – der ikke ønskede at kommentere den.
