Åbning af vuggestuen klokken 7.00, pædagogisk udviklende aktiviteter i løbet af dagen, ud at lege på legepladsen og lægge de små poder til at sove til middag. Mange pædagoger cirkler i de samme karrierebaner i mange, mange år – i et fag, hvor man egentlig slet ikke snakker karriere. Det mener forskerne bag et nyt forskningsprojekt er en fejl. Hver fjerde pædagog vælger at sige farvel til grøn troldestue og søge efter arbejdslykken et andet sted, og det mener forskerne skyldes pædagogernes opfattelse af sig selv.
”Pædagogerne skal gå fra at se deres profession som et livslangt arbejde til at se det som et livslangt karriereforløb. Men det er svært at gennemføre i en profession, hvor faglig og personlig udvikling traditionelt ikke fører til et bedre betalt job med mere ansvar, da fagets flade strukturer ikke indbyder til den form for hierarki. Derfor forbliver udviklingen i pædagogernes karrierebaner horisontale, og det betyder, at selvom man skifter job, så er arbejdet, hverdagsrutinen og ens ansvarsområder så godt som uændret,” siger Martin Bayer til BUPL’s blad.
Martin Bayer er Institutleder for Kultur og Identitet på RUC, og er den ene af forskerne bag projektet, der er støttet af pædagogernes fagforening BUPL.
Han mener, at pædagogerne hurtigt rammer et punkt, hvor de ikke kan komme videre med deres karriere, og at det de senere år har givet enorme problemer i forhold til at fastholde og rekruttere medarbejdere.
Unge stiller andre krav
Martin Bayer mener dog, at fremtidens pædagoger, der er født i 1981 og frem, vil få sig en anderledes karrierebane. De kalder simpelthen på en fundamental ændring af professionens struktur og på karrieremuligheder.
”Millenium-generationen vil have karrieresikkerhed, forstået som muligheden for at gøre karriere. De kan ikke affinde sig med at cirkle rundt i de samme karrierebaner i 20 år. Derfor vil vi se en fornyelse af pædagogfaget inden for de næste 10 år. Det vil blandt andet betyde bedre muligheder for efter- og videreuddannelse og specialisering. Men jeg tror også, at vi vil se mere løndifferentiering, hvilket jo ellers er et aldeles tabubelagt område inden for professionen i dag,” siger Martin Bayer til BUPL’s blad.
Martin Bayer og hans kollega Ulf Brinkkjær fra DPU, Aarhus Universitet, har siden 1998 fulgt 500 pædagoger gennem flere stadier af deres karrierer. Projektet omfatter nyuddannede pædagoger, pædagoger, der har været i faget i fem år, og nogle der har været pædagoger i 10, 20 og 30 år.
Bruger privat erfaring
I projektbeskrivelsen af projektet, der hedder ”Pædagogers professionslæring og karrierebaner”, kan man læse, at pædagogerne i høj grad trækker på deres private erfaringer, når de skal beskrive deres jobpraksis.
”Det er naturligvis ikke mærkeligt, at det, pædagoger gør, kommer mange steder fra og afhænger af mange andre ting end dem selv – herunder forhold som antallet og alderen på børnene, de fysiske rammer, normeringer og dynamikker i relation til kolleger mv. Men det er interessant, at pædagogerne i meget høj grad trækker både begrebsligt/sprogligt og erfaringsmæssigt på deres private erfaringer, når de skal beskrive deres jobpraksis,” lyder det i beskrivelsen.
Projektet skal konkret finde frem til, hvordan pædagoger udvikler deres professionelle identitet over en årrække – og hvad der egentlig påvirker deres karriereforløb. Årsagen er som tidligere nævnt at finde frem til, hvorfor pædagogerne tilsyneladende ikke trives med deres profession.
Du kan læse hele projektbeskrivelsen, metodeanvendelse osv. ved at følge linket:
http://www.bupl.dk/paedagogik/udvikling_og_forskning/bupls_forskningspulje/forskningspuljen_2009-2010/paedagogers_professionslaering_og_karrierebaner_i_praksis?opendocument.
Projektet slutter i december 2011.
